Uncategorized

OversigtUncategorized

Bliv medlem!

Vi vil så gerne have dig som nyt medlem i MUNDU.

Det har aldrig været en god forretning at producere global undervisning. Vi vil ikke lyve for dig. Siden vores spæde begyndelse for næsten 30 år siden har vi været afhængige af donorer som EU, Danidas Oplysningsbevilling, Tips- og Lottomidler samt diverse andre fonde. Det er ikke blevet lettere! Der er stor konkurrence om de små midler.

Derfor forsøger vi nu at finde flere græsgange og konsolidere via flere medlemmer. Indrømmet, vi kan ikke skabe økonomisk bæredygtighed via flere medlemmer. Men måske kan vi skabe et større netværk og mere aktivitet i og omkring MUNDU. Det kan på sigt være med til at stabilisere organisationen og give både nyt blod og nyt håb.

Har du oplevet vores foredrag, undervisning eller festivaller? Har du undervist for os? Kender du os via en ven? Eller kender du os slet ikke? Vi vil gerne have dig som nyt medlem.

Hvorfor skal du blive medlem?

  • Fordi du synes, at det er vigtigt at børn og unge kender mere til verdens skævheder, uligheder, kampe og øvrige realiteter.
  • Fordi du og din organisation gerne vil have mere oplysning og global undervisning ind i jeres aktiviteter.
  • Fordi du ved, at vi ikke kan opnå FN’s 17 verdensmål uden global undervisning.
  • Fordi du bruger MUNDU til din undervisning og gerne vil blive ved med det.
  • Fordi du gerne vil være med til at lave undervisning, der skaber forandring.
  • Fordi du og din organisation gerne vil være med i et netværk om global undervisning.
  • Fordi du gerne vil lære mere om global undervisning.
  • Fordi du gerne vil være en del af et stort netværk.
  • Fordi du gerne vil arbejde med global undervisning.
  • Fordi du gerne vil lære mere om global undervisning.
  • Fordi du gerne vil være aktiv i forhold til globale temaer.
  • Fordi du gerne vil være frivillig på et af vores projekter.

Og ikke mindst fordi du gerne vil bidrage til, at MUNDU kan fortsætte med at udgive gode undervisningsmaterialer og spændende projekter.

Hvordan bliver du medlem?

Send os en mail og skriv, at du gerne vil være medlem – overfør kr. 100 via MobilePay 141114 – kr. 250 hvis I er en hel organisation.

ELLER

overfør kr. 100 via MobilePay og husk at notere din e-mailadresse + “medlemskab” i kommentarfeltet, så vi kan sende dig en velkomstmail.

Vi har brug for dit navn og din mailadresse, så vi kan sende dig en velkomstmail. Du kan læse mere om vores persondatapolitik her.

Hvad får du ud af et medlemskab?

Du får mulighed for at præge Danmarks eneste organisation, som er specialiseret i global undervisning og:

  • Du kan være frivillig i foreningens daglige virke.
  • Du kan påtage dig opgaver i forbindelse med diverse projekters afvikling.
  • Du kan stille op i bestyrelsen og være med til at præge foreningens mål og strategi.
  • Du kan medvirke til at pleje organisationens netværk via repræsentation ved nationale og internationale møder.
  • Du kan være frivillig ved særlige begivenheder så som Verdensspejl Festival, Læringsmarkeder eller øvrige udstillinger.
  • Du kan være projektmager og søge midler hjem til foreningen i samarbejde med sekretariatet.

samt meget andet. Du er altid velkommen til at hilse på i sekretariatet og få en snak om dine muligheder.

Find MUNDUs vedtægter og beretning fra sidste generalforsamling her.

 

Didier filmer i Senegal

Generalforsamling 2019

I torsdags afholdt MUNDU en noget forsinket generalforsamling. Normalt afholder vi generalforsamling inden udgangen af april. Det har af mange årsager ikke kunnet lade sig gøre i år. Heldigvis accepterede både bestyrelse og generalforsamling forsinkelsen.

Beretning

Forside beretning 2018I forordet til beretningen skrev MUNDUs formand Mads Bentsen om, at både verdensmål og klima nu var kommet på alles dagsorden. Klimabevidstheden er styrket på grund af Greta Thunberg, og det rammer jo direkte ind i MUNDUs kerneopgave: at bidrage til at skabe viden om globale temaer for at kunne foretage informerede valg. Mads skrev også, hvordan debativeren ryger helt i vejret, når det handler om muslimer, og at vi har brug for en faktuel moddebat for at give populismen et seriøst modspil. Læs MUNDUs beretning her.

Ny bestyrelse

Der er sjældent tradition for kampvalg i små organisationer som MUNDU. Det kunne vi heller ikke prale af i år. Til gengæld har vi en god og stærk ny bestyrelse. Sara O’Keefe Jacobsen, som i flere omgange har været frivillig i sekretariatet, er nyvalgt i bestyrelsen. Sara erstatter MUNDUs tidligere formand igennem 10 år Marianne Leth, som ønskede at blive suppleant fremfor bestyrelsesmedlem. Jeppe Kiel Christensen er også nyvalgt i bestyrelsen. Jeppe er tidligere praktikant i sekretariatet. Han erstatter Lone Jørgensen, som ønskede at træde ud af bestyrelsen. Bestyrelsen består nu af:

  • Mads Bentsen
  • Bo Hamburger (AIF/LO)
  • Lykke Valentin (DIB)
  • Susanne Rasmussen (Geografforbundet)
  • Rune Vinter
  • Jeppe Kiel Christensen
  • Sara O’Keefe Jacobsen
  • Marianne Axelsen Leth (suppleant)
  • Louise Austeen Leth (suppleant)
  • Jørgen Mørck (suppleant).

MUNDU takker Lone Jørgensen for sit engagement i bestyrelsen.

 

Spotlight på Danmark og verdensmålene

Spotlight på Danmark

Vi er ikke det bæredygtige førerland, som politikere ofte betegner os som. Vi har faktisk nogle store udfordringer med at nå Verdensmålene.

Globalt Fokus og 92-gruppen har udgivet Spotlight Rapport om udfordringer for Danmark i opnåelse af Verdensmålene.

Rapporten ser på, hvordan Danmark helt konkret har udfordringer i forhold til at kunne opnå verdensmålene. Rapporten kommer med mange anbefalinger til, hvordan politisk handling kan løse problemerne.

Danmarks internationale bidrag er langt mindre end det, som kan forventes set i forhold til, hvad Danmark egentlig har ansvar for og ressourcer til.

For hvert af verdensmålene og udvalgte delmål kan læseren orientere sig i, hvad Danmark gør – eller ikke gør. Målene bliver analyseret, og rapporten kommer med anbefalinger til delmålene.

Tre røde krydser

Rapportens forside: Spotlight RapportGlobal undervisning er repræsenteret i verdensmålene ved delmål 4.7. Her viser tre røde krydser på rapportens side 20, at Danmark ikke har vedtaget en poltisk plan for området, at Danmark heller ikke har opdateret sin plan siden vedtagelsen af verdensmålene, og at det ikke ser ud til, at vi kan nå målet med den indsats, som vi yder nu.

Rapporten giver anbefalinger om, at

  • der bør undervises i globale forhold og interkulturel kompetence i grundskole og ungdomsuddannelser
  • de internationale vejledere bør genindføres
  • undervisning i køn, krop, seksualitet og mangfoldighed skal være obligatorisk på læreruddannelsen
  • alle skoler skal udarbejde en plan for sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
  • undervisning i menneskerettigheder skal styrkes i grundskolen.

151 anbefalinger

Rapporten er skrevet af i alt 27 folkelige organisationer og seks eksterne forfattere. Fokus er lagt på 16 mål og 65 delmål. Fordelt på siderne findes i alt 151 anbefalinger til konkrete politisk handlinger.

Nogle af de overordnede anbefalinger er:

  • Lad vækst inden for planetens grænser være et grundlæggende princip i dansk politik.
  • Vedtag en dansk klimalov nu!
  • Indskriv verdensmålene i regeringsgrundlaget og sammentænk Danmarks internationale bidrag
  • Gå forrest i mobilisering af offentlig finansiering til offentlige goder.

Læs mere

Her kan du downloade rapporten. God læsning.

Læs pressemeddelelsen fra Globalt Fokus her.

 

Etik og globale temaer

Her er en ny guide til dig, som underviser i de ældste klasser.

Med den i hånden kan du genbesøge antagelser, verdenssyn og magtforhold i generelle diskurser. Dernæst kan du få dine elever til at overveje, hvordan systematisk marginaliserede personer og grupper har det med disse diskurser.

Guiden hedder Teaching for sustainable development through ethical global issues pedagogy: A resource for secondary teachers , og den er skrevet af Dr. Karen Pashby (Manchester Metropolitan University) og Dr. Louise Sund (Örebro University and Mälardalen University).

Du kan finde den nye guide her.

Udsigtsbillede fra Gorca

Workshop i Slovenien

Deltag i en unik og intens workshop om global undervisning i Slovenien 4.-9.august.

Bridge 47 og Gorca EarthCare inviterer til en transformerende workshop for folk, som allerede arbejder med oplysning og global undervisning. Programmet ledes af professor Vanessa Andreotti, Dr. Rene Suša og andre fra Gorca EarthCare. Vi vil udfodre de roller og de uddannelseskoncepter som folkelige organisationer bruger for at skabe forandring, og ultimativt vil vi se på vores eget bidrag til systemet.

Tre benægtelser

Vi vil undersøge, hvordan vore aktuelle globale problemer ikke er relateret til mangel på viden, men til en indbygget voldelig moderne kolonial væremåde. Denne måde at være på er svær at dekonstruere, fordi den repræsenterer den “normale” måde, hvorpå vi er i og relaterer til verden. Vi vil undersøge de tre største måder at benægte på, som driver denne “normale” væremåde: benægtelse af systemisk vold og medskyld i skader, benægtelse af, at planeten har grænser samt benægtelse af at vi uundgåeligt er sammenblandet med hele den levende metabolisme.

Denne workshop er ikke letfordøjelig og lettilgængelig. Det er mere som broccolifrø, som du planter og passer over tid, så du kan dyrke noget værdifuldt. Vi tilbyder ingen hurtige løsninger, men du får masser med hjem at tænke over og forhåbentlig vokse af.

Praktisk information

Deltagere bor i egne telte og deler ansvaret for at lave mad og gøre rent. Den fælles måde at gøre tingene på er en vigtig del af den intense oplevelse, som gør denne workshop særlig.

Hvis du er klar til at udfordre dig selv og dine antagelser om verden for alvor, så er dette program for dig. Hvis du er interesseret, så ansøg om at deltage inden 16.juni.

Læs mere og ansøg via dette dokument.

Vi opfordrer dig også til at læse mere om Gorca EarthCARE inden du ansøger.

Dette projekt er medfinansieret af Den Europæiske Union.
Bridge 47 – Building Global Citizenship er et projekt som inspirerer mennesker til at gøre mere for  hinanden og planeten. Vi kan lære at gøre tingene bedre, at leve efter værdier, der gør en forskel. Det vil vi gøre ved at bringe mennesker sammen for at dele og lære med og af hinanden. Vi vil skabe løsninger i stedet for problemer, støtte i stedet for at kritisere. Vi tror på værdien  at få forskellige perspektiver fra mange baggrunde og kulturer.  Læs mere om Bridge 47 her.

Indonesia, W-Java, Serang, vic. Bulakan: Danau Rawa NP, 120-340m asl., 13.03.2011

Forandringsrejse II

Mette Winther Nielsen, kunderådgiver for erhverv i Merkur Andelskasse deltog i Forandringsrejse I.

Du kan nu komme og høre hendes erfaringer set fra et personligt, bæredygtigt og forretningsmæssigt synspunkt.

Det sker tirsdag den 14.maj kl. 15-17 i U-huset, Klosterport 4X/T, 3.sal i CISU’s kursuslokale.

Arrangører: CISU, MUNDU og Bridge 47.

Alle er velkomne.


Er du interesseret i at gøre din undervisning mere forandrende, transformativ, udviklende og emancipatorisk? Deltag i Bridge 47’s forandringsrejse. Formålet er at tackle grundlæggende årsager til globale kriser via undervisning.

