Hjælp os med at udbrede kendskabet til MUNDU

Lærere og undervisere – Vi har brug for din hjælp!

Vores fantastiske praktikant har i forbindelse med sit projekt “MUNDU MAKEOVER” udarbejdet et spørgeskema, som hun har brug for DIN hjælp til at besvare.

Besvar spørgeskemaet her.

Her er, hvad hun fortæller om sig selv og projektet:

“Hejsa! Det er mig, der er praktikanten Katrine!

Jeg er 4. semester studerende på Multimediedesign på Erhvervsakademi Aarhus, og jeg skal i løbet af min praktikperiode og hovedopgave arbejde med rebranding af MUNDU. Jeg startede hos MUNDU mandag d. 8 januar 2024 og er klar til at suge alt den viden til mig som jeg overhovedet kan!

Derfor er netop din besvarelse af mit spørgeskema også det pureste guld værd for mig, der gerne vil lære mere om, hvem MUNDU er ifølge andre end dem selv. Og bare rolig, det er helt anonymt 😉

Jeg vil rigtig gerne høre om din unikke oplevelse af MUNDU. Hvordan vil du beskrive dem? Hvad savner du fra dem? Kun du kan give mig denne visdom, og jeg håber derfor inderligt, at du vil afsætte nogle minutter af din dyrebare tid til at besvare mit spørgeskema.

Dine svar vil også hjælpe mig med at få indsigt og større forståelse af læreres adfærd, når det kommer til at finde undervisningsmateriale.”

Ved at besvare spørgsmålene giver du Katrine og MUNDU tilladelse til at opbevare dine svar og bruge dem i forbindelse med Katrines praktik og hovedopgave. 

Alt data vil blive slettet, når Katrine afslutter sin eksamen i slutningen af juni 2024.

Vi håber, at du vil hjælpe Katrine og os.

Tags:de17verdensmål, global undervisning, skole, undervisning

Nyt om Dit liv – vores planet

Nyt undervisningsmateriale fra MUNDU

I efteråret 2023 har vi taget hul på udviklingen af undervisningsplatformen Dit liv-vores planet og forløbet Den globale tøjkrise. Formålet med forløbet er at skabe større bevidsthed om bæredygtig udvikling og planetens grænser for elever i udskolingen gennem design thinking og scenariebaseret undervisning. 

En t-shirts livscyklus

Eleverne skal i grupper hjælpe en  fiktiv tøjvirksomhed med at gøre deres produktion mere etisk og bæredygtig. Her skal eleverne gennem en t-shirts livscyklus – fra råmateriale til genbrugsmateriale- træffe de bedst mulige valg for kloden og dens beboere. Det vil gå op for eleverne, at det ikke altid er de etiske valg, der er de mest klimavenlige – og omvendt. Kan man både tage hensyn til menneskerettigheder og klimaet, hvis en t-shirt skal kunne betales af helt almindelige mennesker?

Udgangspunktet for elevernes arbejde er Kate Raworths økonomiske model Doughnutmodel. Doughnutmodellen skal hjælpe eleverne med at forstå, at for at opretholde jordens balance må vi  både have blik for miljøet og social retfærdighed.

Bliv test-klasse!

I april og maj tester vi forløbet.

Kontakt os endelig, hvis du eller din skole mangler at få udfyldt en emneuge i  7.- 9. klasse i foråret. Testklasser og -lærere har mulighed for at være med til at sætte deres eget præg på forløbet og at være blandt de allerførste, der prøver MUNDUs nye undervisningsformat!

Kontakt os på mundu@mundu.dk hvis du er interesseret eller vil vide mere.

Læs mere om projektet her 

Læs mere om at blive testklasse her

Tags:de17verdensmål, den globale dimension, dit liv - vores planet, global undervisning, kultur, Mundu, undervisning, undervisningsforløb, verdensmål

Fredsplanetens orienteringsløb

Aktivt og engagerende orienteringsløb om fred

Krig og konflikt kan være svære emner at tale om i undervisningen. MUNDU tog derfor  i forbindelse med Europarådets Global Education Week rundt på danske skoler i uge 49 og 50 med “Fredsplanetens Orienteringsløb” – et udeskole-didaktisk, aktivt og engagerende orienteringsløb om krig, fred og retfærdighed i børnehøjde for elever i 5.-6. klasse.

Orienteringsløbet skulle hjælpe børn med at forstå og sætte ord på, hvad fred er for en størrelse, og hvordan vi kan bekæmpe fordomme og forvandle Jorden til en Fredsplanet.

MUNDU fik en bevilling fra CISUs oplysningspulje til at udvikle og gennemføre orienteringsløbet. Orienteringsløbet tog udgangspunkt i Verdensmål 16: Fred, retfærdighed og stærke institutioner.

En masse seje og dygtige 5. og 6. klasser trodsede sne og kulde og begav sig ud i deres nærområde for at svare på spørgsmål og tage                                                                                           kreative billeder om krig, fred og retfærdighed.

Håb for Fremtidens Fredsplanet

Vi må sige, at vi har store forhåbninger for Fremtidens Fredsplanet med de kloge og kreative elever, vi har mødt de sidste uger.

Læs mere om Fredsplanetens orienteringsløb her: https://www.mundu.dk/fredsplanetens-orienteringsloeb/

Tags:de17verdensmål, global undervisning, Mundu, skole, undervisning, undervisningsforløb

Participate in testing round!

Participate in the next testing round of Let’s Act! Students between 12 to 16 years can get an understanding of the Sustainable Development Goals and climate change. The learning platform contains topics such as sustainable development, CO2 emissions, biodiversity, human rights, and suggestions for how to save the planet.

You can look forward to participating because the material is fun and intuitive to work with. It is fun to take part in the testing. You will get new inspiration to your teaching. Your students will get a unique possibility to contribute to design of structure, functionality and content in the material. It is possible to issue a certificate from the project to your class or the students.

In order to participate please fill out this form with your name and e-mail address. We will also need information regarding the class that is testing the platform.

Scope
The testing will last around four to eight lessons. You may also need to set aside time to fill out our questionnaire. Some of the participants will also be singled out for interviews by the research team from VIA University College that is producing the follow-up research.

Best practice video
If you are the sort of teacher who are full of good ideas and who uses different kinds of online tools, then we have a special favor to ask of you. Would you mind to create a small recording of one of the online tools you are using? We need a number of these small videos lasting around 1½ minutes in order to inspire teachers in Europe to use new digital tools.

The content of the learning platform
Everything in the Let’s Act learning platform is based on research. The students can work independently with the platform. At the end of each theme you will find a classroom activity to be solved in plenary. Presently you can access Lesson 1 which is about how human rights have formed the 17 goals for sustainable development. It also contains topics about how the globalisation has changed throughout history, and how modern prosperity is based on colonialism and slave trade. Sustainable development and environmental issues are thoroughly treated and the development of the 17 goals for sustainability is explained. The themes are all illustrated by videos and fun quizzes for the students to solve.

Læs mere …

Dit liv – vores planet

MUNDU er i gang med at udvikle nyt spændende undervisningsmateriale!

Dit liv – vores planet

Dit liv – vores planet er et forløb rettet mod udskolingselever. Formålet er at skabe større bevidsthed om bæredygtig udvikling og planetens grænser for eleverne gennem design thinking og scenariebaseret undervisning.

Eleverne skal i grupper hjælpe en  fiktiv tøjvirksomhed med at gøre deres produktion mere etisk og bæredygtig. Her skal eleverne gennem en t-shirts livscyklus – fra råmateriale til genbrugsmateriale- træffe de bedst mulige valg for kloden og dens beboere. Det vil gå op for eleverne, at det ikke altid er de etiske valg, der er de mest klimavenlige – og omvendt. Kan man både tage hensyn til menneskerettigheder og klimaet, hvis en t-shirt skal kunne betales af helt almindelige mennesker?

Doughnut-modellen

Rammen om forløbet er den økonomiske model Doughnut-modellen, som eleverne vil stifte bekendtskab med gennem forløbet. Doughnut-modellen er udviklet af den britiske økonom Kate Raworth, og beskriver, hvordan vi kan leve sådan, at vi både tager hensyn til både klima og sociale forhold.

