Verdensmålene som kompas

Verdensmålene som kompas

Konklusionerne ovenpå undervisningsforløbet Mål for forandring giver håb for fremtiden. Læs med, når 800 søde, sjove og kloge 5.-6. klasseselever giver deres bud på globale udfordringer, og hvordan vi når FNs Verdensmål.

 

– “Afskaf fattigdom.”
– “
Lav uddannelse.”
– “
Nej, afskaf fattigdom!”
– “
Nej! Uddannelse!”
To trettenårige drenge diskuterer, hvilket af FNs Verdensmål er vigtigst – mål nummer 1: Afskaf fattigdom eller mål 4 om kvalitetsuddannelse til alle.
– “Hvis man tager en uddannelse, kan man måske få et godt job og komme ud af fattigdom.”
– “Jamen, hvis man er fattig og måske ikke får nok at spise, så er det da vigtigere at skaffe penge til mad, end at komme i skole.”

 

På orienteringsløb om FN’s Verdensmål

Jeg overhører deres samtale, som illustrerer meget godt, hvor komplekst det er, at skabe udvikling. Men det vender vi tilbage til, for først skal vi have sendt drengene og deres klassekammerater afsted på et orienteringsløb, der er en del af MUNDUs undervisningsforløb Mål for forandring. Eleverne skal selv finde vej ved hjælp af QR-koder, der giver dem ruten til næste post på Google Maps. På hver post skal eleverne besvare en række spørgsmål og lave en fotografisk fortolkning af et tema relateret til Verdensmålene. Elevernes besvarelser er et interessant barometer på deres viden og mening om Verdensmålene og de globale udfordringer, de omhandler. Så læs videre og få et smugkig ind i hjernerne på de omkring 800 5.-6. klasseselever, som deltog i Mål for forandring i foråret.

 

En lille forandring

Inden eleverne bliver sluppet løs, svarer de på nogle spørgsmål, der tester, om de ved, hvad Verdensmålene er, og tager temperaturen på deres forventninger til dagen. Alle undtagen en, har fået fat i, at Verdensmålene er ”17 mål vi skal arbejde for at nå i 2030” og/eller ”En plan for at skabe en bedre verden”. Eleverne svarer, at de forventer ”noget sjovt, hyggeligt, spændende” og ”en god dag”. Mange nævner også deres faglige forventninger: ”At lære om Verdensmålene. / Hvorfor de er vigtige. / Hvordan vi kan gennemføre dem. / At blive bedre til at huske dem.” Nogle har fået fat i, at Verdensmålene blandt andet handler om klima og miljø og forventer at lære, hvordan vi ”holder Danmark rent / passer på vores planet.” Andre har det brede perspektiv på og glæder sig bare til at lære noget nyt om verden og om, hvordan andre folk har det. Så er der dem, der er helt oppe på de høje nagler og satser på at lære, ”hvordan man kan gøre verden bedre / ændrer verden.” En enkelt realist regner med at blive i stand til at bidrage til ”en lille forandring, men ikke en stor en.”

 

Dårlige liv og luksusproblemer

På den første post, som handler om økonomisk ulighed, skal eleverne blandt andet sætte deres egne ord på, hvad de forstår ved ikke at have penge nok. Mange svar handler om ikke at kunne få dækket de basale behov for mad og husly. Andre tænker vist på fattigdomsgrænsen og kommer med konkrete bud på 11 kr. og 100 kr. om dagen. Nogle nævner også mangel på uddannelse som et tegn på, at man ikke har penge nok – når man i stedet for at uddanne sig ”må kæmpe for føden.” Et hold sætter lighedstegn mellem ikke at have penge nok og ”et dårligt liv”. En del er fokuserede på en dansk kontekst og svarer, at man ikke har penge nok, når man er nødt til at ”få penge fra kommunen.” Eller når ”man ikke har råd til bil”, ”ikke kan tage på en rejse” eller ”må vente med at købe noget nyt, man gerne vil have.” Nogle hold skælder ud over danske ”luksus problemer” – at det skulle betyde, at vi ikke har penge nok, at ”vi ikke har råd til én lille genstand, som er ugyldig, når andre mennesker ikke har råd til at købe mad og drikke.” Et hold synes bare, det er trist, at nogle skal mangle: ”Altså det er syndt…”

 

“Det er det samme, selv om det er forskelligt”

På post 2 skal eleverne forholde sig til uddannelse og ligestilling. Her kommer især nogle fine og finurlige overvejelser omkring ligestilling til udtryk. Når holdene skal sætte deres egne ord på betydningen, handler det om, at der ikke skal gøres forskel på mænd og kvinder. – ”Alle er lige vigtige” og skal have både ”lige mange rettigheder” og ”lige mange krav”. En del har vist opsnappet brudstykker af en igangværende hjemlig debat og nævner ligeløn, og at mænd og kvinder kan have ”samme jobs”: ”Både mænd og kvinder må være læge.” / ”Kvinder kan lige så godt være chefer, som mænd kan.” / ”Mænd og kvinder, byggefolk og politikere. Det er det samme, selv om det er forskelligt.” Nogle tænker også uden for den danske sammenhæng og har sandsynligvis hørt noget om lande, hvor kvinder ikke må stemme, arbejde og køre bil. – Et hold beskriver kort og godt ligestilling som, at ”kvinder må få kørekort.”