Du kan nu ansøge om at være med i ”Tackle grundlæggende årsager til globale kriser via undervisning – en transformativ læringsrejse”. Denne rejse er skræddersyet for ansatte i folkelige organisationer, der arbejder med Global Undervisning (Global Citizenship Education) såvel som aktivister og forandringsagenter, som arbejder med undervisning, uddannelse og oplysning som et værktøj til at facilitere forandring.

Rejsen inviterer deltagerne til at reflektere over deres egen undervisningspraksis. Forandringsteorier bliver inddraget, og vi lærer af hinanden. Når rejsen er ovre, forestiller vi os at deltagerne og deres organisationer bliver klædt bedre på til at anvende nye og innovative tilgange fra Global Undervisning. Deltagerne bliver bedre til at inddrage tematikker og metoder fra Global Undervisning.

forandringsrejse

Udtalelser fra deltagere i Forandringsrejse I

‘The TLJ offered me a space to reflect on my current work and life situation and begin to look for more meaningful, integrative ways forward. This process was aided by an amazing group of peers – many of whom have become good friends – and a dedicated facilitation team with a great taste for experimentation!’

 

‘The transformative learning journey is a unique opportunity to reflect on, explore and experiment with your burning questions, whatever those may be. It creates the space for thought, experience but also frustration and doubt. On a personal level it helped me get out of my comfort zone and challenge my own assumptions and blind spots. On a professional level it created the space for me to go beyond the established practice and the drive for results. It facilitated experimentation into the unknown and it encouraged me to embrace my frustrations and doubts and learn from them. But most importantly, it brought me together with other people, to smile, cry, hold hands and move together with.’

 

‘It’s been a chance to take my head away from the day-to-day work and take time re-think the opportunities, for not just working differently, but thinking differently.  I feel re-energised and more confident after spending so much valuable time with unique and inspiring participants.’

 

‘I am so grateful to be part of this programme. Such spaces (where you are invited to dive into challenging frames all the while reflecting on your own education/life practice) are precious, so far and few between….Grab this opportunity if you can’

 

 

 

Indhold, pris og tilmelding

Rejsen består af tre fysiske workshops, webinarer, online vejledning og udveksling, individuel forskning og en eksperimentel aktion.  Rejsen starter i oktober 2019 og slutter i juni 2020.

Ansøg om at være en del af denne spændende rejse inden 7.april 2019. Vi anmoder deltagerne om at betale en del af udgiften baseret på en solidarisk selvvurdering (300 – 1000 €).

Flere detaljer og link til tilmelding kan du finde her i dette engelsksprogede dokument.

 

Få mere information hos

Sonja Salminen, MUNDU/Bridge 47, sonja.salminen@bridge47.org, Tlf. 60 58 20 78

Astrid Müller, astrid.mueller@bridge47.org  (på engelsk).

 

Dette projekt er medfinansieret af Den Europæiske Union.
Bridge 47 – Building Global Citizenship er et projekt som inspirerer mennesker til at gøre mere for  hinanden og planeten. Vi kan lære at gøre tingene bedre, at leve efter værdier, der gør en forskel. Det vil vi gøre ved at bringe mennesker sammen for at dele og lære med og af hinanden. Vi vil skabe løsninger i stedet for problemer, støtte i stedet for at kritisere. Vi tror på værdien  at få forskellige perspektiver fra mange baggrunde og kulturer.  Læs mere om Bridge 47 her.

kokarder

CISUs initiativpris

StatuetteVi er blevet indstillet til en pris!

CISUs initiativpris bliver uddelt ved deres generalforsamling den 6.april. MUNDU er en af tre kandidater til prisen, som bliver givet til en organisation som gør noget helt særligt i Danmark for at skabe opmærksomhed om udviklingssamarbejdet.

Her nedenfor kan du læse indstillingen.

 

Indstillingen fra CISUs bestyrelse

“Jeg vil gerne indstille Mundu til initiativprisen for deres arbejde med global dannelse. Mundu sætter global dannelse på skoleskemaet i landets grundskoler og ungdomsskoler, og formår at gøre det enkelt for undervisere landet over at inddrage globale perspektiver i undervisningen.

I oplysningsprojektet ’over muren’ sætter de fokus på de mange aspekter af migration, der findes, og hjælper med at skabe grundlag for, at man i skolen kan arbejde med migrations-temaet på en nuanceret måde, ved at få indblik i de mange forskellige aspekter og konsekvenser af migration.

Med deres ”Uretfærdig Middag” gør de vigtige emner helt jordnære, så man kan mærke problemstillingerne på krop og sind.

Mundu har i en årrække inspireret unge på videregående uddannelser, ikke mindst lærere, til at arbejde med disse problemstillinger i deres undervisning og hverdag. Dermed har Mundu også en stor effekt udenfor egne initiativer, da de er med til at danne fremtidens undervisere.

Mundu arbejder for global dannelse gennem Bridge47, hvor de også formår at nå bredere ud end Danmark og ligeledes hjemtager mangfoldige perspektiver fra udenlandske civilsamfundsorganisationer.

Mundu søger samtalen, der kan danne unge mennesker globalt og dermed gøre dem i stand til at reflektere over den verden, de lever i. Derfor skal de indstilles til CISUs initiativpris.”

Læs mere om CISUs initiativpris her på deres websted.

Ann Arbor, coloured light bulbs

Del dine ideer!

Arbejder du med oplysning, global undervisning eller innovativ uddannelse? Mener du, at uddannelse kan forandre verden til det bedre?

Hvis dit svar er ja, så inviterer Bridge 47 dig til at deltage i minipuljens tildeling af midler til innovative uddannelsesprojekter. Vi mener nemlig, at uddannelse kan bidrage til at vende negative globale tendenser.

Minipuljen efterlyser små (regionale, lokale, fællesskaber) innovative projekter, der viser hvad global medborgerskabsundervisning og værdibaseret uddannelse kan i praksis.

Formalia

Projektets budget må ikke være højere end kr. 37.200 / 5.000 €. Ansøgere skal selv finansiere 5 %, så tildelingen kan højst være på kr. 35.340 / 4.750 €.

Ansøgere som er heldige modtagere af en tildeling fra minipuljen bliver inviteret til en to-dages design thinking workshop i marts 2019 for at vise deres innovative uddannelsesprojekt frem. 

Ansøgningsfristen for at indsende projektforslag er den 24.januar 2019.

Minipuljen er åben for aktive nonprofitorganisationer, der arbejder i et af de følgende lande: Bulgarien, Cypern, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Irland, Letland, Skotland, Slovakiet, Slovenien, Tyskland.

Mere information

Hvis du har brug for mere information, kan du kontakte en af os:  

Bridge 47 logo

Bridge 47 – Building Global Citizenship er et projekt skabt og implementeret af 16 europæiske og globale folkelige organisationer. Projektet vil mobilisere og gøre det globale civilsamfund i stand til at medvirke til en transformation hen mod global retfærdighed og udryddelse af fattigdom via Global Medborgerskabsundervisning. Læs mere om Bridge 47 på dansk her.

Dette projekt er medfinansieret af Den Europæiske Union.

Mindeord om Laila Storm

MUNDU har i lørdags mistet en kær kollega og veninde.

Allerede dengang for mange år siden, da jeg traf Laila for første gang i Kvindernes U-landsudvalg tilbage i starten af 1980erne gjorde hun indtryk. I den lille aktivistgruppe var hun veltalende, engageret, inkluderende og venlig. Da Mellemfolkeligt Samvirke udgav deres nye strategi om køn, blev “kvinder i udvikling” til “køn i udvikling”. Det afstedkom mange iltre debatter i vores lille gruppe. “Det’ for dårligt …”, startede hun, og derefter fulgte sætninger om kvinder der skulle “empowers” via ægte strategier og ikke skrivebordsakademisk pseudo-viden.

Laila var en aktivist. En af de ægte, som kunne brænde for en sag. Hun var i mange år aktiv i både KULU og i Mellemfolkeligt Samvirke. Som ung børnehavepædagog tog hun og Verner til Kenya som u-landsfrivillige med Mellemfolkeligt Samvirke. Med sig havde de to små døtre. I et par år arbejdede parret med hjælp til selvhjælp. Laila i en børnehave og Verner i et træværksted. Erfaringerne fra årene i den lille landsby 50 km syd for Nairobi var en kilde til masser af viden om udvikling. Laila øste gerne ud af sin viden om Kenya. Blandt andet har hun produceret en billedserie om livet for en en pige på 7 år, til brug for MUNDUs genstandskufferter.

Da MUNDU blev startet i sin tid var Laila med. Hun repræsenterede Kvindernes U-landsudvalg i projektet, som blev til Oplysningscenter om den 3.verden. I årene fra 1988 til 1990 deltog hun sammen med cirka 40 andre aktører i at skabe det, som nu er MUNDU. Det var også Laila, som præsenterede mig for Susanne, som senere skulle blive til kollega og samarbejdspartner i MUNDU.

Da Laila stoppede sit arbejdsliv som pædagog, blev hun frivillig i MUNDU og kom mindst en gang om ugen på kontoret. En af hendes faste opgaver var at organisere genstandskufferter før og efter udlån. Derudover var hun frivillig ved Vestafrikansk Marked i 2009, ved Verdensspejl Festival i 2013, 2014, 2015 og 2016 samt ved andre lejligheder efter behov.

I 2010 var vi tre som rejste til Kenya. Susanne, Laila og mig. Vi skulle starte et udvekslingsprojekt i forbindelse med “Under Samme Himmel”. Derfor besøgte vi en række skoler i Nairobi for at finde dem, som skulle deltage i projektet. I weekenden var der tid til at tage på en mere privat udflugt og så rejste vi ud til den landsby, hvor Laila og Verner boede i nogle år. Vi blev indkvarteret hos Lailas tidligere hushjælp Joyce. Det var utroligt spændende at se de steder, som vi havde hørt om og møde de mennesker, som Laila talte om. Det var uden tvivl også en stor fornøjelse for Laila at få lov til at vise “sit” land frem for os. Da vi kom hjem fra rejsen, var Laila med til at producere en ny og moderne genstandskuffert om børneliv i slumområdet Kibera.

Laila Storm Ebeltoft.

For et par år siden var vi på efterårsferie i Ebeltoft. Her tog jeg en række fotos af Laila med fregatten i baggrunden. Dette var det billede, som hun var tilfreds med.

Laila satte sit markante præg på MUNDU med sin aldrig svigtende retfærdighedsfølelse og omsorg for de svageste. Vi kommer til at savne hende på kontoret.

Laila efterlader sig mand, tre døtre, svigerbørn og syv børnebørn.

Æret være Lailas minde.

Sonja Salminen

 

GENE logo

GENE – Global Education Network in Europe

Hvad er GENE egentlig for noget?

Ja, egentlig er GENE jo bare et netværk af de ministerier, styrelser og agenturer, som har det nationale ansvar for global undervisning i europæiske lande.

Den lader vi lige stå et øjeblik.

Det nationale ansvar for global undervisning.

GENE er et netværk af de, som har ansvaret for at udvikle nationale politikker og sørger for finansiering af global undervisning. I GENE kan disse ministerier kombinere deres ekspertise gennem at netværke, vidensdele og peer learning.

GENE arbejder frem mod, at alle mennesker i Europa får adgang til kvalitets global undervisning. GENE har tre hovedformål:

  • at dele erfaringer og strategier for at finde de bedste nationale praksisser og yde gensidig support
  • at distribuere læring, således at man kan lære fra andres erfaringer og sådan at alle europæiske lande kan få nationale koordinerende strukturer for at øge og forbedre global undervisning
  • at udvikle og videreføre en fælles europæisk dagsorden, som handler om at styrke global undervisning.
GENE startede i 2001 med seks lande. Nu er 40 ministerier og agenturer fra mere end 25 lande samlet i netværket. Også Danmark er med. Her er en lille film, som fortæller hvad GENE handler om.

Hvad er det nu lige, at global undervisning er?

I GENE har de nøjagtig samme definition som MUNDU har arbejdet med de sidste mange år. Hvis du har glemt den, så får du den lige her igen:

“Global Education is education that opens people’s eyes and minds to the realities of the world, and awakens them to bring about a world of greater justice, equity and human rights for all. GE is understood to encompass Development Education, Human Rights Education, Education for Sustainability, Education for Peace and Conflict Prevention and Intercultural Education; being the global dimensions of Education for Citizenship.”