Dit liv – vores planet er et samarbejde mellem MUNDU og Appbyggeren.

Vi vil gerne høre fra lærere, som kunne være interesserede i at samarbejde med os om dette projekt, Klik her, hvis du er interesseret!

Deltag i testrunden!

Deltag i næste testrunde af Let’s Act! Her kan elever mellem 12 og 16 år få en større forståelse for verdensmålene og klimaforandringer. Læringsplatformen indeholder emner om bæredygtig udvikling, CO2-udslip, biodiversitet, menneskerettigheder og forslag til, hvad vi skal gøre for at redde planeten.

Du kan godt glæde dig, for materialet er flot og intuitivt. Det er sjovt at være med til at teste. Du får ny inspiration til din undervisning. Dine elever får en unik mulighed for at bidrage til design af struktur, funktionalitet og indhold i materialet. Det er muligt at give klassen eller dine elever et certifikat fra projektet på deres bidrag.

Deltag ved at udfylde dit navn og e-mail i denne formular. Vi har også brug for, at du opgiver klassebetegnelse og antal elever på den klasse, som du vil teste med og skolens navn.

Omfang
Det vil tage omkring fire til otte lektioner at teste med eleverne. Du skal dog også afsætte tid til at udfylde et spørgeskema. Eventuelt kan du også vælge at blive interviewet af det forsker-team fra VIA University College, som producerer følgeforskning.

Best practice video
Hvis du er en af den slags lærere, som har gode ideer og bruger forskellige slags online-værktøjer, så vil vi gerne bede dig om en særlig tjeneste. Kunne du lave en lille optagelse af et af de online-værktøjer, som du bruger? Vi skal bruge en række små film af 1½ minuts varighed, der inspirerer lærere i Europa til at bruge nye værktøjer.

Indholdet i læringsplatformen
Alt materialet i Let’s Act! læringsplatformen er forskningsbaseret.  Eleverne kan selv sidde med materialet. I slutningen af hvert tema, findes der en opgave, som skal løses fælles i klassen. Lige nu kan du tilgå lektion 1, som handler om, hvordan menneskerettigheder har formet de 17 verdensmål. Der er også temaer om, hvordan globaliseringen har ændret sig igennem historien, og hvordan den moderne velstand er baseret på kolonialisme og slavehandel. Bæredygtig udvikling og miljøforhold bliver grundigt gennemgået og udviklingen af de 17 verdensmål bliver forklaret. Temaerne er illustreret af videoer og eleverne skal løse spørgsmål ind imellem.

Læs mere …

Undervisning i krisetider

I de seneste år har Black Lives Matter-bevægelsen, klimaprotesterne og coronapandemien tvunget undervisere til at nytænke deres undervisning. I en tid, hvor det kan synes som om at kriserne vælter ned over hinanden, er det vigtigt at huske på at uddannelsens potentiale rækker langt ud over teknisk kunnen. Det er et vigtigt middel til at skabe kritiske engageret medborgere i en foranderlig verden.

Ifølge regeringens sikkerhedspolitiske analysegruppe kan den tid, vi befinder os i, bedst beskrives som kompleks og uforudsigelig. Fremtiden for nutidens børn ser, ifølge deres rapport, betydeligt mere dyster ud, end den har gjort for tidligere generationer. Vi lever i en tid med mange kriser. Coronakrisen, den stigende inflation, krig i Ukraine, energikrisen, og de nok mest presserende af dem alle, klimakrisen og biodiversitetskrisen. Oveni dette taler mange eksperter også om en trivselskrise blandt børn og unge i Danmark.

I det følgende blogindlæg, vil jeg gennemgå tre tendenser inden for global undervisning, som jeg mener, er vigtige for at uddanne folk til en fremtid i vores komplekse og uforudsigelige verden.

Nytænkning af undervisningen?

Verdensmålene

En bevidsthed om kriserne, og deres indbyrdes forbundethed, er vigtig for at udvikle et medborgerligt ansvar blandt børn og unge. De fleste er enige om, at det at opfylde menneskets basale behov, inden for planetære grænser, er vores tids at største udfordring. Hvis vi skal opnå det mål kommer det unægteligt til at kræve en nytænkning af undervisningen.

FN’s Verdensmålene – for bæredygtig udvikling, er et godt udgangspunkt for dette. Verdensmålene gentager nemlig ikke den samme tankegang om uendelig vækst og udvikling, som har kendetegnet vores samtid. En tankegang, som var baseret på et monumentalt historisk løfte om at alle på et tidspunkt ville indhente verdens rigeste. Alle ville på et tidspunkt høste frugterne af industrialiseringen. Linear økonomi og privat ejendomsret har bestemt skabt sociale fordele mange steder, især i det globale nord. Det har bare også skabt kolosale problemer for både miljøet og mennesker i det globale syd.

Med udgangspunkt i verdensmålene, har den britiske økonom fra Oxford, Kate Raworth, udviklet doughnutmodellen. Det er en økonomisk model, der i stedet for at fokusere på endeløs vækst, fokuserer holistisk på både planetens sundhed og menneskelig trivsel. Hun mener nemlig godt at både planetens og menneskets behov kan opfyldes samtidig på en bæredygtig måde. Så vi holder op med at bruge nogle ressourcer, som vi ikke har.

Donutmodellen er et godt bud på en nytænkning af den økonomistiske tankegang. Den indeholder tolv menneskelig og ni økologiske parametre, som skal hjælpe med at tænke hele Jorden, som vores økonomi (Du kan bestille et foredrag om modellen her eller du kan læse mere på denne hjemmeside).

Klimakrisen

Vi er, ifølge forskerne, på vej mod en temperaturstigning på 2,5 grader. Dette er selvom samtlige lande i verden gav hinanden en række løfter, der skulle holde temperaturstigningen under 1,5 grader. En temperaturstigning på 2,5 grader vil have katastrofale konsekvenser for verden som helhed, men især for den fattige del af verden.

Dette er på mange måder et resultat af vrangforestillingen om, at man kan adskille mennesket og naturen. Det er på tide, at vi indser at alle mennesker uløseligt er viklet sammen med andre mennesker og andre livsformer. Vi er afhængige mikroorganismer, såsom bakterier og vira, mineraler og salt, ren luft, vand, et stabilt klima og mad. Vi er faktisk ikke bare afhængige af naturen, vi er naturen!

Den hollandske videnskabsmand, Paul J. Crutzen, har forslået at kalde den epoke, vi lever i, for antropocæn. En geologisk epoke, hvor antropos, altså mennesket, påvirker Jorden i sådan en grad, at det medfører betydelige ændringer i Jordens tilstand. Det er dog vigtigt, at pointere at alle mennesker ikke påvirker klimaet i lige høj grad. Det er især folk i den vestlige verden, deres tankegang og væremåde, som er skyld problemet.

Mange mangler ord, når de skal tale med børn om klimakrisen; ikke fordi børnene ikke kan forstå det, men fordi de forstår det alt for godt. Det kommer fra et ønske om, at svære ting forsvinder, hvis vi ikke ser dem eller taler om dem. Men, i en læringssammenhæng understøtter sådanne instinkter ikke elevernes kognitive udvikling. De understøtter heller ikke elevernes evne til at udvikle de færdigheder, der er nødvendige, for at ræsonnere over, de mange kriser.

Det er svært at være optimistisk, når man konstant hører om alle de kriser, men det er nødvendigt at opretholde håbet. Professoren i Engelsk litteratur, Terry Eagleton, argumentere i sin bog Hope Without Optimism (“Håb uden Optimisme”), for at optimisme ofte bliver brugt til at retfærdigøre passivitet. Optimisme er en form for ønsketænkning, som ignorerer menneskets historie og som er baseret på en myte om menneskelig fremgang. I stedet for lalleglad optimisme, har vi altså, ifølge Eagleton, brug for et håb, der bestræber sig på at skabe en bedre fremtid uden at ignorere fortiden.

