Finansiering af global undervisning
Finansiering af global undervisning
Hvad kaldes global undervisning rundt omkring i Europa? Hvilke rammer har den? Hvem står for finansiering? Hvor meget?
Europæiske regeringer finansierer meget begrænset i global undervisning. På trods af at global undervisning er et stærkt værktøj til at bidrage til at løse nuværende globale udfordringer. Hvorfor mon det?
Ny rapport om finansiering af global undervisning
I går udgav CONCORD Europe en ny rapport “Global Citizenship Education – How much do we care?“ i et forsøg på at svare på det. Alle medlemmer af EU inklusive Norge har bidraget med viden til rapporten. Rapporten fokuserer på tiden mellem 2011 og 2015.
The power of Global Citizenship Education is that it takes a long-term, root causes approach to the social ills that we are experiencing today. And yet, for some reason, it is being ignored as a solution. […]
The EU has stood accused in the past of short-term, short-sighted responses to the likes of the “refugee crisis”, which in reality is no more than a crisis of solidarity, of understanding and of compassion. Against this, Global Citizenship Education is a vital tool and sound long-term strategy to bring those values back to life and thus should play a bigger role within EU.
Laura Sullivan,CONCORD Vice-President
Rapporten består af to dele: et generelt overblik med analyse og en komparativ del, hvor hvert land er analyseret. Denne del indeholder også interessante detaljer om definitioner, begreber og trends.
Rapportens konklusioner
Finansiering af global undervisning er stagneret. Der har ikke været store ændringer siden 2010. Alligevel ses det, at konteksten er forandret: vi anerkender nye globale udfordringer, nye aftaler og i det hele taget en meget forandret politisk situation i Europa.
Selv om global undervisning undertiden bliver anerkendt som betydningsfuldt (fx af UNESCO), så leder dette aldrig til større finansiering.
Cirka halvdelen af EU-landene (de såkaldte EU10/12-lande) er afhængige af EU-midler. Dette signalerer, at der ikke er nogle veletablerede nationale finansierings-kilder eller partnerskabs-strukturer.
De primære finansieringskilder er udenrigsministerier og deres styrelser. Sært nok, er uddannelsessektoren ikke særligt involveret i finansiering eller fortalervirksomhed for global undervisning. Alligevel spiller uddannelsessektoren en kritisk rolle i at kunne integrere global undervisning i det formelle uddannelsessystem (pensum, læreruddannelse …).
De generelle rammer for finansiering af global undervisning er berørt af tillidskrisen og mangel på effektive partnerskaber mellem den statslige og den ikke-statslige sektor. Udviklingsorganisationer har kritiske ressourcer i form af viden, erfaring og netværk, men de bliver ikke udnyttet effektivt.