Hvad kommer GENE så mig ved?

Tjah? Vi går ud fra, at du interesserer dig for global undervisning, siden du læser med her. Så vi vil da lige dele med dig, at der nu er udkommet endnu en rapport over, hvordan global undervisning har det rundt omkring i Europa.

Hvad går de egentlig og laver i de andre lande?

  • Udenrigsministeriet i Cypern bygger græsrodsviden og støtte til global undervisning sammen med folkelige organisationer. Dette kan være en trædesten til at skabe nye regler.
  • I Estland får Global Undervisning mere opmærksomhed på grund af mål nummer 4 og delmål 4.7. Undervisningsministeriet fornyede de nationale læreplaner i 2017, og folkelige organisationer arbejde for at inddrage global undervisning og Verdensmålene i læreplanerne. Organisationerne arbejder også med metoder, lærerkurser, workshops og offentlige arrangementer for at forklare situationen i verden. Formålet er at nedbryde stereotyper og negative holdninger overfor fx flygtninge, som flygter fra deres hjem på grund af krig.
  • I Finland har Undervisningsministeriet lavet en samling af dokumenter og redskaber, som skoler kan anvende for at støtte forebyggelsen af voldelig ekstremisme.
  • I Frankrig har man etableret en nationalpolitik for global undervisning inklusive en pulje. Udenrigsministeriet har anerkendt, at der er et momentum skabt af FN’s Verdensmål, som kan anvendes til at skabe mere global undervisning.
  • I Tyskland er det beløb, som bliver anvendt til global undervisning steget betragteligt til 35 millioner € (260,4 millioner d.kr.). Man betragter global undervisning som et vigtigt bidrag, så man kan sprede kompetencer til at handle bæredygtigt i en globaliseret verden. Ligeledes er anti-diskrimination og inklusion vigtige temaer. I øvrigt har det tyske Udviklingsministerium lanceret et pilotprojekt, som skal understøtte Verdensmålets delmål 4.7. De har støttet koordinatorer, som skal sørge for at skabe bæredygtighedsundervisning i alle delstaterne.
  • I Grækenland er man gået i gang med at kortlægge implementeringen af Verdensmålene. Det er undervisningsministeriet, som har fået til opgave at lave en handlingsplan for mål nr. 4. og delmål 4.7. Regeringen har ligeledes skabt opmærksomhed om undervisning om diversitet, tolerance, lighed, multikulturelle samfund, migration som et tværfagligt perspektiv.
  • I Irland har man integreret nyt kursusindhold om bæredygtig udvikling i det nationale pensum i en række udvalgte fag. En evaluering om, hvordan undervisning i bæredygtig udvikling bliver implementeret i sammenhæng med Verdensmålene blev indledt i slutningen af 2017.
  • I Italien har Udenrigsministeriet haft global undervisning på dagsordenen og efterfølgende besluttet at udvikle en strategi. Strategien udkom i slutningen af 2017 og indeholder et overblik over definitioner på global undervisning, samt en beskrivelse af temaerne samt interesseområder. Nøgleaktørerne samt en metode med anbefalinger er også en del af strategien.
  • I Letland har man afholdt konsultationer om at promovere global undervisning. Undervisningsministeriet, Kulturministeriet og Udenrigsministeriet var involveret. Ligeledes har miljøministeriet været involveret, idet miljøundervisning hører under dette ministerium. Udenrigsministeriet støtter organisationer, der får støtte fra EU eller fra andre internationale donorer med en med-finansiering.
  • I Norge har man skabt en fornyelse i skolens fag og kompetencer. Det sker ved at tre tværfaglige perspektiver bliver introduceret blandt andet ”demokrati og medborgerskab” og ”bæredygtig udvikling”. Det nationale pensum er blevet revideret og inkluderer nu bæredygtighed som en tværfaglighed.
  • Udenrigsministeriet og Uddannelsesministeriet i Polen samarbejder om en pulje for global undervisning. Dele af puljen bliver anvendt til med-finansiering af EU-støttede projekter.
  • En arbejdsgruppe har udgivet en national strategi for medborgerskabsundervisning i Portugal. Strategien bliver implementeret i 230 skoler som et pilotprojekt. En workshop om forbindelserne mellem global undervisning, global medborgerskabsundervisning, medborgerskabsundervisning etc. er blevet afholdt.
  • Hvert år samles mere end 100 undervisere i Spanien for at opdatere viden om global undervisning og lære om, hvad der er af nye initiativer. Siden 2009 har Udenrigsministeriet og Undervisningsministeriet uddelt ”Vicente Ferrer prisen”, som er en anerkendelse for god global undervisning. Skoler, projekter, eksperimenter som uddanner og udvikler kritisk tænkning og tilskynder til aktiv deltagelse i globalt medborgerskab, medfølelse og bidrag til at udrydde fattigdom kan få tilkendt prisen.
  • I Sverige har Den Globala Skolan i de sidste 15 år tilbudt kurser i global undervisning til undervisere, lærerstuderende og andre. Derfor var det naturligt, at den svenske regering sammen med Center for bæredygtig udvikling på Uppsala Universitet samarbejder om en handlingsplan for Verdensmål 4 og delmål 4.7.
  • I Tjekkiet vil Udenrigsministeriet flytte midler til Global undervisning til Undervisningsministeriet.
  • Gruppen om Global læring i Østrig er i gang med at revidere læreplanerne sammen med Undervisningsministeriet.

Og hvad så med Danmark?

Tjah, åbenbart har Danmark ikke været en del af den seneste roundtable og konference, så derfor er Danmark ikke nævnt i årets rapport. Vi ved, at Danmark er medlem af GENE, og at Danmark er repræsenteret af både Udenrigsministeriet og Undervisningsministeriet.

GENE rapportens forside

Download rapporten her.

Start en forandringsrejse med Bridge 47!

Er du interesseret i at gøre din undervisning mere forandrende, transformativt, udviklende og emancipatorisk? Deltag i Bridge 47’s forandringsrejse. Formålet er at tackle grundlæggende årsager til globale kriser via undervisning.

forandringsrejseDu kan nu ansøge om at være med i ”Tackle grundlæggende årsager til globale kriser via undervisning – en transformativ læringsrejse”. Denne rejse er skræddersyet for ansatte i folkelige organisationer, der arbejder med Global Undervisning (Global Citizenship Education) såvel som aktivister og forandringsagenter, som arbejder med undervisning, uddannelse og oplysning som et værktøj til at facilitere forandring.

Rejsen inviterer deltagerne til at reflektere over deres egen undervisningspraksis. Forandringsteorier bliver inddraget, og vi lærer af hinanden. Når rejsen er ovre, forestiller vi os at deltagerne og deres organisationer bliver klædt bedre på til at anvende nye og innovative tilgange fra Global Undervisning. Deltagerne bliver bedre til at inddrage tematikker og metoder fra Global Undervisning.

Indhold, pris og tilmelding

Rejsen består af tre fysiske workshops, webinarer, online vejledning og udveksling, individuel forskning og en eksperimentel aktion.  Rejsen starter i oktober 2018 og slutter i maj 2019.

Ansøg om at være en del af denne spændende rejse inden 26.juni. Vi giver alle deltagere direkte besked i den første uge af juli. Vi anmoder deltagerne om at betale en del af udgiften baseret på en solidarisk selvvurdering (300 – 1000 €).

Flere detaljer og link til tilmelding kan du finde  her i dette engelsksprogede dokument.

Få mere information hos

Sonja Salminen, MUNDU/Bridge 47, sonja.salminen@bridge47.org, Tlf. 60 58 20 78

Timo Holfhoff, Rejsekoordinator, timo.holthoff@bridge47.org, Tlf. 00 49 511 10555 476  (på engelsk).

 

Dette projekt er medfinansieret af Den Europæiske Union.
Bridge 47 – Building Global Citizenship er et projekt skabt og implementeret af 16 europæiske og globale folkelige organisationer. Projektet vil mobilisere og gøre det globale civilsamfund i stand til at medvirke til en transformation hen mod global retfærdighed og udryddelse af fattigdom via Global Medborgerskabsundervisning. Læs mere om Bridge 47 her.

Critical GCE

Critical Global (Citizenship) Education

Workshop with Professor Vanessa Andreotti May 11th to May 13th 2018 in Aarhus, Denmark.

This training offers the rare opportunity of an intensive immersion into the theory and practice of one of the most inspiring voices on global education in the world.

Critical GCE Vanessa AndreottiVanessa Andreotti is an internationally renowned post-colonial scholar and activist. She holds a Canada Research Chair in Race, Inequalities and Global Change at the University of British Columbia.

She has extensive experience collaborating across sectors internationally in areas related to international development, global citizenship, indigenous knowledge, social responsibility and wellbeing. In her work on education and critical literacy she takes a radical stance, challenging the basic assumptions of knowledge production and learning, inviting neglected forms of wisdom and co-creation. Through her powerful use of metaphor she is analysing our world in a manner that is fresh and creative, with mindful consideration of both its monstrosity and its beauty. Her work enables us to think and feel beyond dominant paradigms and to act for a wiser future in this planet.

For an insight into some of Vanessa’s most current works that will also inform the workshop, visit the following website: http://decolonialfutures.net.

Content

The workshop offers us a potpourri of Vanessa‘s explorations starting with a reflection and critical analysis of “conventional“ global (citizens) education, Vanessa will take us beyond that, sharing some of her own pedagogical experiments and experiences.  Challenging and expanding dominant ontologies (assumptions of what and how humans are to be in this world) and concepts of learning.

We generate ideas how to evolve global (citizenship) education in socially complex and politically uncertain times to a more transformative level. The workshop will consist of a mixture of intellectual and embodied exercises.

Most important to know: we will just see what happens

Programme

Friday 16.00 – 19.00 seminar part one, 19.30 dinner

Saturday 9.30 – 18.00 seminar part two, 19.30 dinner

Sunday 9.30 – 13.30 seminar part three

Practical

The seminar can host 20 participants.

There will be a variable participant’s fee based on solidarity principles and self-assessment (funding through employer: 100€. Private funding: 30-75€  – depending on your income situation).

Participants will pay for their transportation and accommodation. The project has limited funds for support to accommodation  based on solidarity principle to participants with fewer resources.

There will be a no-show fee of 30 €.

When you receive the confirmation mail regarding your participation in the workshop we will provide you with a list with suggested hostels and other practical issues.

Fill out this form

Please fill out this form if you would like to be considered as one of the 20 participants in this workshop.

 

 

The workshop is arranged by Bridge47 and co-funded by the Europan Union.
The Bridge 47 – Building Global Citizenship – project wants to mobilise global civil society to contribute effectively to global justice and eradication of poverty through global citizenship. The project is funded by the EU and has 16 project partners around Europe and the world.

FINANSIERING af global undervisning - rapport

Finansiering af global undervisning

Ilse finansiering

Hvad kaldes global undervisning rundt omkring i Europa? Hvilke rammer har den? Hvem står for finansiering? Hvor meget?

Europæiske regeringer finansierer meget begrænset i global undervisning. På trods af at global undervisning er et stærkt værktøj til at bidrage til at løse nuværende globale udfordringer. Hvorfor mon det?

Ny rapport om finansiering af global undervisning

I går udgav CONCORD Europe en ny rapport “Global Citizenship Education – How much do we care?“ i et forsøg på at svare på det. Alle medlemmer af EU inklusive Norge har bidraget med viden til rapporten. Rapporten fokuserer på tiden mellem 2011 og 2015.

The power of Global Citizenship Education is that it takes a long-term, root causes approach to the social ills that we are experiencing today. And yet, for some reason, it is being ignored as a solution. […]

The EU has stood accused in the past of short-term, short-sighted responses to the likes of the “refugee crisis”, which in reality is no more than a crisis of solidarity, of understanding and of compassion. Against this, Global Citizenship Education is a vital tool and sound long-term strategy to bring those values back to life and thus should play a bigger role within EU.

Laura Sullivan,CONCORD Vice-President

Rapporten består af to dele: et generelt overblik med analyse og en komparativ del, hvor hvert land er analyseret. Denne del indeholder også interessante detaljer om definitioner, begreber og trends.