Let’s Act Platformen er en online platform for elever fra 6. til 10. klasse, som bruger aktiv læring til give eleverne en forståelse for de problemer, som klimaforandringerne har skabt, og give eleverne et indblik i hvilke løsninger, der er til rådighed. (Du kan læse mere på projektets hjemmeside eller på deres Facebook-side)

Det dekoloniale perspektiv

Forskeren i global undervisning, Vanessa Andreotti, mener, ligesom mange andre, ikke at vores nuværende uddannelsessystem forbereder os på den foranderlige verden, vi lever i. Mange forskere er enige med hende i, at vi lever i “enden på verden, som vi kender den”.

Men, “enden på verden, som vi kender den” er ikke nyt for oprindelige folk, for uddøde arter, eller for tabte sprog og kulturer. Det er heller ikke noget nyt for folk, hvis hjem og liv er gået til grunde på grund af miljøforandringer og kolonisering.

Andreotti er en del af kollektivet Gesturing Towards Decolonial Futures. Et kunstner – og forskerkollektiv, der er udarbejder pædagogiske metoder, som har til formål at identificere og bekæmpe koloniale tankegange, som de mener, har skabt alt det her rod, som vi befinder os i. De arbejder derfor på at skabe, det de kalder for, “dekoloniale fremtider”. Kollektivet argumenterer for, at vores nuværende globale problemer ikke skyldes mangel på forståelse. I stedet skyldes de, at vi reproducerer en iboende voldelig kolonial tankegang og væremåde. Deres arbejde er inspireret af oprindelige folks viden og praksisser, samt dekoloniale studier og kritiske race- og abolitioniststudier.

Det er vigtigt, at undervisningen fokuserer på den indbyrdes forbindelse mellem de forskellige udfordringer og kriser, som vi står overfor. Dette gælder både klimakrisen, biodiversitetskrisen, pandemier, racisme, kønsdiskrimination og den stigende økonomiske og sociale ulighed. Alle sammen er forbundet til måden, vi behandle vores fælles hjem, Jorden, og hinanden. De er samtidig også unægteligt forbundet med moderne tids kapitalistisk og kolonialistiske tankegang og opførelse. Uden en bevidsthed om de historiske årsager og sammenhænge mellem de forskellige kriser, kan vi ikke komme dem til livs.

En levedygtig sameksistens mennesker i mellem, og mellem natur og mennesker, er vigtig, hvis vi skal komme igennem alle de kriser, vi står overfor. For Andreotti, kan vi kun skabe dette, gennem det hun kalder en “dybdeuddannelse”. En uddannelse, der undersøger de forhold, som gør at vi fortsætter med at leve livet, som om intet er sket. Men samtidig forsøger den, at gøre dybtgående omstilling mulig, af både vores levevilkår, politik og etiske forpligtelser.

De sammenligner dette med at stå i midten af stormen, i stormens øje, og bevæge sig med orkanen. Hvis vi bevæger os for hurtigt, eller for langsomt, bliver vi fanget i hvirvelvinden. I denne proces lærer vi om intellektuel ansvarlighed og eksistentiel overgivelse. Vi giver palliativ pleje og lærer at bearbejde de erfaringer, vi har fået af den dødende verden. Samtidig med at vi assisterer, som en fødselshjælper, med eksistentiel ansvarlighed og intellektuel overgivelse. Vi lærer at fjerne blokeringer, som forhindrer både mennesket og Jorden i at trives.

Ifølge kollektivet Gesturing Towards Decolonial Futures, handler undervisning i bund og grund om at danne mennesker, som er i stand til at reparere vores menneskelige relationer og skabe en mere levedygtig sameksistens. Det handler derfor især om at aflære nogle tankegang og væremåder, som er indlejret i vores samfund (du kan læse endnu mere om deres alternative tilgang til undervisning her og på deres hjemmeside).

Forslag til undervisningen

Find inspiration til inddragelse af verdensmålene i undervisningen:

• Donutmodellen
• Verdenstimen
• Verdensmål i øjenhøjde

Læs mere om Let’s Act på Let’s Act Platformens på projektets hjemmeside eller deres Facebook-side

Læs mere om Gesturing Towards Decolonial Futures på deres hjemmeside

Blogindlægget er skrevet af MUNDUs praktikant Yacob Haddad i forbindelse med hans virksomhedspraktik hos os.

Projektopdatering – Let’s Act!

I begyndelsen af foråret 2022 har MUNDU sammen med samarbejdspartnere arbejdet på projektet Let’s Act! 

Projektets mål er at udvikle en e-læringsplatform, der kan give elever i alderen 12-16 år en bedre forståelse for verdensmålene og klimaforandringer. Denne forståelse kan skabes gennem platformens temaer, såsom: bæredygtig udvikling, klimaforandringer, CO2-udslip, biodiversitet, og det vi skal gøre for at redde planeten.

Vores gode samarbejdspartere er i gang med at udvikle mere undervisningsmateriale til platformen.

Alt materiale er forskningsbaseret. Det udviklede materiale er på engelsk, og vi er i gang med at oversætte til: Bulgarsk, italiensk, rumænsk og dansk. Derefter lægger vi det løbende op på platformen. Vi har også en lærevejledning med små videoer med inspiration til undervisningen.

Lige nu er projektet i gang med at teste lektion 1, så vi får afprøvet platformen. Og i november skal vi teste lektion 1 og 2. Vi har brug for flere lærere, som kan hjælpe os med det. I foråret 2023 går projektet i gang med sidste testfase, hvor vi skal teste alle lektionerne 1-5 samlet. Måske er det dig?

Omfang
Det vil tage omkring fire til otte lektioner at teste med eleverne, her i november til december. Dertil kommer et spørgeskema for dig og du kan vælge at blive interviewet af forskerne bag platformen efterfølgende. Du kan godt glæde dig, for materialet er flot og intuitivt.

Det gode argument
Det er sjovt at være med til at teste. Du får ny inspiration til din undervisning. Dine elever får en unik mulighed for at bidrage til design af struktur, funktionalitet og indhold i materialet. Det er muligt at give klassen eller dine elever et certifikat fra projektet på deres bidrag.

Best practice
Hvis du er en af den slags lærere, som har gode ideer og bruger forskellige slags online-værktøjer, så vil vi gerne bede dig om en særlig tjeneste. Kunne du lave en lille optagelse af et af de online-værktøjer, som du bruger? Vi skal bruge en række små film af 1½ minuts varighed, der inspirerer lærere i Europa til at bruge nye værktøjer.

JA, det kan jeg godt
Dejligt! Du skal bare sende dit navn, din skoles navn, klassebetegnelse til os på mundu@mundu.dk eller udfyld denne formular. Hvis du også gerne vil lave en best practice video, så skriv lige det også. Derefter får du tilsendt instruktioner fra forskerteamet på VIA University College fra enten Lektor Michal Pilgaard eller lektor Maja Melballe Jensen.

JA, men
Dejligt! Du kan altid deltage i foråret, bare skriv det, når du kontakter os.

Virksomhedspraktik

Har du mulighed for at komme i virksomhedspraktik nu, så kan MUNDU godt bruge dig hen over sommeren fra slutningen af juni.

Dine opgaver bliver meget blandede. Vi er et lille sekretariat, så vi hjælpes ad med opgaverne.

• Medvirke ved MUNDUs aktiviteter
• Kommunikation
• Opdatering af MUNDUs websteder
• Fundraising
• Oversættelsesarbejde fra engelsk til dansk
• Forefaldende administrativt arbejde (referatskrivning, besvarelse af mails).

Du intereresserer dig for verden og alle dens udfordringer. Du kan lide at formidle viden, og er ikke fremmed overfor at undervise. Du har sikkert et stærkt sprogøre og kan styre både en computer og verdenskortet. Det er absolut en fordel, hvis du har humoristisk sans.

Din arbejdsplads bliver i Århus midtby, og vi er åbne overfor at arbejde hjemmefra.

Skriv til os på mundu@mundu.dk.

PS: vi beder alle med tilknytning til MUNDU om at melde sig ind for at støtte foreningen.