 

Stop miljøsvin

På post 3 handler det om klima og miljø. De fleste hold er klar over, at det ikke hjælper planeten at fortsætte vores nuværende forbrug. Men hvordan kan vi så gøre noget godt for planeten? Et meget nøgternt forslag går på at lukke ”alle de der klamme fabrikker.” Vi kan også ”lade være med at smide affald”, men i stedet ”samle/sortere affald” og måske genbruge ”til noget kreativt”, fx ”veje af genbrugsplast.” Eleverne er også med på, at vi skal spare på energien. Et hold formulerer det kort og kontant: ”Stop miljøsvin. Brug bæredygtig energi.” Et andet hold foreslår, at vi ganske enkelt ”ikke borer efter olie og gas”, andre, at vi gør noget ved vores forbrug og ”ikke køber nye ting hele tiden.” Vi skal “tænke over, hvad vi køber”, så vi fx undgår madspild. Måske skal vi også have gang i at ”spise flere insekter.” Et hold synes ikke, der er nogen grund til at ”køre i en kæmpe bil, hvis man kun er én”, i stedet skal vi køre mindre i bil eller køre i elbiler. Nogle hold kredser om, hvordan vi anvender naturens resurser og opfordrer til at stoppe ”misbrug af naturen” og foreslår, at vi planter flere skove: ” Hvis vi fælder et træ, skal vi plante to nye.”

 

Holistisk sundhed

På post 4 skal eleverne forholde sig til de mål, der handler om sundhed, og hvad vi kan gøre for at leve sundt. Langt de fleste er helt på det rene med, at det handler om sund og varieret kost. Og om at få rørt sig i stedet for at sidde for meget foran en skærm. Flere berører også den psykiske sundhed. Det nytter ikke noget at være sunde, hvis vi ikke også er glade, så vi skal ”lave sjove ting”, måske ”gå til en fritidsaktivitet” og i det hele taget ”have det godt.” Et enkelt hold bemærker, at vores sundhed hænger sammen med planetens sundhed – for at holde os sunde, skal vi ”lade være med at forurene jorden.”

 

Viral hjælp

På den sidste post skal eleverne forholde sig til, hvad det kræver at opnå Verdensmålene. Og om vi overhovedet kan bruge målene til noget i Danmark? Svarene viser, at over 80 procent har forstået, at Verdensmålene ikke kun er relevante for de fattige lande, men at et rigt land som vores har et lige så stort ansvar for at verden samlet set kommer i mål. Det bekræfter elevernes svar på spørgsmål nummer to også – her svarer stort set alle, at ”verdensmålene er til for at hjælpe hele verden” og ”vi løser problemerne lettere, når vi hjælper hinanden.” Hvordan kan vi så helt konkret hjælpe hinanden med at nå Verdensmålene? Eleverne svarer, at det som udgangspunkt er vigtigt, at vi kender Verdensmålene – vi må ”tænke os om”, ”snakke om tingene” og ”lære om det i skolen og på arbejdspladser.” Efter viden kommer handling – vi må ”få alle til at gøre noget.” Et hold foreslår, at ”Danmark kan hjælpe og så smitter det måske”, mens et andet pointerer, at ”man kan starte med sig selv og så sige det til andre” – på samme måde forestiller et hold sig , at det med at hjælpe hinanden kan gå ”viralt”. Et enkelt hold mener at for at nå Verdensmålene, må vi ”afskaffe Trump.”

 

“Det er os, der er fremtiden”

Tilbage på basen samler vi op på dagens aktivitet over en velfortjent forfriskning. Jeg vender tilbage til hønen og ægget – diskussionen om, hvad der skal komme først – fattigdomsbekæmpelse eller mere og bedre uddannelse. Jeg beder drengene levere deres argumenter nok en gang for hele klassen – og giver dem begge ret. Tydeligvis utilfredsstillende for et par kompetitive teenagedrenge. Men sagen er jo netop, at Verdensmålene er uadskillelige og kræver en holistisk indsats på alle niveauer. Som eleverne også selv er inde på i deres besvarelser, så handler det om, at alle tager ansvar – om det så bare er for ”små ting i hverdagen.” Eleverne har også fanget, at de spiller en særlig rolle: ”Vi skal huske hinanden på, at det er os, der er fremtiden, og at vi skal gøre det godt for både os selv og fremtidige generationer.” I evalueringen af dagens aktivitet, beskriver en elev Verdensmålene som ”et kort med nord syd øst og vest og et kompas”. De her elever har i hvert fald bevist, at de kan orientere sig med Google Maps og at dømme ud fra deres besvarelser, er der også håb for, at de bliver i stand til at navigere med Verdensmålene som kompas. Udfordringen er i hvert fald givet videre, og alt tyder på, at den også er accepteret!

 

//JW

 

(Billedet foroven er en collage af et lille udvalg af elevernes bud på fotografiske illustrationer af Verdensmålene, se flere på projektets website.)

Skriv en kommentarer

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Name*

Email

Website