Rapportens konklusioner

Finansiering af global undervisning er stagneret. Der har ikke været store ændringer siden 2010. Alligevel ses det, at konteksten er forandret: vi anerkender nye globale udfordringer, nye aftaler og i det hele taget en meget forandret politisk situation i Europa.

Selv om global undervisning undertiden bliver anerkendt som betydningsfuldt (fx af UNESCO), så leder dette aldrig til større finansiering.

Cirka halvdelen af EU-landene (de såkaldte EU10/12-lande) er afhængige af EU-midler. Dette signalerer, at der ikke er nogle veletablerede nationale finansierings-kilder eller partnerskabs-strukturer.

De primære finansieringskilder er udenrigsministerier og deres styrelser. Sært nok, er uddannelsessektoren ikke særligt involveret i finansiering eller fortalervirksomhed for global undervisning. Alligevel spiller uddannelsessektoren en kritisk rolle i at kunne integrere global undervisning i det formelle uddannelsessystem (pensum, læreruddannelse …).

De generelle rammer for finansiering af global undervisning er berørt af tillidskrisen og mangel på effektive partnerskaber mellem den statslige og den ikke-statslige sektor. Udviklingsorganisationer har kritiske ressourcer i form af viden, erfaring og netværk, men de bliver ikke udnyttet effektivt.

Du kan hente rapporten her.

 

e-læring

E-læring og global undervisning

Nord-Syd centeret under Europarådet præsenterer sit program i forhold til e-læring i 2018. Her kan du deltage i tre forskellige programmer: medborgerskab, menneskerettigheder og interkulturel dialog.

Den interkulturelle dimension som e-læring

Det næste kursus du kan deltage i, har det interkulturelle som omdrejningspunkt. Fristen for tilmelding er den 28.marts 2018. Selve kurset løber i perioden fra den 2. til den 29.april 2018. Kurset indeholder en diskussion om, hvorfor det er relevant og nødvendigt med interkulturel uddannelse. Derudover noget om hvad det betyder i teori og praksis, lokale behov, indhold og metode.

Kursets målgruppe er alle typer undervisere, aktivister, tænkere, forskere, unge aktive, organisationer, sociale innovatorer og entreprenører, journalister, politikere og funktionærer.

Dette kursus bliver tilbudt igen fra den 15.oktober til den 10.november.

Menneskerettigheder som e-læring

I dette kursus bliver du introduceret til menneskerettighederne som en del af global undervisning. Du lærer om begreberne, tilgange, strategier og aktioner. Du ser naturligvis også på sammenhænge mellem det globale og det lokale. Næste kursus bliver afviklet i perioden 10.september til den 6.oktober 2018.

Kursets målgruppe er alle typer undervisere, pædagoger, unge aktivister såvel som politikere og beslutningstagere generelt.

Medborgerskab som e-læringe-læring guidelines

Dette kursus skal inspirere og styrke demokratisk medborgerskab. Det er målrettet transformation hen mod social retfærdighed og bæredygtighed i en globaliseret verden. 1.del af kurset bliver afviklet i perioden fra den 14.maj til 9.juni og 2.semester fra februar til marts 2019.

Målgruppen er alle typer undervisere, folk som ønsker transformation og forandring, tænkere, forskere, aktivister, unge, organisationer, sociale innovatorer og entreprenører, journalister, politikere og funktionærer.

E-læring generelt

Kurserne involverer ingen rejsevirksomhed. For at deltage skal du bare have adgang til nettet. Alle tre kurser komplementerer Global Education Guidelines, som er et pædagogisk værktøj for undervisere for at forstå og implementere global undervisning.

Kurserne foregår på engelsk, og du skal regne med at bruge cirka 10 timer om ugen på kurset.

Tilmelding foregår her.

 

 

Tags:, ,

Bridge 47 team

Bridge47

Er det virkeligt en bro? Hvem skal gå på den? Hvor skal de gå hen?

Tja, det er vores nye EU-projekt, som har fået navnet Bridge47. Og hvorfor så det? Jo, ser du projektet er blevet opkaldt efter et delmål. FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling mål nummer 4 delmål nummer 7.

4.7 Inden 2030 skal alle elever have tilegnet sig den viden og de færdigheder, som er nødvendig for at fremme en bæredygtig udvikling, herunder bl.a. gennem undervisning i bæredygtig udvikling og en bæredygtig livsstil, menneskerettigheder, ligestilling mellem kønnene, fremme af en fredelig og ikke-voldelig kultur, globalt borgerskab og anerkendelse af kulturel mangfoldighed og af kulturens bidrag til en bæredygtig udvikling.

Bridge47 bygger bro mellem Verdensmålene, hensigterne og en bæredygtig verden. En bæredygtig verden starter nemlig med uddannelser og undervisning, der kan skabe forandring og transformation.

Hvem er med?

I Bridge47 leger vi med 15 partnere i 11 forskellige lande om at skabe mere global undervisning og større kendskab til Verdensmålene.

Vores partnere i projektet er to globale netværk: CIVICUS og ICAE. CIVICUS er et internationalt netværk, der styrker borgeraktion og civilsamfundet globalt med fokus på beskyttelse af civilsamfundet, styrke gode praksisser og styrke civilsamfundets indflydelse. ICAE er det internationale råd for voksenundervisning. En meget vigtig del af projektet (og af Verdensmålene) er ideen om livslang læring.

Der er tre nationale netværk for global undervisning med i Bridge47: IDEAS er den skotske organisation for global undervisning, EDUCASOL er fra Frankrig, og IDEA er en irsk organisation. Og der er seks nationale civilsamfundsplatforme med i projektet. Fra Bulgarien er det BPID, som er en bulgarsk organisation for international udvikling, fra Estland er det AKÜ, en estisk organisation for udviklingssamarbejde. I Tyskland er det VENRO, som er med, i Slovakiet er det PMVRO, og i Slovenien er det SLOGA. Den finske organisation Kehys er leder og initiativtager af projektet.

Desuden er der tre organisationer, der arbejder med global undervisning: NGO-SC Support Centre i Cypern, Center for Education Initiatives i Letland og MUNDU i Danmark.

Hvad skal vi lave?

Først og fremmest skal vi mobilisere folk til at bidrage effektivt for at forandre verden til noget bedre. Projektet håber på, at det vil skabe større global retfærdighed og mindre fattigdom, sådan som et overordnet og lidt fluffy formål.

Projektet Bridge47 skal arbejde for, at alle kommer til at kende til, hvordan vores globale verden og alle borgere er gensidigt afhængige. Det er nemlig basen for at skabe bæredygtigt forbrug, informerede handlinger og sammenhængende politiske programmer, så vi kan skabe en mere lige verden.
Vi skal involvere nye aktører og nye deltagere også blandt politikere og embedsfolk på alle niveauer.  For at det kan ske, så skal Bridge47 også udvikle på organisationerne, civilsamfundet, så de kan finde nye partnere og innovative måder at arbejde på. Der skal arbejdes på at danne og bevare nye partnerskaber, sprede de gode historier, dele informationer og koordinere fælles fortalervirksomhed for en mere retfærdig verden med færre fattige.

Hvordan gør vi det?

Ja, hvordan spiser man sådan en stor blåhval? Det gør man bid for bid. Projektet er derfor opdelt i disse fire “bidder”
  1. NETVÆRK. Først og fremmest skal det oprindelige netværk af organisationer og enkeltpersoner (og det hedder også Bridge47) støttes og udvides.  Det er et netværk, der er opstået i kølvandet på tre andre store projekter om global undervisning i Europa. Vi skaber et websted, som hjælper til med at få flere medlemmer. Derudover vil vi arrangere flere store globale konferencer. Det giver mulighed for at vi kan netværke globalt. Så altså: projektet Bridge47 styrker og forøger netværket Bridge47.
  2. FORTALERVIRKSOMHED. Vi skal være fortalere for global undervisning og Verdensmålene på nationalt, globalt og EU-plan. Global undervisning spiller en stor rolle i forhold til at få gennemført Verdensmålene. Det vil Bridge47 arbejde for bliver afspejlet i nationale, europæiske og FNs politikker og øvrige planer. Så vi skal påvirke international udviklingspolitik, uddannelse, politikker vedrørende social inklusion og nationale handlingsplaner i forhold til Verdensmålene.
  3. PARTNERSKABER. Verdensmålene kan kun opnås via mange forskellige typer partnerskaber. Mellem private virksomheder, staten og organisationer. I projekt Bridge47 vil vi lave mange partnerskaber. Nogle skal handle om at udveksle viden og forskning. Andre skal handle om at være fortalere. Andre igen skal være udforskende og udfordrende. Det kan fx være med virksomheder, der har en dagsorden, som kan forekomme stik modsat af global undervisning. Det kan også være med fx forsvaret, politiet eller andre som måske ikke har været i kontakt med global undervisning før.
  4. KAPACITETSUDVIKLING OG INNOVATION. Vi skal blive bedre til at lave global undervisning, så derfor skal vi lære mere om forandringsprocesser, og om alternative måder at undervise på. Vi skal være innovative i vores praksis. I projekt Bridge47 er der derfor en pulje afsat som organisationer kan søge, så de kan lave mindre spændende events. I denne “bid” vil vi også lave nationale begivenheder om temaerne i global undervisning.

Hvad sker der i Danmark?

Der kommer til at ske flere ting. Ikke alt er blevet detaljeret endnu. Nogle begivenheder bliver mere synlige i offentligheden end andre. Lad os starte bagfra.
I forhold til den 4.”bid” skal vi lave diverse nationale begivenheder. Dels vil vi lave Verdensspejl Festival som vi tidligere har lavet, og dels vil vi lave andre offentlige møder om Verdensmål eller andre temaer i global undervisning. Og så er vi ved at løbe et netværk om Verdensmålene og læring i gang. Vi vil afholde nogle forskellige kurser. Nogen for unge mennesker i udviklingsorganisationer, så de kan blive bedre klædt på til arbejdet. Andre kurser vil blive tilpasset i forhold til de behov, som både organisationer og dette projekt har.  Og så kommer der en pulje, som europæiske organisationer kan ansøge midler fra til deres aktiviteter indenfor global undervisning.
MUNDU er især aktiv i forhold til “bidderne” 3 og 4. Vi vil især lave partnerskaber med kommuner og skoler i forhold til Verdensmålene og global undervisning. Men også gerne med andre aktører fx øvrige uddannelsesinstitutioner og private virksomheder. I øjeblikket er vi ved at udarbejde retningslinjer for partnerskaber, så det ved vi mere om senere.
Du er velkommen til at kontakte os, hvis du er interesseret i aktiviteterne i forbindelse med Bridge47.

Tags:,

CONCORDS kampagnelab deltagere

CONCORD Læringsforum i Tallinn

For tredje gang afholdt CONCORD Europe et lærings- og udvekslingsforum for europæiske organisationer. Sonja Salminen fra MUNDU deltog sammen med Maria Molde fra CISU. Temaet for dette års forum var blandt andet: skal CONCORD køre kampagner? Skal CONCORD skabe en mekanisme der kan mobilisere og lave kampagner? Hvordan skal CONCORD bedst imødekomme medlemmernes behov i forhold til kampagner? AKÛ den estiske platform var medarrangør til forummet, der bar navnet: Kampagnelaboratorium (Campaign Lab).

CONCORD er en europæisk sammenslutning af organisationer, der arbejder med nødhjælp og udvikling. Den består af 28 nationale foreninger, 21 internationale netværk og 3 associerede medlemmer, som repræsenterer mere end 2.600 foreninger støttet af millioner af mennesker i Europa.

Martha Benavides

To spændende talere

Forum åbnede med ny inspiration. Lige fra begyndelsen blev deltagerne udfordrede af taler af Martin Kirk (fra The Rules) og Marta Benavides, aktivist fra El Salvador. Her blev deltagerene opfordret til at gentænke deres eget udviklings-narrativ, både når de reflekterede over kampagner og i det daglige arbejde.

Martin tog deltagerne med på en rejse, som varede i to dage, hvor han udfordrede vores arbejdsmetoder (læs eller se Martins tale her. Se hans præsentation her).

Marta Benavides talte engageret om de oprindelige folk i El Salvador. Hun lagde vægt på, at vores engagement i forhold til bæredygtighed ikke skal reduceres til Verdensmålene. Den virkelige udfordring er ”to leave no one behind”.