Kongres 2022

Europarådets paneuropæiske kongres om global undervisning blev organiseret af Nord-Syd Centeret og skete fra den 31.maj til den 1.juni 2022. Diverse aktører fra internationale organisationer, regeringer, parlamentsmedlemmer, lokale og regionale myndigheder, civilsamfundsorganisationer og undervisere var samlet over et par dage til denne kongres. Kristoffer Larsen fra MUNDU deltog og har skrevet denne beretning.

Et af kongressens formål var at reflektere og skabe dialog om de fremskridt, som global undervisning har formået at få.  Et andet formål var at ligestillede kunne lære fra hinanden med henblik på at skabe et sæt strategiske anbefalinger. Disse anbefalinger skulle fremme fortalervirksomhed om, kapacitetsopbygning i og skabe opmærksomhed om global undervisning.

Maastricht-deklarationen 20 år

Dette års kongres havde fokus på at fejre 20 års jubilæet for vedtagelsen af Maastricht-deklarationen  i 2002. Deklarationen skabte rammerne for at forbedre og øge tilstedeværelsen af global undervisning i de forskellige nationale undervisningssystemer.

Igennem de to dage som kongressen varede, præsenterede flere forskellige aktører fra universitetsverdenen, civilsamfundsorganisationer, politiske beslutningstagere og lærere deres arbejde med global undervisning. Fokus var især på, hvordan globale uddannelse kan tænkes ind i arbejdet for at nå verdensmålene i 2030.

Derudover skal der laves en ny strategi for global uddannelse i Europa til 2050. Den ledende organisation for den proces Global Education Network Europe (GENE), fortalte, at den nye strategi skal skabe større forpligtelse til og støtte fra politiske beslutningstagere.

Youthwashing

En af de mere fremtrædende paneldiskussioner på kongressen handlede om inddragelse af unge i den politiske proces som helhed og i arbejdet for global undervisning.

Den nye interessante term ”youthwashing” blev introduceret. Ligesom ordet ”greenwashing” så er youthwashing en betegnelse, som dækker når virksomheder, organisationer siger, at de inddrager ungdommen i beslutningsprocesser uden, at de helt rigtigt gør det. Ved nærmere eftersyn er de unges inddragelse rent proforma.

En bæredygtig verden er afhængig af og har stor påvirkning på de unge. Derfor skal inddragelse af ungdomsrepræsentanter i udarbejdelse og implementering af politiske beslutninger være langt mere fremtrædende.

Global Education Network

Efter kongressen deltog MUNDU i et møde som national koordinator i Global Education Network-gruppen. Vært for dette møde var Europarådets Nord-Syd Center. Mødet indeholdt en reflektion over kongressen og en diskussion af rammerne for det forstående møde i gruppen i Spanien til september. Her skal der blandt andet være kurser i fortalervirksomhed for global undervisning.

Doughnut-modellen

Planetens bæredygtighed er i krise, så menneskeheden har brug for en ny økonomisk model. Doughnut-modellen er et alternativ med fokus på planeten og på menneskelig trivsel. Både planetens og menneskers behov kan tilfredsstilles på en bæredygtig måde.

Kate Raworth udgav i 2017 bogen: Doughnut-økonomi – Syv principper for en fremtidig økonomi. I bogen kritiserer hun, at mange økonomiske modeller styrer efter “vækst for enhver pris”. Denne type vækst bidrager til at ødelægge planeten.

Bestil et foredrag!

Nu kan du bestille et engagerende foredrag om doughnutøkonomi, hvor formidlere fra MUNDU via cases, film og dialog fortæller om, hvordan Kate Raworths model er et godt bidrag i klimakampen.

I dette foredrag stifter eleverne bekendtskab med en ny økonomisk tankegang for bæredygtighed, som giver håb i forhold til alle vore globale kriser. Eleverne får en basis-forståelse af doughnut-økonomiens 12 sociale og 9 økologiske dimensioner. Bestil her.

Doughnut-modellen er et godt bud på bæredygtig økonomisk nytænkning. Den indeholder tolv områder for menneskelig trivsel og ni økologiske parametre. Hvis vi ikke holder os inden for planetens grænser, så går det galt. Først når menneskets velfærd er sikret, og økologien ikke er blevet overskredet er det velstand.

De tolv områder for menneskelig velfærd er inspireret af FN’s 17 verdensmål. De er: mad, vand, sundhed, uddannelse, indkomst, fred, politisk indflydelse, social lighed, ligestilling, bolig, netværk og energi.

De ni økologiske parametre stammer fra den forskning, som udgår fra Stockholm Resilience Centre. Her har en gruppe forskere med Johan Rockström i front udpeget ni planetære grænser. Grænserne repræsenterer det økologiske råderum, som mennesker på planeten.

De ni planetære grænser er: klimaforandring, forsuring af havene, kemisk forurening, kvælstof og fosforbelastning, ferskvandsmangel, tab af biodiversitet, omlægninger i jordbrug, luftforurening samt udtynding af ozonlaget.

Læs mere om emnet på webstedet Doughnut Economics Action Lab, som arbejder på at forvandle doughnut-økonomi fra en radikal ide til handling.

Lad os handle – Let’s Act

I projektet Let’s Act! skal MUNDU sammen med partnere i Bulgarien, Rumænien, Italien og Danmark producere en læringsplatform. Elever fra 6.-10. klasse skal have en bedre forståelse af de af FN’s Verdensmål, som vedrører det at bevare planeten, energi, co2-udslip, forbrug og meget andet. Platformen skal bidrage til at eleverne får udsyn og give dem en større global forståelse. På den måde uddanner og motiverer vi eleverne til at skabe en mere bæredygtig verden.

Udover læringsplatformen vil vi også træne lærere til at blive bedre til blended learning. I løbet af 2022 udgiver vi en lærermanual med oversigt over digitale værktøjer og best practice videoer.

Program for IT og læring på VIA University College er den danske samarbejdspartner. De står for forskningsdelen i projektet. I slutningen af projektet vil vi blive klogere på best practice og på online læring via to forskningsrapporter.

Indholdet på læringsplatformen bliver inspireret af fem videnskabelige artikler, som er skrevet af Fondazione AEM og MUNDU. Det er AEM og MUNDU, som omsætter indholdet til undervisning i samarbejde med Program for IT og læring og den italienske partner Erasmus Learning Academy.

Læringsplatformens sprog bliver engelsk med oversættelsesmulighed til italiensk, dansk, bulgarsk og rumænsk. Materialet bliver kortlagt op mod faglige mål i de enkelte lande.

Flere skoler er knyttet til projektet. To af dem er egentlige partnere. Det er Colegiul National “Vasile Alecsandri” IASI i Rumænien og 138th SUZIE ”Prof. Vasil Zlatarski” i Bulgarien. Desuden har Let’s Act kontakt til flere andre skoler i  Canada, Indien, Kenya, Malaysia, Danmark, Italien, Rumænien, Sri Lanka og Bulgarien.

MUNDU og VIA afholder workshops  om læringsplatformen ved Norddjurs Kommunes Læringsmesse HVIN den 28. juni samt på Klimafolkemødet i Middelfart i september.

MUNDU er projektleder på projektet i tæt samarbejde med italienske Fondazione AEM.

Følg Let’s Act på projektets websted eller Facebook-side.

Læs også Camillas indlæg om projektet her.

Global undervisning – efterårsmødet 2021

I de sidste par år har mødet mellem europæiske aktører indenfor global undervisning været online. Det er ikke kun en reaktion på pandemien, det er også et resultat af ConcordEuropes nye strategi, hvor global undervisning blev en tværgående dimension i stedet for en hub i sig selv.

Efterårsmødet fandt sted i starten af december over to dage.

Nationale opdateringer i uddrag

Det er altid inspirerende, rørende, oprørende og spændende at høre opdateringer fra de øvrige lande, som deltager i mødet.

