Bolivia – Dagligliv på højsletten

Bolivia – Dagligliv på højsletten

Hvorfor har Bolivia to nationalflag – og hvad symboliserer de mange farver? Hvilket sprog snakker bolivianerne, og tør du tage udfordringen op og tælle til ti på det? Hvilke huslige pligter har drenge og piger i Bolivia, og er de de samme som dine? Hvorfor graver bolivianerne lamafostre ned i jorden ved dørtærsklen til deres hus, og hvorfor fletter pigerne deres hår med en fletningesnor?

Kufferten repræsenterer et bredt udvalg af genstande, som fortæller noget om Bolivias kultur, religion, geografi og historie og giver danske børn mulighed for at reflektere over bolivianske børns liv kontra deres eget.

Materiale: Genstandsliste og lærervejledning med undervisningsforslag.

Målgruppe: Indskoling + 4. klasse.

Årstal: 2010