Fire forskellige kampagner

Efter de to taler faciliterede Laura Sullivan en session, hvor fire CONCORD-medlemmer præsenterede nogle meget forskellige kampagner.

1. One World Network

Monika Duelge, der repræsenterede VENRO, den tyske platform, præsenterede kampagnen: One World Network (se præsentationen her). Kampagnen skulle udfordre hvad udvikling handler om, og hvad de lavede i organisationen Eine Welt Netz. Organisationen arbejder med Verdensmålene, men de udfordrer både dem såvel som det større økonomiske paradigme.

Kampagnen anvendte en kunstnerisk tilgang med murmalerier i gaderne. Murmalerierne fortalte en historie, og udfordrede og engagerede borgerne på en og samme gang. Malerierne blev skabt af to kunstnere, en fra lokalområdet og en fra Syd. De samarbejdede med samme mål.

2. Erfaringer fra kampagner i Estland

Katrin Pärgäe fra AKÜ, den estiske platform, delte sine erfaringer med kampagner i en præsentation, som hun kaldte Den gode, den slemme og den grimme. Uddrag af hendes læring var:

  • Budskaber: Lav ikke en kampagne, hvis du ikke har noget at sige
  • En god historie er det vigtigste. Alle er ligeglade med gode værdier. Historien skal gøres personlig (hvad betyder dette for mig)?
  • Det der er vigtigt for en, er det ikke for en anden. Vi skal skabe specifikke budskaber og referere til noget, som folk kan relatere til. Og det vil indsnævre målgruppen
  • Du skal have den rette tone for at kunne inspirere og underholde
  • Tænk udenfor boksen
  • Lidenskab og sjov. Hvis det skal lykkes, så skal den der står bag kampagnen være helt engageret.

3. Adoptér et Verdensmål

Alette Paul, der repræsenterede Partos, den hollandske platform, præsenterede kampagnen Adoptér et Verdensmål”. Her var hollandske parlamentsmedlemmer målgruppen, og målet var at få Verdensmålene højere op på den politiske dagsorden og engagere regeringen yderligere. Kampagnen involverede 24 parlamentsmedlemmerne fra forskellige udvalg, deres hovedopgave er at tilpasse ”deres Verdensmål” til deres øvrige arbejde og holdninger.

Kampagnen inkluderede brug af sociale medier, møder og månedlige opdateringer for at sprede information og best practice. Der blev også lagt pres på parlamentsmedlemmerne om at ”deres mål” skulle kædes sammen med alle Verdensmålene.

Maria Molde

4. Verdens Bedste Nyheder

Maria Molde fra CISU talte om den velkendte Verdens Bedste Nyheder. Denne vellykkede kampagne startede i 2010 i Danmark, som en fælles kampagne mellem den danske platform, Udenrigsministeriet og folkelige organisationer for at oplyse danskerne om globale fremskridt, FN’s 2015 Mål og dansk udviklingssamarbejde. Kampagnen opfyldte kløften i mediernes historier om håbløshed i de fattige lande. Verdens Bedste Nyheder anvendte konstruktiv journalistik til at fremhæve positive historier og vise løsningsmuligheder. Via de positive historier blev danskernes horisont udvidet og inspirerede til kreativitet. En af kampagnens mange positive følgevirkninger er, at den private sektor er involveret i Verdensmålene. Denne kampagne er et eksempel på, hvordan man engagerer mennesker for fremtiden.

Læring

Efter inspirationen og udvekslingen skulle vi i gang med læringen.

Inden vi gik i mindre grupper, opmuntrede Martin Kirk deltagerne til at udfordre det system, som vi lever i og forsøge at skabe en bedre verden.

”Vi skal anbefale noget fra historien, vi skal anbefale innovation i forhold til at gøre tingene bedre. Vi må redde demokratiet fra kapitalismen, da kapitalismen er i gang med at smadre demokratiet. Valget står ikke mellem kapitalisme eller socialisme. Valget er kapitalisme eller post-kapitalisme”.

Derefter blev deltagerne delt i fire grupper, som skulle skabe en CONCORD-kampagne om forskellige temaer. Grupperne arbejde og udvekslede indtil slutningen på andendagen, hvor de så præsenterede deres arbejde for resten af deltagerne. En jury sammensat af andre deltagere gav feedback og skabte forskellige debatter baseret på præsentationerne.

De fire kampagner handlede om henholdsvis: rum for civilsamfundet, migration, ulighed mellem kønnene og global undervisning (find resultatet af de fire sessioner her i det officielle referat).

Informationskrig i Estland

Raul Rebane skabte fokus på Estland med sin provokerende præsentation: Managing Russian Propaganda in Estonia from information warfare. Hans pointe var at fortælle om, hvordan folk så på ting på forskellig vis. Han viste, styrken og metoder i det russiske styres propaganda både i forhold til følelser, kultur, medier, misinformation, modfortællinger og meget andet.

”Hvis vi forstår de basale følelser, så kan vi opbygge relevante kampagner, der appellerer til mennesker baseret på deres erfaringer og nationale traumer”.

”Gennem underholdning kan du omprogrammere verdensbilledet”.

”Den mest effektive måde at omprogrammere en nationalitet på er via massekultur, kultur og religion. Jo større kaos, jo større mulighed for at omprogrammere. Målgruppen er ungdommen, som har store ressourcer”.

Afslutning

Formanden for CONCORD Europe Johannes Trimmel lukkede og slukkede mødet. Han roste deltagerne for at have deltaget i og bidraget til Forummet. Derudover stillede han også spørgsmål ved, om CONCORD er det rette sted til at skabe kampagner – eller skal CONCORD fremme kampagner, der allerede er der?

Andre deltagere delte deres læring:

”Selv om vi taler om at skifte paradigme, så er vi stadig i kasser. Vi har brug for, at tage vores lænker af og tænke udenfor kassen”, Mousumi Saikia fra Islamic Relief.

”Vi kan ikke arbejde med forandring i mødelokaler, vi skal gå ud og arbejde med andre”, Ingo Ritz fra GCAP.

”Jeg vender hjem med nye perspektiver. Jeg er en underviser, og jeg fandt nye værdier for kampagner her. Måske kan vi ikke løse konflikten, men vi kan klare den”, Paola Berbeglia.

”Vi har ikke ofte mulighed for at mødes på denne måde. Dette er ikke om et paradigmeskift men om paradigmelancering. Vi må vælge om, vi skal tackle det alene eller sammen med andre. Mit arbejde er at finde ud af, hvordan jeg kan samarbejde med jer, hvordan jeg kan få jer til at forstå. CONCORD betyder forsoning, med hjerte, den bedste udgave af dig, den bedste af alle verdener uden tab af menneskelighed”, Marta Benavides.

Meninger og ideer

Efter mødet kommenterede deltagerne på, hvordan det var gået. De kan alle findes her i det officielle referat men her er et lille udsnit.

  • Når vi fokuserer på abstrakte temaer, må vi ikke glemme at tackle konkrete værktøjer
  • Inklusion af nye er altafgørende
  • Inkludér og planlæg sammen med deltagerne er vigtigt, det sværeste er at blive enige om et fælles budskab
  • Det er et privilegium at dedikere tid til at skabe nye perspektiver og ideer
  • Inspirerende og relevante talere og eksperter
  • Godt at blande deltagere fra forskellige arbejdsstrukturer, så de kan udforske nye temaer
  • Udvekslingen var ikke kun for eksperter, den inkluderede en større gruppe deltagere
  • Meget relevante temaer
  • Få flere deltagere fra de lande, som vi taler om
  • Der skulle være mere tid til udveksling og deling mellem deltagerne

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Martin Kirk

er medstifter og strategisk leder af The Rules, et kollektiv for skribenter, tænkere, kunstnere og aktivister af alle slags dedikerede til at forandre bagvedliggende årsager til global fattigdom og ulighed. Tidligere var Martin kampagneleder i Oxfam UK og leder af global fortalervirksomhed hos Red Barnet UK. Han har skrevet om fattigdom, ulighed og klimaforandring. Tillige har han også været medforfatter på Finding Frames: New Ways to Engage the UK Public in Global Poverty.

 

 

Marta Benavides

er teolog, præst, permakulturist, kunstner og aktivist. Hun er født i El Salvador og er aktivist, der taler for menneskerettigheder og fred. Hun har været leder af den økumeniske komitte for humanitær hjælp og stiftet det internationale institut for samarbejde mellem mennesker. Hun har afholdt workshops om bæredygtighed og social udvikling, klimaforandringer, menneskerettigheder og forebyggelse af vold.

Verdensmålene som kompas

Konklusionerne ovenpå undervisningsforløbet Mål for forandring giver håb for fremtiden. Læs med, når 800 søde, sjove og kloge 5.-6. klasseselever giver deres bud på globale udfordringer, og hvordan vi når FNs Verdensmål.

 

– “Afskaf fattigdom.”
– “
Lav uddannelse.”
– “
Nej, afskaf fattigdom!”
– “
Nej! Uddannelse!”
To trettenårige drenge diskuterer, hvilket af FNs Verdensmål er vigtigst – mål nummer 1: Afskaf fattigdom eller mål 4 om kvalitetsuddannelse til alle.
– “Hvis man tager en uddannelse, kan man måske få et godt job og komme ud af fattigdom.”
– “Jamen, hvis man er fattig og måske ikke får nok at spise, så er det da vigtigere at skaffe penge til mad, end at komme i skole.”

 

På orienteringsløb om FN’s Verdensmål

Jeg overhører deres samtale, som illustrerer meget godt, hvor komplekst det er, at skabe udvikling. Men det vender vi tilbage til, for først skal vi have sendt drengene og deres klassekammerater afsted på et orienteringsløb, der er en del af MUNDUs undervisningsforløb Mål for forandring. Eleverne skal selv finde vej ved hjælp af QR-koder, der giver dem ruten til næste post på Google Maps. På hver post skal eleverne besvare en række spørgsmål og lave en fotografisk fortolkning af et tema relateret til Verdensmålene. Elevernes besvarelser er et interessant barometer på deres viden og mening om Verdensmålene og de globale udfordringer, de omhandler. Så læs videre og få et smugkig ind i hjernerne på de omkring 800 5.-6. klasseselever, som deltog i Mål for forandring i foråret.

 

En lille forandring

Inden eleverne bliver sluppet løs, svarer de på nogle spørgsmål, der tester, om de ved, hvad Verdensmålene er, og tager temperaturen på deres forventninger til dagen. Alle undtagen en, har fået fat i, at Verdensmålene er ”17 mål vi skal arbejde for at nå i 2030” og/eller ”En plan for at skabe en bedre verden”. Eleverne svarer, at de forventer ”noget sjovt, hyggeligt, spændende” og ”en god dag”. Mange nævner også deres faglige forventninger: ”At lære om Verdensmålene. / Hvorfor de er vigtige. / Hvordan vi kan gennemføre dem. / At blive bedre til at huske dem.” Nogle har fået fat i, at Verdensmålene blandt andet handler om klima og miljø og forventer at lære, hvordan vi ”holder Danmark rent / passer på vores planet.” Andre har det brede perspektiv på og glæder sig bare til at lære noget nyt om verden og om, hvordan andre folk har det. Så er der dem, der er helt oppe på de høje nagler og satser på at lære, ”hvordan man kan gøre verden bedre / ændrer verden.” En enkelt realist regner med at blive i stand til at bidrage til ”en lille forandring, men ikke en stor en.”