• Belgien har haft ivrige diskussioner vedrørende afkolonisering og klimaforandring. Desuden sker der en opdeling mellem Nord- og Syd-tilgange samt mellem organisationer og andre aktører indenfor uddannelse.
• Danmark. Bæredygtighed er ved at komme ind som en del af uddannelsers formålsparagraf. Udenrigsministeriet udvikler en ny pulje med fokus på handlinger og engagement.
• Estland. En ny udviklingsstyrelse er netop blevet oprettet, og den skal forhåbentlig indeholde en komponent for global undervisning.
• Finland. I gang med at lave en køreplan for at opnå verdensmålene.
• Frankrig. Nye mål og nye måder at arbejde på pga. pandemien.
• Italien. Arbejder på en national handleplan for global undervisning.
• Letland. Har haft et godt år i forhold til at skabe nye samarbejder på tværs af landegrænser.
• Luxemburg. Har haft mange gode møder også fysiske.
• Malta. Udgiver snart en ny rapport om global undervisning støttet af midler fra Nord-Syd-centeret.
• Polen. Meget arbejde i forbindelse med læreruddannelse og forskning.  Der er blevet udgivet en  (rystende) rapport om den humanitære situation ved grænsen til Hviderusland.
• Portugal. Den nationale platform har kunnet bygge bro til den nationale regering.
• Slovakiet. Forsøger at skabe samarbejde mellem aktører indenfor global undervisning.
• Slovenien. Har et udfordrende forhold til den nuværende regering og mange opgaver i forbindelse med formandskabet.
• Spanien. Har oplevet mange forandringer og haft et meget travlt år.
• Tjekkiet. Global undervisning er blevet tættere knyttet til klimaundervisning, og i samme forbindelse har repræsentanter fra Udenrigsministeriet, Undervisningsministeriet og Miljøministeriet kunnet mødes om global undervisning.
• Tyskland. Finansiering til global undervisning falder.
• Ungarn. Emner er blevet indsnævret til læreruddannelse.
• Østrig. Nyt udviklingssamarbejdsprogram som inkluderer global undervisning. Der kommer en kampagne om verdensmål til næste år.

Lederen af ConcordEurope Tanya Cox deltog i mødet for en kort udveksling om politikker, budget og engagement, før øvrige aktører opdaterede mødedeltagerne med deres aktiviteter. Mødet fik behageligt besøg af Agnieszka Skuratowicz fra INTPA G3: Youth, Education and Culture (generaldirektoratet for internationale partnerskaber, som har ansvaret for EU’s udviklingspolitik).

Vi havde diskussioner om coronas betydning for global undervisning, CONCORDs strategi og politikprocesser samt vores holdning til GENEs deklaration om global undervisning.  Vi debatterede hvordan global undervisning kunne mainstreames i CONCORDs øvrige arbejdsgrupper samt om hvordan udvekslingen kunne ske på tværs af grupperne.  Deltagerne gav også feedback til styregruppen om mainstreaming, DEAR politik og engagement.

Som altid under disse møder bliver (for) mange emner pakket ind i for lidt tid til at komme i dybden.

Se noter optegnet fra mødet via MURAL her: GCE Fall meeting.

12 mænd fra Malawi

Kom til til filmpremiere på MUNDUs seneste film om Malawi, som handler om et af Danmarks første bistandsprojekter.

Tolv unge mænd fra Malawi ankom til den lille søvnige stationsby, Kolind på Djursland i marts 1966. Her skulle de være i 1½ år og lære om bygninger, gartneri, landbrug og motorer, så de kunne lære fra sig, når de kom hjem igen.

Vi har besøgt Malawi i august 2021 og produceret en lille dokumentarfilm. Vi har efterlyst de 12 mænd og fundet nogle af dem. Vi har også undersøgt forskellige rygter om, at præsidenten af Malawi har besøgt Kolind,  og at kursisterne blev rekrutteret fra et paramilitært korps. Der blev bygget en skole for danske midler, den har vi også besøgt.

De unge mænd ankommer til Danmark en mørk vinteraften, og bliver indkvarteret på det gamle afholdshotel ved siden af skolen.

Mændene modtager otte måneders teknisk grundkursus i elementært håndværk og værktøjslære fra marts til november 1966.

Foruden selve undervisningen, er kursisterne på et to måneders ophold på gårde på Djursland, hvor de hjælper med det daglige arbejde. Derefter skal de i praktik på blandt andet maskinstationer og lokale virksomheder. Men mændenes gode evner og arbejdsomhed får skolen på andre tanker. I slutningen af grundkurset bestemmer Halvgaard og specialarbejderskolen, at mændene i stedet skal modtage en instruktøruddannelse. Deres idé er, at etablere en specialarbejderskole i Malawi hvor mændene kan blive lærere, og uddanne deres landsmænd i de færdigheder, som de har lært i Danmark.

Skoler og undervisningsinstitutioner kan få et gratis besøg med fremvisning af film samt uddybende foredrag. Tilmeld din skole efter først-til-mølle-princippet her.

I en tynd tråd

“I en tynd tråd” er et nyt undervisningsmateriale til udskolingen og STX. En dansk gymnasieelev køber en t-shirt online med en skjult besked fra en tekstilarbejder i Indien.

“This t-shirt was made under bad conditions. Help me”

Undervisningsmaterialet formidler en problemstilling, der fylder meget for de fleste unge. Nemlig deres tøj. “I en tynd tråd” behandler tøjindustriens produktionsforhold, ved at stille eleverne overfor etiske og politiske valg. Undervisningsmaterialet tager udgangspunkt i en interaktiv video, hvor man møder den danske gymnasieelev Mathias, som modtager en skjult besked i den t-shirt, han har købt online. I løbet af videoen stilles eleverne overfor en række valg som for eksempel hvorvidt og hvordan Mathias skal hjælpe fabriksarbejderen, Ayyan, der har skrevet sedlen.

Ayyan, arbejder på en typisk tekstilfabrik i Indien, hvor arbejdsforholdene er ringe og lønnen er mellem 150-385 kr om måneden. Videoen giver eleverne mulighed, for at reflektere over både deres eget tøjforbrug og tøjets produktionsforhold. Billigt tøj forhandlet i store butikskæder som H&M, ZARA og BESTSELLER fylder store dele af manges garderobe. Desværre bidrager billigt tøj til både overproduktion og overforbrug, og det går i sidste ende ud over planeten. Men efter at have set  “I en tynd tråds” video, kommer man automatisk til at tage stilling til sit eget forbrug. 

Fast fashion 

Det er vigtigt aspekt af verdensmålene at blive bevidst om klimakrisen og de valg vi hver dag træffer. “I en tynd tråd” handler således om, at gøre den unge generation mere handlingskompetent i forhold til tøjindkøb og forbrugsvaner, samtidig med at de blive klogere på verdensmålene. 

Fast fashion handler om masseproduktion af tøj, der bliver fremstillet under ekstremt dårlige arbejdsforhold. Det fastholder forbrugssamfundet og har en enorm negativ effekt på miljøet. Det meste fast fashion tøj bliver produceret under dårlige forhold, og det kan derfor få store konsekvenser for arbejderne. Tilbage i 2013 kom Rana Plaza på alles læber, da en ni-etagers tekstilfabrik i Bangladesh kollapsede og hundredvis af fabriksarbejdere døde. En fast fashion tendens er begrebet greenwashing, som betyder at tøjforhandlere fremstiller sig selv som miljøansvarlige og bæredygtige gennem falsk markedsføring. Senest har tøjgiganten H&M modtaget stor kritik for deres seneste greenwashing kampagne, der fortæller, at tøjindkøb fra H&M gør en forskel for planeten: “Do something today that makes a difference tomorrow #jointherecyclingrevolution”

Kampagner som den snyder forbrugeren til at tro, at de faktisk foretager et miljøbevidst og ansvarligt valg ved at vælge H&M. I virkeligheden har H&M ry for ikke at betale deres ansatte – mennesker som Ayyan – en ordentlig løn. Efter lanceringen af deres seneste kampagne eksploderede kommentarfeltet på Instagram med beskeder som “Pay your workers” og “Another greenwashing campaign from H&M”.  

Verdensmål i nye klæder 

Verdensmål 12 handler om ansvarligt forbrug og produktion inden 2030. Hvis vi skal nå det, kræver det en radikal vaneændring for mange i forhold til tøjindkøb og brug-og-smid-væk-kulturen. “I en tynd tråd” ønsker at motivere unge til at tage stilling til deres tøjforbrug og verdensmål 12. . Undervisningsmaterialet behandler politiske, kulturelle og samfundsfaglige kerneområder, der allesammen har fokus på handling.

Eksempelvis skal eleverne i en opgave undersøge certificeringer og hvad de fortæller om en given tøjforhandler. Meningen med opgaven er at de skal blive bevidste om hvilke certificeringer, der er bæredygtige og de som forbrugere kan gå efter i fremtiden. En anden øvelse bevidstgør eleverne om deres eget forbrug. De skal tælle hvor mange t-shirts de har og diskutere deres egne forbrugsvaner.  Alle øvelserne indbærer et såkaldt Call to action, der opfordrer dem til at bryde deres vaner i en mere bæredygtig retning. Eleverne kan efterfølgende lade sig inspirere yderligere på hjemmesiden, hvor de har samlet seks konkrete Call to action metoder.

MÅLGRUPPE: Udskoling og STX og HHX

FAG: Samfundsfag og projekt-og temaforløb med fokus på Verdensmålene

FORLØB: 4 lektioner a 90 min for udskoling og 120 min for STX OG HHX

PRIS: Gratis

TILGÆNGELIGHED: www.ientyndtråd.dk

“I en tynd tråd” er skabt af Laban Stories http://labanstories.com/

Seminar om Bridge47 nye læringsspil

Vil du med på seminar om et nyt læringsspil? Bridge 47 har udviklet et nyt online spil til undervisningsformål. Realtopia: message from the future er skabt for at engagere unge til at blive globale verdensborgere.

Siden Covid-19 pandemien har undervisning været hensat til online formatet. Det har givet lærere en udfordring med at fastholde elevernes motivation og engagement. Bridge47 har på baggrund af den udfordring skabt et nyt læringsspil, som skal hjælpe med at fastholde motivationen blandt eleverne. Ved at formidle læringen gennem et online spil, får eleverne mulighed for at bruge et format mange kender og benytter sig af i forvejen. Realtopia er et spil, der handler om en post-apokalyptisk fremtid. Spillet handler om de globale udfordringer, vi står overfor i dag, der ikke er blevet løst i tide. Verden er derfor nu tømt for ressourcer, og der er kun få mennesker tilbage. De sidste mennesker har organiseret sig og skabt Realtopia, et øko-samfund, hvor de forsøger at kompensere for de fejl, der blev lavet i vores nutid. 

Spillet

Du kan gratis downloade spillet til Android telefoner her (the app only works for Android phones. With some Android versions download might only succeed on second or third attempt (just try again, it will work!).

Vi har også udviklet en inspirerende engelsksproget lærervejledning, som du kan hente lige her.

Hvorfor spil?

Under Covid-19 har mange børn og unge anvendt online spil, som en måde at være underholdt og social på samme tid. Online spil giver mulighed for at formidle en dagsorden, der både er lærerig og politisk på en uformel og underholdende måde. Realtopia er derfor også udviklet, så det inddrager forskellige læringselementer på en ny måde. Spil kan formidle tunge globale udfordringer på en måde, der er tilgængelig og virkelighedsnær, så det ikke føltes som undervisning.  Ved at gennemleve konsekvenserne af ikke at handle i tide, får eleverne en større forståelse både for problemstillingerne og for handlingsaspektet. Spillet giver eleverne erfaring med, at deres handlinger i dag har betydning for fremtiden.

Formålet med spillet er derfor at bevidstgøre de unge om deres valg og motivere dem til at tage stilling til de globale udfordringer, vi står overfor. Bridge 47 har udviklet forskellige øvelser, du kan bruge som samtalestarter i din undervisning. Eksempelvis skal eleverne ud fra forskellige udsagn om klima og ulighed, tage stilling deres egne holdninger. En anden øvelse udfordrer eleverne til at reflektere over, hvad det vil sige at være verdensborger. Her skal de diskutere, hvilke forandringer de selv kan være med til at skabe, som er med til at gøre en stor forskel.

Vil du lære mere?

MUNDU og Bridge 47 vil gerne afholde et seminar om Realtopia for undervisere og andre interesserede. På seminaret vil du blive undervist af en fra Bridge47, der forklarer, hvordan du kan bruge og formidle Realtopia i undervisningen. Du vil også få mere viden om hvorfor online spil, kan være nyttige at benytte sig af i undervisningen.

Hvis vi får nok tilmeldte, vil vi afholde et online seminar om Realtopia i maj 2021. Seminaret varer to timer og foregår på engelsk. Har det din interesse, så tilmeld dig vores seminar med det samme og inden den 30.april.

Projektet er støttet af Bridge 47.

The event is arranged by MUNDU and Bridge 47 and co-funded by the European Union.

The Bridge 47 – Building Global Citizenship – project wants to mobilise global civil society to contribute effectively to global justice and eradication of poverty through global citizenship.

The project is funded by the EU and has 14 project partners around Europe and the world.

Let’s Act for klima

MUNDUs praktikant Amalie Blæsild Johansen har skrevet om unge og klima i vores nye projekt, som vi forventer at have færdigt i 2022. 

Klima på skemaet

De seneste år har flere og flere unge engageret sig i klima og i demonstrationer. Klima er kommet på den globale politiske dagsorden, og der er behov for, at det kommer på skoleskemaet. I 2016 blev FN’s Verdensmål for 2030 lanceret. Som en den politiske beslutning, bør vi sikre, at elever i folkeskolen opnår den nødvendige viden både teoretisk og praktisk for at kunne støtte op om den bæredygtige udvikling.  Vi efterlader klimaforandringerne til den unge generation, og derfor er praksiselementet i læringen om verdensmålene nødvendigt, for at de kan efterleve det, vi råber op om. MUNDU har indledt et europæisk samarbejde mellem  Tyskland, Bulgarien, Romænien, Italien. Projektet hedder Let’s Act, og det går ud på at skabe en gratis, flersproget digital læringsplatform for både elever og undervisere. Undervisningen på Let’s Act gør det muligt for både og elever lærere at blive aktive forandringsagenter i klimabevægelsen og styrker samtidig elevernes demokratiske forståelse.

Online undervisning

Corona-pandemien sendte elever og lærere hjem, og pludselig var al undervisning online. Desværre har en overvægt af undervisere ikke følt sig klædt på til at varetage undervisningen i online formatet.

Lets Act forsøger at imødekomme denne problemstilling, ved at have fokus ikke kun på elevernes udvikling, men også på lærernes. Projektet giver undervisere mulighed for at blive trænet i online og tværfaglig undervisning ved hjælp af digitale, pædagogiske metoder og værktøjer. Underviserne vil blive oplært i undervisning om verdensmålene, får adgang til video-selvstudier, der styrker dem til at varetage og agere i online formatet, og endelig får de adgang til best practice videoer om materialet.

Lets Act er et samarbejde mellem tre organisationer, to skoler og et universitet, som har særlig erfaring med klima og undervisning. Projektet bygger på en tilgang til læring, der har fokus på inddragende digitale teknikker og aktiv læring.  Det tilgængelige online materiale er tilpasset de enkelte landes og skolers pensum og er baseret på et videnskabeligt tværfagligt samarbejde. Let’s Act tager derfor både hånd om undervisernes faglige udvikling, samtidighed med at elever og lærere bliver klogere og får mulighed for at dele deres udvikling og refleksioner i det vidensnetværk, der bliver etableret på tværs af landende.

Let’s Act

Formålet med Let’s Act platformen er at give elever fra 6.-10. klasse en bedre forståelse af FN’s Verdensmål gennem inkluderende digital læring. Digital læring bidrager til at eleverne får udsyn og samler de unge på tværs af landene og giver dem en større global forståelse. Det styrker dem til at blive verdensborgere, hvor de i et digitalt globalt miljø, får kendskab til globale problemstillinger.