 

Dårlige liv og luksusproblemer

På den første post, som handler om økonomisk ulighed, skal eleverne blandt andet sætte deres egne ord på, hvad de forstår ved ikke at have penge nok. Mange svar handler om ikke at kunne få dækket de basale behov for mad og husly. Andre tænker vist på fattigdomsgrænsen og kommer med konkrete bud på 11 kr. og 100 kr. om dagen. Nogle nævner også mangel på uddannelse som et tegn på, at man ikke har penge nok – når man i stedet for at uddanne sig ”må kæmpe for føden.” Et hold sætter lighedstegn mellem ikke at have penge nok og ”et dårligt liv”. En del er fokuserede på en dansk kontekst og svarer, at man ikke har penge nok, når man er nødt til at ”få penge fra kommunen.” Eller når ”man ikke har råd til bil”, ”ikke kan tage på en rejse” eller ”må vente med at købe noget nyt, man gerne vil have.” Nogle hold skælder ud over danske ”luksus problemer” – at det skulle betyde, at vi ikke har penge nok, at ”vi ikke har råd til én lille genstand, som er ugyldig, når andre mennesker ikke har råd til at købe mad og drikke.” Et hold synes bare, det er trist, at nogle skal mangle: ”Altså det er syndt…”

 

“Det er det samme, selv om det er forskelligt”

På post 2 skal eleverne forholde sig til uddannelse og ligestilling. Her kommer især nogle fine og finurlige overvejelser omkring ligestilling til udtryk. Når holdene skal sætte deres egne ord på betydningen, handler det om, at der ikke skal gøres forskel på mænd og kvinder. – ”Alle er lige vigtige” og skal have både ”lige mange rettigheder” og ”lige mange krav”. En del har vist opsnappet brudstykker af en igangværende hjemlig debat og nævner ligeløn, og at mænd og kvinder kan have ”samme jobs”: ”Både mænd og kvinder må være læge.” / ”Kvinder kan lige så godt være chefer, som mænd kan.” / ”Mænd og kvinder, byggefolk og politikere. Det er det samme, selv om det er forskelligt.” Nogle tænker også uden for den danske sammenhæng og har sandsynligvis hørt noget om lande, hvor kvinder ikke må stemme, arbejde og køre bil. – Et hold beskriver kort og godt ligestilling som, at ”kvinder må få kørekort.”

 

Stop miljøsvin

På post 3 handler det om klima og miljø. De fleste hold er klar over, at det ikke hjælper planeten at fortsætte vores nuværende forbrug. Men hvordan kan vi så gøre noget godt for planeten? Et meget nøgternt forslag går på at lukke ”alle de der klamme fabrikker.” Vi kan også ”lade være med at smide affald”, men i stedet ”samle/sortere affald” og måske genbruge ”til noget kreativt”, fx ”veje af genbrugsplast.” Eleverne er også med på, at vi skal spare på energien. Et hold formulerer det kort og kontant: ”Stop miljøsvin. Brug bæredygtig energi.” Et andet hold foreslår, at vi ganske enkelt ”ikke borer efter olie og gas”, andre, at vi gør noget ved vores forbrug og ”ikke køber nye ting hele tiden.” Vi skal “tænke over, hvad vi køber”, så vi fx undgår madspild. Måske skal vi også have gang i at ”spise flere insekter.” Et hold synes ikke, der er nogen grund til at ”køre i en kæmpe bil, hvis man kun er én”, i stedet skal vi køre mindre i bil eller køre i elbiler. Nogle hold kredser om, hvordan vi anvender naturens resurser og opfordrer til at stoppe ”misbrug af naturen” og foreslår, at vi planter flere skove: ” Hvis vi fælder et træ, skal vi plante to nye.”

 

Holistisk sundhed

På post 4 skal eleverne forholde sig til de mål, der handler om sundhed, og hvad vi kan gøre for at leve sundt. Langt de fleste er helt på det rene med, at det handler om sund og varieret kost. Og om at få rørt sig i stedet for at sidde for meget foran en skærm. Flere berører også den psykiske sundhed. Det nytter ikke noget at være sunde, hvis vi ikke også er glade, så vi skal ”lave sjove ting”, måske ”gå til en fritidsaktivitet” og i det hele taget ”have det godt.” Et enkelt hold bemærker, at vores sundhed hænger sammen med planetens sundhed – for at holde os sunde, skal vi ”lade være med at forurene jorden.”

 

Viral hjælp

På den sidste post skal eleverne forholde sig til, hvad det kræver at opnå Verdensmålene. Og om vi overhovedet kan bruge målene til noget i Danmark? Svarene viser, at over 80 procent har forstået, at Verdensmålene ikke kun er relevante for de fattige lande, men at et rigt land som vores har et lige så stort ansvar for at verden samlet set kommer i mål. Det bekræfter elevernes svar på spørgsmål nummer to også – her svarer stort set alle, at ”verdensmålene er til for at hjælpe hele verden” og ”vi løser problemerne lettere, når vi hjælper hinanden.” Hvordan kan vi så helt konkret hjælpe hinanden med at nå Verdensmålene? Eleverne svarer, at det som udgangspunkt er vigtigt, at vi kender Verdensmålene – vi må ”tænke os om”, ”snakke om tingene” og ”lære om det i skolen og på arbejdspladser.” Efter viden kommer handling – vi må ”få alle til at gøre noget.” Et hold foreslår, at ”Danmark kan hjælpe og så smitter det måske”, mens et andet pointerer, at ”man kan starte med sig selv og så sige det til andre” – på samme måde forestiller et hold sig , at det med at hjælpe hinanden kan gå ”viralt”. Et enkelt hold mener at for at nå Verdensmålene, må vi ”afskaffe Trump.”

 

“Det er os, der er fremtiden”

Tilbage på basen samler vi op på dagens aktivitet over en velfortjent forfriskning. Jeg vender tilbage til hønen og ægget – diskussionen om, hvad der skal komme først – fattigdomsbekæmpelse eller mere og bedre uddannelse. Jeg beder drengene levere deres argumenter nok en gang for hele klassen – og giver dem begge ret. Tydeligvis utilfredsstillende for et par kompetitive teenagedrenge. Men sagen er jo netop, at Verdensmålene er uadskillelige og kræver en holistisk indsats på alle niveauer. Som eleverne også selv er inde på i deres besvarelser, så handler det om, at alle tager ansvar – om det så bare er for ”små ting i hverdagen.” Eleverne har også fanget, at de spiller en særlig rolle: ”Vi skal huske hinanden på, at det er os, der er fremtiden, og at vi skal gøre det godt for både os selv og fremtidige generationer.” I evalueringen af dagens aktivitet, beskriver en elev Verdensmålene som ”et kort med nord syd øst og vest og et kompas”. De her elever har i hvert fald bevist, at de kan orientere sig med Google Maps og at dømme ud fra deres besvarelser, er der også håb for, at de bliver i stand til at navigere med Verdensmålene som kompas. Udfordringen er i hvert fald givet videre, og alt tyder på, at den også er accepteret!

 

//JW

 

(Billedet foroven er en collage af et lille udvalg af elevernes bud på fotografiske illustrationer af Verdensmålene, se flere på projektets website.)

Hub 4 positive news

Europæisk møde om global undervisning

MUNDU er i 2017 blevet dansk repræsentant i paraplyorganisationen Concord for arbejdsområdet, der handler om global undervisning. Nu har vi været til det første møde. Læs her om nogle af de mange vigtige emner, der blev diskuteret på mødet i Bruxelles.

Hub 4 mødeConcord er en større paraplyorganisation, som samler europæiske udviklingsorganisationer. MUNDU er medlem gennem Globalt Fokus. Concords formål er at bidrage til at skabe en verden fri for fattigdom, hvor alle mennesker er lige og nyder deres rettigheder. Organisationen arbejder via dialog og lobbyvirksomhed i forhold til EU’s politikker, og der er fire arbejdsområder: 1) Bæredygtig udvikling og politisk sammenhæng, 2) finansiering af udvikling, 3) fremme af civilsamfundets råderum og 4) globalt medborgerskab og engagement. Arbejdsområderne kaldes ”hubs”, som betyder centrum eller netværk, og det er i hub 4, MUNDU netop har deltaget i et af de to halvårlige møder. Der var repræsentanter til stede fra Belgien, Estland, Frankrig, Irland, Italien, Letland, Luxembourg, Tyskland, Malta, Portugal, Slovakiet, Tjekkiet, Serbien, Skotland, Spanien, Ungarn, Østrig og flere andre.

Positive nyheder fra landene

Hub 4 positive newsAlle deltagere var blevet bedt om at have nationale, positive nyheder vedrørende global undervisning med. I starten af mødet skrev vi dem ned på post-it-sedler og hængte dem op på en opslagstavle. Der var mange blandede nyheder. Jeg havde konsulteret arbejdsgruppen “Den globale dimension i uddannelse”. Hvert af medlemmerne i gruppen var kommet med gode nyheder, og jeg valgte at viderebringe den om, at Danmark for tredje år i træk laver et samarbejde om Verdensmålene på webstedet Verdenstimen.dk.

National strategi for global undervisning

I forbindelse med spørgsmålet om, hvordan det går med at oprette en national strategi vedrørende global undervisning i de enkelte lande, kunne Letland og flere andre lande fortælle om, hvordan global undervisning (også kaldet DEAR = Development Education Awareness Raising) bliver kastet frem og tilbage mellem Undervisningsministeriet og Udenrigsministeriet, både hvad angår finansiering og lovgivning. Organisationerne bliver nødt til at kalde global undervisning for DEAR eller uddannelse for bæredygtig udvikling og andet, afhængigt af hvilket ministerium de taler med. Det er helt i tråd med, hvordan det ser ud i Danmark. Her er det først og fremmest Udenrigsministeriet, som via finansiering og publikationer støtter op og taler om global undervisning.

hub 4 national strategyDen tyske repræsentant fortalte om vanskeligheder ved at have en fælles national strategi for global undervisning på grund af den føderale delstatsstruktur. Til gengæld har Østrig en strategigruppe om global undervisning, der også omfatter ministerier. Finland har en national strategi fra 2004, som aldrig er blevet brugt, og de har endda en fra 2011, som aldrig er blevet implementeret. Derfor prøver de at indlede en dialog med mange forskellige aktører for at skabe en større lobbyvirksomhed i forhold til global undervisning (se den fulde liste her).

Opdateringer fra øvrige organisationer

Den finske deltager, der havde været i Canada til UNESCOs tredje forum om global undervisning fortalte om, hvordan UNESCO lige nu er i gang med at skrive indikatorerne til Verdensmålet 4.7 (som direkte handler om global undervisning). Alle er velkomne til at sende forslag om gode indikatorer direkte til UNESCO.

Mål 4: Kvalitetsuddannelse. Vi skal sikre alle lige adgang til kvalitetsuddannelse og fremme alles muligheder for livslang læring. 4.7 Inden 2030 skal vi sikre, at alle elever og studerende opnår den viden og de evner, de behøver for at støtte op om bæredygtig udvikling. Det inkluderer blandt andet uddannelse i bæredygtig livsstil, menneskerettigheder, lighed mellem kønnene, promovering af en fredelig og ikke-voldelig kultur, verdensborgerskab samt påskønnelse af kulturel diversitet og kulturens bidrag til bæredygtig udvikling.

Derefter fortalte repræsentanten fra Finland om, hvordan Europarådets Nord-Syd-center afholder flere aktiviteter i forbindelse med global undervisning, blandt andet Global Education Week som finder sted hvert år i november eller oktober. GENE (Global Education Network in Europe = består af statslige aktører) får i øjeblikket flere ressourcer. Deres rapporter er meget venlige og ufarlige, idet de ser på global undervisning fra statens side. Se fx deres udgivelse Global Education in Europe Revisited – the state of Global Education 2015.

Nedskæringer på global undervisning

Concords styregruppe har været nødt til at skære budgettet i hub 4 ned med 50 %. Det har betydet store ændringer i arbejdsplanen for 2017, og programsat arbejde har måttet tages ud af planen igen. Nedskæringen blev mødt af kritiske kommentarer mod styregruppens beslutning på mødet. Det er nemlig ikke første gang, der sker nedskæringer i forhold til global undervisning.

I en dansk kontekst oplevede arbejdsgruppen for at styrke den globale dimension i uddannelserne det samme. Først blev arbejdsgruppen indlemmet i Global Fokus og fik tildelt et årligt budget. Året efter blev beløbet sparet væk af Global Fokus’ styregruppe. Mange grupper, som arbejder med global undervisning rundt omkring i Europa, er ude for samme stedmoderlige behandling. Platformene og organisationerne nedprioriterer støtten til at arbejde for global undervisning, selvom det er en central del af udviklingsarbejde. Diskussionen gik blandt andet på, at hub 4 skulle arbejde hårdt på trods af nedskæringer, og at hub 4 kunne støtte op om arbejdet ved at hjælpe hub 3, der arbejder med civilsamfundets råderum.