I MUNDU tror vi på, at Let’s Act er et vigtigt og nødvendigt initiativ, der kan, medvirke til at skabe en større berøringsflade for eleverne, som vil gavne dem i deres videre liv i vores tiltagende globaliserede verden.

Fra ord til virkelighed

Når politikerne omtaler begreber og grupper på særlige måder, smitter det af på befolkningens forståelse af virkeligheden og dermed i sidste ende virkeligheden. Således bliver ord til virkelighed.

I mit speciale belyste jeg, hvordan vi med ord er med til at forme virkeligheden. Den fortælling, politikere og andre autoritetsfigurer opstiller om indvandrere er med til at forme vores forståelse heraf. Hvis medier, politikere og andre altid fortæller os, at indvandrere er lovløse kriminelle, udøvere af social kontrol og ikke villige til at lade sig integrere i det danske samfund, er det den forståelse vi som borgere opnår.

På hver sin side af grøften

Det er som om, vi er blevet dårligere til at hinandens forskelligheder og graver os dybere og dybere ned på vores egen side af grøften. Det gør sig gældende på en lang række parametre. Eksempler er indvandrerdebatten, corona-situationen, #Metoo, klimadebatten, krænkelsesdebatten. Her er det der har fyldt mest, at forskellige ord bliver slettet af sange, og mad ændrer navne. Det sætter gang i store følelser på hver side, altså både hos dem, der gerne vil have ordene ændret og dem, der ingen grund ser til at ændre ved det gamle og velkendte. Fælles for alle disse debatter er, at folk tydeligt er farvet af den virkelighed, de færdes i.

De sociale medier har i høj grad været med til at forme vores virkelighed og polarisere os yderligere. De giver os muligheden for at opsøge ligesindede, der deler vores holdninger, hvorved vi bliver mere og mere overbeviste om, at vores opfattelse af virkeligheden er den korrekte. Som om det ikke var nok, er der algoritmer, der fx styrer hvilke holdninger og artikler, vi udsættes for. Således udsættes vi kun for indtryk, der stemmer overens med vores i forvejen etablerede virkelighedsopfattelse.

Tænk bare på situationen i USA efter valget, hvor Trump gennem sine sociale medieplatforme, især Twitter udbredte den udokumenterede påstand, at Biden havde vundet grundet snyd med brevstemmer. Det førte til stormen på kongressen og den efterfølgende eksklusion af Trump på flere sociale medie platforme, bl.a. Twitter, Facebook og YouTube. Det er et eksempel på, hvor galt det kan gå, når en politikers diskurs og narrativ giver udtryk for sin helt egen virkelighed – langt fra den gængse opfattelse af virkeligheden. Trumps ord og hans virkelighedsopfattelse var med til at forme den virkelighed, hvor kongressen kunne blive stormet.

Danske politikeres diskurs

Det foregår ikke kun i USA, også i Danmark benytter politikere sig af hård retorik. Det gælder især i forhold til indvandrere. Tænk blot på Inger Støjbergs, Pernille Vermunds og Pia Kjærgaards sprogbrug, når det kommer til indvandrere. Nedenunder fremføres eksempler på udtalelser fra dem alle tre:

Den islamiske vækkelse spreder død og ødelæggelse, hvor man tillader den at slå rod. Derfor handler det simpelthen om at luge ukrudtet ud, hvor det findes og sikre, at det ikke kan få fat igen (Pernille Vermund). 

Nutidens indvandrere er for det meste mennesker fra den tredje verden og hovedsagelig muslimer, som ikke har nogen som helst vilje til at blive en del af danskheden. (…) De kommer med bagagen fuld af mandschauvinisme, af rituelle slagtninger, af omskæring af pigebørn og af kvindeundertrykkende tøj og traditioner, som hører hjemme i den mørkeste middelalder. Og frem for alt ankommer mange med bagagen fuld af religionsfanatisme, bedreviden og arrogance, (Pia Kjærsgaard).

Det her er holdninger, der kun hører hjemme i tabersamfund. Så min opfordring til dem er, at de skal fise hjem til de taberlande, hvor deres holdninger deles, (Inger Støjberg). 

Alle disse udtalelser bærer tydeligt bræg af en klar simplificering af virkeligheden, hvor få tilfælde bliver gjort til en etableret virkelighed.

Ord skaber håb

Lige så vidt som at ord kan være med til at skabe en polariserende virkelighed, kan ord også være med til at skabe en samlende, forsonende virkelighed. Ved præsidentindsættelsen i USA den 20.januar stiftede verden for alvor bekendtskab med den unge poet Amanda Gorman. Siden har digtet floreret på de sociale medier. Man kan ikke andet end at lade sig inspirere af hendes forsonende og bevægende retorik:

And so we lift our gazes not to what stands between us but what stands before us. We close the divide because we know, to put our future first, we must first put our differences aside. We lay down our arms so we can reach out our arms to one another.

Personligt sad jeg blæst fuldkommen bagover ovenpå at have hørt den karismatiske Gorman. Hendes ord var med til at give fornyet håb om forsoning, på tværs af politiske holdninger, race, køn og klasse efter de uroligheder og den polarisering, der har præget USA den seneste tid. Hvis du ønsker at læse det inspirerende digt i sin fulde længde, kan du finde det her.

Fokus på børnene

Verdensmål 4.7 handler om, at alle i en læringsproces skal have mulighed for at tilegne sig viden og færdigheder, som er nødvendige for at fremme en fredelig og ikkevoldelig kultur, globalt borgerskab og anerkendelse af kulturel mangfoldighed. Det er vigtigt at fokusere på børnene, når vi skal sikre en fremtid, hvor positiv diskurs former virkeligheden. Hvis børnene skal lære at være kulturelt mangfoldige er det vigtigt, at vi – de voksne – går forrest. For som Nelson Mandela sagde, så er der ingen børn, der bliver født med had til et andet menneske. Som voksne er det vores opgave at sikre at dette had ikke får lov til at vokse! En inkluderende og empatisk diskurs kan gøre en afgørende forskel i denne proces.

Blogindlægget er skrevet af MUNDUs praktikant Camilla Løvendahl i forbindelse med hendes virksomhedspraktik hos os. 

Wings of change

MUNDU’s volunteer Maja Kjaergaard is sharing her thoughts and reflections from the Bridge 47 GCE event december 1, 2020.

A cold grey Day

There is a fine drizzle as I bike up the steep hill. The sky is dark and grey, and it is cold. Very cold. I arrive at VIA University a little before 8 and immediately spot Liva. She has already set up her huge canvas against the wall of the university building, right next to the entry.

Liva is an artist and theatre painter, and today she is painting wings for sustainable development. MUNDU hired her as part of our ‘wings for change’-campaign. Here, we invite visitors to take photos in front of the wings and share them on social media alongside descriptions of their own sustainable practices. A few days ago, an artist from Burkina Faso did the same thing (see photos here), and we shall screen a video of the process in VIA’s canteen today.

Surrounding Liva and the canvas are cans and cans of paint, and Liva herself is wearing overalls so covered in paint that the original colour is hardly discernible. It is a breath of fresh air against the December grey.

The artistic process

After a cup of thermos coffee, she begins the process. I had worried she’d get too cold from spending the entire day outside, but I quickly realise that this will not be a problem. Liva is constantly moving around; climbing a ladder to reach the top of the canvas, lying down to get to the bottom edges, and moving away to appease her progress. Once in a while she does a little dance to the music sounding from her speakers. It feels a lot like magic to see the wings slowly emerge. From rough black outlines and fluttery strokes of white to light green feathers and patterns of blue and lilac. At the core of the wings, is a wheel of colours resembling the symbol of the sustainable development goals (the SDGs).

Audience and filming

While Liva is creating magic, I pass out flyers describing the project to curious passersby. From time to time, I enter the building to speak to the people who (not so) discreetly press their faces against glass windows, as they try to get a glimpse of the wings from the cosy warmth of inside.