Køn og global undervisning

Hub 4 gender mainstreamingConcords gruppe for integrering af kønsaspektet satte os i gang med gruppearbejde. Vi skulle diskutere køn i forhold til organisationen. Før vi kom i gang, sagde deltageren fra Tjekkiet, at hun var blevet voldsomt provokeret af, at der blev sagt, at Concord foretrak en kvinde, når begge køn var lige kvalificerede. Hun kunne ikke se, at det var ligestilling. Hun påpegede også, at langt flere kvinder end mænd arbejder i udviklingsorganisationer, og at mænd typisk sidder i ledelsen af disse organisationer.. Derefter havde vi en længere diskussion om, hvad man som organisation kunne gøre. Vi blev enige om, at Concord skulle indføre en generel passus om ikke-diskrimination på basis af køn, etnicitet, handicap, race og religion. Vi talte også om, hvordan en organisations kultur i forhold til børn og babysitning kunne ændre på ledelsens sammensætning. Derudover bemærkede vi, at asiatiske lande var kommet længere end Europa i forhold til at kunne rumme tredje køn. Vi anbefalede, at Concorde også indførte denne rummelighed. Endelig fik vi produceret en fin plakat med vores ideer til gender mainstreaming, som vi brugte til at informere resten af mødets deltagere om vore diskussioner.

Verdensmålenes vagthund

Der er kommet en ny vagthund, som skal holde øje med, at europæiske stater implementerer FNs Verdensmål. SDG Watch Europe er bredt sammensat af mange forskellige civilsamfundsorganisationer inden for miljø, menneskerettigheder, det sociale og andre sektorer. Ingo Ritz fra organisationen kom på besøg på mødet og fortalte om deres fire arbejdsområder: 1) fortalervirksomhed på højt niveau for en ambitiøs implementering af Verdensmålene, 2) monitorering af implementeringen, 3) engagering af borgere og organisationer, og 4) endelig handler det sidste arbejdsområde om at være innovativ, at reflektere, eksperimentere og at lære sammen.

Finansiering af global undervisning

En af betingelserne for god global undervisning er naturligvis ordentlig finansiering. Hvis Verdensmålene skal lykkes, så skal global undervisning have støtte og finansiering. En arbejdsgruppe i hub 4 arbejder med at kortlægge, hvordan EU-landene finansierer global undervisning. Gruppen arbejder ovenpå det arbejde, som blev udført i rapporten DE Watch. Et af problemerne med at undersøge det er dog, at begreberne kaldes noget forskelligt i forskellige lande (’DEAR = Development Education and Awareness Raising’, ’global undervisning’, ’uddannelse for bæredygtig udvikling’, ’global learning’, ’education for global citizenship’ osv.). En anden udfordring er, at arbejdet skal foregå uden et budget, fordi der ikke længere er råd til kortlægningen efter budgetnedskæringerne i hub 4.

”Many of us work for nothing. We work on fumes. We aim for all eu-countries, but we need that the national platforms will work for the study i.e. finding the statistics from the ministries”; (et medlem af arbejdsgruppen)

Desværre er det et meget stort arbejde, og noget større end arbejdsgruppen troede. Nord-Syd centeret vil også gerne kortlægge alle landene via deres arbejde med lande-profiler. Måske er der mulighed for at samarbejde med dem, eller måske kan GENE eller en anden aktør være med til at finansiere vores rapport.

En rapport med sammenligninger af de forskellige bevillinger og puljer til global undervisning kan desværre også blive misbrugt af nationale regeringer, da de kan bruge informationen til at skære ned nationalt.

Konsensus

En arbejdsgruppe i hub 4 har været inddraget i den offentlige høring af den fælleseuropæiske udviklingspolitik. Her har det handlet om, at få global undervisning ind som et tydeligt begreb. Kommissionen anvender DEAR-begrebet, som hub 4 mener, er lidt forældet. Hub 4 så det hellere erstattet af GCE = Global Citizenship Education (global undervisning), sådan som UNESCO anvender begrebet. Arbejdsgruppen er dog nogenlunde tilfreds med den formulering, det er endt med.

EU’s DEAR-call

EU finansierer global undervisning via de såkaldte DEAR-calls (DEAR = Development Education and Awareness Raising), hvor de efterlyser projekter. Ved mødet fik vi kendskab til mellem 7 og 15 godkendte ansøgninger. Det er blevet sværere, idet der skal en stor gruppe (konsortium) med mange lande til for at kunne indsende en ansøgning. MUNDU har deltaget i en ansøgning, som er blevet godkendt. Til efteråret indleder vi arbejdet med projektet, som handler om at styrke FN’s 17 Verdensmål via partnerskaber og aktiviteter, som vi tidligere har omtalt her.

Generelt kan Concord ikke få lov til at indgå i en officiel dialog direkte med kommissionen om DEAR. Concord vil for eksempel gerne have, at ansøgninger ikke kan droppes på basis af teknikaliteter, og at ansøgere kan få lov til at indsende flere ansøgninger. Det kunne også være godt, hvis ansøgere som ikke har adgang til nationale puljer, får fortrinsret til EU-midlerne.

Heldigvis har der dog været uformelle samtaler. Fx har der været lidt snak om, at nationale platforme kan få lidt mere finansiering i forbindelse med, at landet har EU-lederskab. Det er dog meget uklart og usikkert. En anden udfordring ved DEAR-ansøgninger er, hvordan man kan måle virkningen af dem. Ændrer projekterne i virkeligheden folks adfærd? En anden information, som kom frem ved mødet, er, at kravet om, at de nye medlemsstater har fortrinsret til midlerne, tilsyneladende bliver droppet i fremtiden. Nye prioriteter for de næste calls bliver Verdensmålene, køn, migration og sikkerhed.

Værdier og rammer

En arbejdsgruppe i hub 4 er i gang med at lave et dokument, der skal udmunde i en analyse af, hvordan Concord og medlemmerne kommunikerer global fattigdom og alle de udfordringer, der er forbundet med international udvikling. Den analyse er inspireret af det projekt om reframing, som CISU sammen med Holland og Tjekkiet deltog i for nogle år siden. Ligeledes skal analysen undersøge, hvilke underliggende værdier kommunikationen formidler. Der skal ansættes en konsulent, som skal udføre arbejdet. Men med nedskæringen i budgettet er det uvist, hvor stor analysen kan blive, og om de enkelte platforme kan medvirke til at finansiere den.

Tallinn og hub 4

Næste møde kommer til at foregå i november i Estland. Det er blevet lagt der, fordi Estland har EU-formandsposten, og derfor kan hub 4 finde midler derigennem. Udover selve mødet vil der være en workshop om transformative change.

 

Her kan du læse det officielle referat fra mødet.

handlingsplan sdg regeringen

Handlingsplan uden handling?

Sidste fredag kom regeringens handlingsplan for Verdensmålene endelig. Desværre skuffer handlingsplanen svært. Hensigten med handlingsplanen er, at skabe et friere, rigere og tryggere Danmark via vækst og velstand. Ingen overraskelser der.

af Sonja Salminen

Regeringen mener, at Danmark skal være et foregangsland inden for grøn omstilling. Hvad så med alle andre lande i verden? De som har mange fattige, forurening, konflikter og ulighed? Jo, ser du, Danmark vil engagere sig stærkt (læs: som vi plejer), regeringen vil yde et ambitiøst bidrag (læs: regeringen skar bistanden ned knapt 3 milliarder kroner, men påstår, at Danmarks andel stadig udgør 1% af BNP. Altinget mener, at Danmark kun giver 0,67% af BNP).

I handlingsplanen kan vi også læse, at regeringen opfordrer alle til at engagere sig i partnerskaber for at opnå Verdensmålene (læs: regeringen afsætter ikke selv de store kræfter til formålet).

Handlingsplan med gratis løfter

Sådan som jeg læser Danmarks nye handlingsplan er den fuld af gratis løfter. Enten fordi planen lister tiltag op, som regeringen allerede havde besluttet. Eller også fordi regeringen tager så meget forbehold, at det ikke nødvendigvis kan blive realiseret. For eksempel denne:

Lovforslag og andre tiltag, som forelægges til Folketingets beslutning, samt planer og programmer udarbejdet af regeringen vil blive vurderet i forhold til verdensmålene, i relevant omfang og såfremt konsekvenserne af disse forhold er væsentlige. Det vil i praksis betyde, at lovforslag og andre tiltag i relevant omfang og såfremt konsekvenserne af disse forhold er væsentlige, vil indeholde en vurdering af de sociale konsekvenser samt konsekvenserne for global udvikling og udviklingslande i tillæg til de økonomiske og miljømæssige konsekvenser samt konsekvenser for ligestilling og regioner, herunder landdistrikterne.

Der vil blive udarbejdet en konkret model for sådanne vurderinger. Afvejningen af de enkelte hensyn er politisk, og vil blandt andet afhænge af de specifikke forslag og politikker (Handlingsplanens side 11, vores fremhævelser).

Handlingsplan for VerdensmåleneEr det ikke lige før man kan se regeringen bakke, hver gang oppositionen mener, at et lovforslag skal vurderes i forhold til verdensmålene?

Danmark er i hus med verdensmålene

Regeringen mener, at Danmark ikke rigtigt behøver at gøre særlig meget, fordi vi er i hus med målene. Så vi skal først og fremmest forholde os til at blive rigere, få mere personlig frihed, passe på danske arbejdspladser og sætte ind mod kriminalitet og terror. Er det egentlig ikke det samme, som der stod i regeringsgrundlaget?

I handlingsplanen skriver regeringen at den opfatter to af målene som grundlæggende mål (mål 16 og 17). Dette sker på trods af, at FN siger, at alle 17 mål er udelelige og hænger sammen.

Vi får en fremdriftsrapport, en interministeriel gruppe for verdensmålene, og de enkelte ministerier har ansvar for opfølgning. Vi kan dog ikke se, hvordan regeringen har fordelt de enkelte verdensmål ud på ministerierne. Det kunne være spændende at vide. Vi ved dog, at verdensmålene er forankret i finansministeriet.

Bevare, udbygge, fortsætte …

I slutningen af handlingsplanen er alle mål blevet oplistet sammen med de tiltag, som regeringen ønsker at udføre. Vi skal kikke langt efter innovative, geniale, opfindsomme, vovede og rolleskabende tiltag. Det meste handler om at bevare, udbygge og fortsætte igangværende arbejder (læs: at fylde gammel vin på nye flasker).

Leave no one behind

Verdensmålene skal først og fremmest skabe udvikling for de mennesker, som er længst bagude. Det har den danske regering vist ikke haft med i overvejelserne, da handlingsplanen blev skrevet.


Værs’go regering! Her er lidt gratis forslag til jer, når I nu ikke selv kunne finde på noget at lave:

  1. Lav en fattigdomsgrænse, så vi kan se, hvor mange vi kan hive over på den gode side af den (regeringen anser fattigdom som et bredere fænomen end relativ mangel på ressourcer. Derfor har vi ikke en fattigdomsgrænse, og derfor kan vi ikke halvere antallet af mennesker i Danmark, som lever under den nationale fattigdomsgrænse).
  2. Skab bedre vilkår for en mere bæredygtig fødevareproduktion i flere led.
  3. Lav en mere ambitiøs politik i forhold til sundhed især med henblik på psykisk sårbare, selvmordstruede og misbrugere.
  4. Styrk global undervisning i alle fag på alle niveauer og i alle uddannelser. Opret et nationalt videnscenter om global undervisning.
  5. Styrk ligestilling ved at adressere kulturelle skævheder i forhold til mænds adgang til barsel og kvinders adgang til ligeløn og til bestyrelsesposter.
  6. Lav en mere ambitiøs politik i forhold til udvaskning af kvælstof (det er i stigning og stiger formodentlig endnu mere pga. jeres landbrugspakke).
  7. Styrk u-landsbistanden i forhold til teknologioverførsel af grøn og bæredygtig energi (Danmark er med i den globale førertrop).
  8. Arbejd for at fremme og udbrede cirkulær økonomi.
  9. Styrk ligheden mellem etnisk danske og etniske minoriteter.
  10. Styrk den kollektive trafik og opmuntr til at bæredygtig transport. Bevar vores kyster og undgå at bebygge dem.
  11. Lav en differentieret moms, som styrker økologi, reparationer og anden bæredygtigt forbrug.
  12. Lav afgifter på brændefyring, som giver sundhedsskadelig luftforurening.
  13. Styrk Danmarks vandmiljø. Det har det slet ikke godt på grund af både fiskeopdræt og iltsvind.
  14. Lav politikker som forhindrer udledning af ammoniak.

Download regeringens handlingsplan her.

Verdensmål SDG mangel på handlingsplan

Sidder Danmark på hænderne?

Vi skal i gang med FNs Verdensmål, så hvad venter Danmark på? Det er nu halvandet år siden, at et enigt FN vedtog 17 mål for bæredygtig udvikling. Målene skal sikre en sundere og mere velfungerende verden frem mod 2030. Det er ambitiøse mål som vil kræve bred opbakning, men de er ikke utopiske. I Danmark venter vi stadig på regeringens handlingsplan for hvordan vi skal støtte op om de 17 mål, som på dansk er døbt Verdensmålene. Det mener vores praktikant Thomas Kamp Damgaard, som deltog i et møde om Verdensmålene for MUNDU.

Af Thomas Kamp Damgaard 

MUNDU har været heldig at have Thomas som praktikant i februar og marts 2017.

Globalt Fokus afholdt i februar en rundbordsdiskussion om Verdensmålene med deltagelse af både NGO’er, politikere og erhvervslivet. Formålet var at komme med konkrete forslag til hvad politikerne skulle gøre. Men trods flere gode indlæg og efterspørgsel på politisk ledelse fra både organisationer og erhvervsliv, var der frustration over politikernes manglende handling. Det har været halvandet år med en masse snak og ikke rigtig nogen handling. Internt kritiserer oppositionen regeringen for smøl, men har ikke selv præsenteret en alternativ handlingsplan. Ikke desto mindre arbejder NGO’er og virksomheder allerede på forslag til, hvordan de kan arbejde med målene.

Danmark: Den forsigtige bannerfører

Det flotte ordforråd var fundet frem i åbningstalerne, hvor Verdensmålene blev fremlagt som en oplagt platform til at profilere Danmark som bannerfører for målene. Finansministeren fremhævede i sin del af åbningstalen nødvendigheden af samarbejde.Partnerskaber skal være udgangspunktet for Verdensmålene. Han fremhævede her, at der er noget særligt dansk ved tillid, åbenhed og samarbejde, samt at Verdensmålenes værdier allerede er afspejlet i det danske samfunds lighed og frihed. Danmark skal, ifølge ministeren, derfor bidrage til at skabe danske tilstande ude i verden, samt gøre Danmark mere åben for overfor resten af verden. Verdensmålene blev med andre ord portrætteret som et dansk/skandinavisk koncept. Dette er dog et alt for rosenrødt billede[1]. Danmark har store udfordringer indenfor ligestilling, voksende ulighed mellem rig og fattig, klima/miljø og rettigheder. Danske kvinder tjener således stadig 15 % mindre i løn end mænd[2]. Desværre er Danmark blevet placeret på en liste på Freedomhouse i selskab med Trump’s USA, Irak og Zimbabwe, hvor man skal holde øje med den demokratiske udvikling[3].  Baggrunden er de danske begrænsninger af immigranters og flygtninges rettigheder. Dette kan skade Danmarks internationale ry som forsvarer af liberale værdier.

Mere end bare økonomisk vækst

Vækst kom i det hele taget til at fylde meget i åbningstalerne, da det er et stærkt mantra i dansk politik i relation til Verdensmålene. Særligt det at Danmark skal få noget ud af det: målene skal komme Danmark til gode. Udfordringen er dog, at forskellige parter tolker begrebet vækst på hver deres måde. Fordelen er imidlertid, at erhvervslivet er blevet en engageret partner i Danmarks arbejde med Verdensmålene. Men selv om økonomisk vækst ligger lige for, kan den ikke egenhændigt afskaffe fattigdom[4]. Målene er ikke desto mindre en stærk drivkraft til at forme partnerskaber, hvilket er helt centralt for at de kan blive opfyldt. Det er derfor rigtigt gode nyheder, at erhvervslivet tager medansvar. Succes for partnerskabet mellem erhvervsliv og NGO’er kræver at alle parter føler, at deres interesser bliver taget alvorligt. Parterne skal være forberedte på at tænke i nye baner og revurdere deres rolle[5]. Menneskerettigheder og et anstændigt liv med gode livsbetingelser er ikke noget man tjener penge på at arbejde for, men når vi styrker dem, kan vi muligvis også se økonomisk fremgang. Erhvervslivet oplever allerede, at forbrugerne har en stærk præference for bæredygtighed, de vil bare ikke betale for det. Hvis det blev gjort lettere at vælge bæredygtigt, ville vi sandsynligvis også se en øget efterspørgsel på produkter, som kan mindske Danmarks økologiske fodaftryk. Men det kræver politisk vilje. Som forbrugere og vælgere kan vi stille krav, og derved påvirke udviklingen af samarbejdet mellem NGO’er, erhvervsliv og politikere.

Hvis det blev gjort lettere at vælge bæredygtigt, ville vi sandsynligvis også se en øget efterspørgsel på produkter, som kan mindske Danmarks økologiske fodaftryk.

Ikke mere snak, vi skal have en handlingsplan!

Gentagne gange vendte diskussionen tilbage til efterspørgslen på regeringens forventede handlingsplan. Den har været udskudt flere gange, men på oppositionens politikere virkede det til, at vi kan forvente den mellem marts og maj 2017. Mange ser frem til handlingsplanen, fordi de forventer, at den indeholder rammerne for, hvordan Danmark vil arbejde med Verdensmålene. Så det bliver et vigtigt værktøj for danske NGO’er og virksomheder, hvorfor videre handling lader derfor til at være sat i bero. I løbet af dagen kunne det dog spores at denne passive tilstand er en kilde til bred frustration. Som medarrangør holdt Novozymes åbningstalen for erhvervslivet. I talen blev det konstateret, at det er tid til at gå videre fra skåltalerne, ligesom at vi ikke kan nøjes med at forvente, at andre gør arbejdet. Dansk Industri har i den forbindelse udarbejdet en vejledning til hvordan dets medlemmer kan forfølge Verdensmålene.[6] Det blev slået fast i talen, at vi undervurderer klimaændringerne, og at hvis vi først gør noget når vi ser dem, vil det være 10 år for sent. Det var opmuntrende signaler fra erhvervslivet, da det ikke er muligt at opfylde Verdensmålene, hvis ikke politikerne og virksomhederne er med. Udfordringen for NGO’erne er erhvervslivets fokus på at identificere en businesscases som udgangspunkt for at engagere sig. Virksomhederne skal med andre ord se mulighederne for at gøre forretning. Ved at præsentere deres projekter fordelagtigt vil NGO’er få en stærk partner i erhvervslivet. Hvis det er muligt at nå en fælles forståelse, kan det måske ligefrem lade sig gøre at engagere virksomhederne yderligere. Et effektivt samarbejde med erhvervslivet vil gøre det muligt at afkræve politikerne mere ambitiøs handling og holde dem op på deres løfter.

Hvor er folket?

Det er et alvorligt problem, at Verdensmålene ikke står særligt højt på offentlighedens dagsorden i Danmark. Borgerne har som vælgere og forbrugere en magt, som ikke kan ignoreres. Det var både NGO’er og erhvervslivet enige om. De så gerne et folkeligt pres på politikerne. Det blev under en diskussion bemærket, at Verdensmålene er alles dagsorden, men bliver svækket af politisk uenighed og manglende lederskab. Målene ender således med ikke at være nogens dagsorden.

Verdensmålene er alles dagsorden, men bliver svækket af politisk uenighed og manglende lederskab. Målene ender således med ikke at være nogens dagsorden.

Lige nu lægger regeringen op til, at den politiske indsats skal vurderes hvert fjerde år. Flere deltagerne i diskussionerne så gerne, at det var hvert år. 92-gruppen foreslog yderligere, at regeringen skulle nedsætte et bæredygtighedsråd, som kan diskutere Danmarks fremskridt. Den videre diskussion kom ind på, at dette råd ikke bare skal bestå af regeringen, men at det skal sammensættes bredt. Professor emeritus Steen Hildebrandt sagde, at vi skal huske at se Verdensmålene i en global kontekst. Vi skal ikke begrænse os til den danske. Et mindre venstrefløjsparti foreslog herefter, at politikere skal stå til ansvar for, om en lov arbejder imod verdensmålene, og hvis dette er tilfælde skal loven kunne blive forhindret i at blive vedtaget. Dette kunne både sikre politisk bevågenhed og skabe større åbenhed. FN-forbundet slog fast, at organisationer, virksomheder og politikere alle har ansvaret for at vise politisk lederskab. Og det at finansministeren har taget Verdensmålene med fra udenrigsministeriet, giver ham mulighed har at gøre målene til et punkt på finansloven. De større oppositionspartier var ret aktive i diskussionen, hvilket affødte en bemærkning om, hvorfor de ikke bare selv lavede et udkast til en handlingsplan og på den måde bidrog til at lægge pres på regeringen for at lægge et ambitiøst niveau. Det skulle skabe opmærksomhed omkring Verdensmålene og lægge pres på regeringen. Det er et klart problem, at offentligheden ikke er mere informeret om Verdensmålenes formål og eksistens. I Danmark er det udtryk for, at diskussionen stadig er en akademisk øvelse. Hvis nogen kan sætte Verdensmålene på dagsordenen samt inddrage dem i skolerne, kan vi måske få gang i en bredere debat. Det afhænger dog af, at vi kan anvende et klart og konkret sprog til at formidle Verdensmålene, og hvad vi kan gøre for at støtte op om dem.

Hvor skal vi hen du?

Klimaaftalen i Paris var en tilkendegivelse af gode hensigter. Nu sidder politikerne med det moralske ansvar for at leve op til deres løfter. Danmark er her i en position til at kunne gå forrest med FNs Verdensmål, så det er bekymrende at se hvor lang tid der er gået uden handling. Rundbordsdiskussionen afspejlede de positive forventninger, der er til Verdensmålene, virksomheders, organisationers og politikeres engagement for at gøre en forskel. Den understregede dog også behovet for at få skabt en bredere debat.

Danmark klarer sig godt. Det er sandt, men vi skal ikke tro, at vi er ufejlbarlige. Vi er nødt til at erkende vores fejl og begrænsninger. Det nytter ikke noget, at politikerne maler skønmalerier i stedet for at tage fat hvor Danmark kan forbedres.

Som borgere har vi også et ansvar overfor hinanden for at holde politikerne fast på deres løfter. Omvendt burde vi også kunne forvente, at politikerne lever op til deres ansvar for at gå forrest og vise vejen. Vi ser, at de partnerskaber man efterspørger begynder at tage form, men erhvervslivet og NGO’erne afventer politisk lederskab. Det lederskab er lige nu meget fodslæbende. Vi har ikke kun brug for tydeligt lederskab til at definere rammerne for Danmarks indsats, men også for at kunne støtte op om de fremvoksende partnerskaber. FNs Verdensmål blev vedtaget forrige år, og Danmark har afgivet løfte om at tage del i realiseringen af dem. Det er derfor på tide, at politikerne vågner op og kommer med en handlingsplan, der kan leve op til Verdensmålenes ambitionsniveau. Som borgere og forbrugere kan vi påvirke både politikere og virksomheder, men med befolkningens begrænsede kendskab til Verdensmålene bliver det en udfordring. Spørgsmålet er derfor, hvad vi kan gøre for at Verdensmålene bliver en folkelig sag? Og hvordan skal reaktionen være, hvis handlingsplanen viser sig ikke at leve op til forventningerne?

Partnerskaber skal være udgangspunktet for Verdensmålene.

(Over de næste tre år deltager MUNDU i et internationalt projekt, som skal styrke kendskabet til de 17 Verdensmål i EU).

PS: Regeringens handlingsplan bliver lanceret den 31.marts.


[1] https://globalnyt.dk/content/behov-ambitioes-dansk-handlingsplan-fns-verdensmaal

[2] http://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.php/Gender_pay_gap_statistics

[3] https://freedomhouse.org/report/freedom-world/freedom-world-2017

[4] http://www.ted.com/talks/michael_green_how_we_can_make_the_world_a_better_place_by_2030

[5] http://www.92grp.dk/nyhedsbreve/341-den-danske-handlingsplan-for-verdensmalene-en-rolle-til-os-alle.html

[6] https://di.dk/Marked/CSR/FNs-verdensm%C3%A5l/Pages/default.aspx