Meanwhile, our film photographer, Mikkel, is circulating Liva to capture the entire process from every angle. The plan is to later edit and release several videos from the day. After a few hours, Mikkel asks Liva if maybe, possibly he might also add a stroke of paint? “Of course,” she says, and he shakily touches just the tip of the brush to the canvas. Both Liva and I laugh and encourage him to do it properly, and so he tries again and leaves his own mark on the piece. And, as we all know, the SDGs are all about partnerships and collaboration!

A Lion King Moment

As the day comes to an end, and the wings take their final – and, in my own completely unbiased opinion, glorious – form, my good friend arrives to see what we’re up to. She has brought along her 2 months old baby, Bjørn. And so we inaugurate the wings, as we take the first photo in front of them: In a pose resembling the one from the Lion King, my friend kneels down while lifting Bjørn up, so he fluctuates perfectly with the wings. The later post on social media reads: “He is an SDGangel because … He is a vegetarian”!

The story behind

The campaign “Wings for Change” was launched at VIA University College, Campus N where artist Liva Hinnerfeldt painted a set of wings near the entrance of the campus. The wings were created in order to create more attention to the sustainable development goals and to make young people more aware of their own role.

After the wings were created, they were invited through posters and flyers to take their photos in front of the wings and to share it on social media. Here the youth can share their own personal sustainability practice while using hashtags such as #SDGbutterfly #IamSDGs and #ButterflyEffect #

Two artists in two countries

One part of the event was to involve people in Burkina Faso to do the same. So while the Danish artist was busy outside in the cold weather, a movie about her Burkinabé colleague was shown inside. In the movie Manoos from Ouagadougou could be seen painting his street-art wings (watch the movie here).

The wings will be circulated to other VIA UC campuses in the early months of January. The second corona lock-down disturbed our event.

Projektet er støttet af CISUs oplysningspulje og af Bridge 47.

The event is arranged by MUNDU and Bridge47 and co-funded by the European Union.
The Bridge 47 – Building Global Citizenship – project wants to mobilise global civil society to contribute effectively to global justice and eradication of poverty through global citizenship. The project is funded by the EU and has 14 project partners around Europe and the world.

Kunstnere giver verdensmålene vinger

MUNDU lancerer en ny kampagne for verdensmålene ”Wings for Change” på VIA University College, campus N. Kom og vær med til at fortælle andre, hvordan du er en verdensmåls-engel! Den 1. december kan du se, hvordan to kunstnere fra Danmark og Burkina Faso gennem smukke kunstværker giver verdensmålene vinger. Tag et billede af dig selv foran vingerne og del dem på de sociale medier. Husk en beskrivelse af, hvordan du er med til at gøre verden mere bæredygtig. Du kan også lære mere om verdensmålene og få inspiration af andre til, hvordan du kan gøre endnu mere.

Kunsten bliver til

Kunstner og teatermaler, Liva Hinnerfeldt, vil male et sæt vinger gennem en dynamisk fremstillingsproces. Samtidig vil MUNDU vise optagelser fra Ouagadougou i Burkina Faso, hvor streetart-kunstneren Manoos har fortolket sit eget sæt vinger. Eventet strækker sig over hele dagen, og besøgende er velkomne til at komme og gå. Det danske kunstværk bliver stående på VIAUC campus N resten af ugen. Alle kan tage billeder med vingerne, poste dem på sociale medier under en række hashtags og dele beskrivelser af, hvordan de bidrager til en bæredygtig udvikling.

En søndag i Ouagadougou

Manoos inviterede gæster til at se på, mens han producerede vingerne i Burkina Fasos hovedstad. Eventen skete søndag eftermiddag den 29.november. Her kan du se en lille film og fotos fra begivenheden (klik på billedet for at forstørre).

Jeg er en engel fordi … jeg altid tager cyklen!

Måske lytter du til podcasts om ligestilling? Måske deltager du i demonstrationer, er politisk aktiv og kæmper for demokratiet? Måske tager du altid cyklen? MUNDU opfordrer alle besøgende til at dele deres bæredygtige praksisser sammen med et billede af vingerne på de sociale medier. Resultatet vil være en samling af alt det, vi gør bedst. Og det vil være en guldgrube af inspiration og læring til, hvordan vi kan gøre endnu mere. Både besøgende i Danmark og Burkina Faso vil poste under de samme hashtags, og vi vil erfaringsudveksle på tværs af lande og kulturer.

Du kan selv gøre en del

Hvis verden skal nå over målstregen med verdensmålene, skal alle gøre en indsats: Både lande og regeringer, virksomheder, civilsamfundet og os selv som privatpersoner.

Først og fremmest skal alle kende til Verdensmålene. Hvis vi skal nå dem, skal så mange som muligt kende til målene, så alle kan gøre en indsats – og så kan vi holde verdens ledere op på det, som de har forpligtiget sig til.

I dag kender hele 77 % af danskerne til verdensmålene. Men vi skal have alle med. Derfor er det første og det vigtigste, som du selv kan gøre, at fortælle andre om målene. Diskutér dem over middagsbordet derhjemme eller i frokoststuen på arbejdet. Og så tænk over, hvordan du selv kan gå fra kendskab til handling.

Der findes flere lister med forslag til konkrete handlinger. FN har lavet sine egne forslag. De er oversat til dansk som 170 bidrag til at forandre vores verden. FN har også lavet en guide til den dovne aktivist. Her finder du forslag til, hvad du kan gøre fra din sofa, hjemme, udenfor og på jobbet. Forbrugerrådet Tænk har lavet en meget omfattende liste over, hvad du selv kan gøre for at støtte op om verdensmålene. Der findes også en guide til børn. Det er 2030-skolerne, som har produceret den i samarbejde med elever på Gug Skole.

Alt det praktiske

Lancering 1. december foran hovedindgangen på VIAUC campus N, Hedeager 2, 8200 Aarhus N. Vingerne er på stedet i en uge.
Liva begynder at male vinger fra klokken 8.00 og arbejder til cirka klokken 16.00.
Optagelser af streetart-maleren Manoos fra Burkina Faso vises i kantinen fra klokken 8.00 til 15.00.

♥ Brug #IamSDGs #SDGangel og #SDGbutterfly på de sociale medier.

Burkina Faso og verdensmålene

I Burkina Faso arbejder man især med disse mål:

• Mål 4 – kvalitetsuddannelse – flere klasser er blevet oprettet på alle niveauer, skoler er blevet bygget og flere undervisere rekrutterede samt og flere børn får en grundskoleuddannelse.

• Mål 8 – anstændige jobs og økonomisk vækst – økonomien er styrket således at flere kommer i arbejde og BNP pr. indbygger bliver forøget. Støtten til kvindelige lærlinge er styrket.

• Mål 10 – mindske ulighed – vækstcentre er blevet oprettet og kvindelige iværksættere har modtaget økonomisk støtte.

• Mål 13 – klimaindsats – tidlige varslingssystemer er blevet indført samt en national tilpasningsplan for klimaforandringer.

• Mål 16 – retfærdighed og stærke institutioner – råd for at fremme social dialog, forsoning og national enhed er blevet nedsat. Dertil kommer øgede budgetter for at bekæmpe terrorisme.

• Mål 17 – partnerskaber for handling – administrative procedurer er blevet styrket for at optimere ressourceforbruget.

(Kilde: FN’s platform for verdensmålene)

 

De sidste 4-5 år har der desværre været stor usikkerhed i landet. Al-Queda har huseret omkring grænserne til Niger og Mali og der har været flere store og små terrorhandlinger. Dette har betydet, at der er store problemer med internt fordrevne.

Burkina Faso rangerer som nummer 182 ud af 189 lande i den seneste Human Development Report fra FN. I Danmark er der flere organisationer, som samarbejder med organisationer i Burkina Faso for at skabe en bedre verden. Her er et par eksempler på danske organisationer.

Venskabsforeningen Danmark – Burkina Faso arbejder især med at oplyse og vejlede om landet til journalister, undervisere og studerende.

AMPO-Danmark samarbejder med AMPO i Ouagadougou, som støtter forældreløse børn via børnehjem, lægehjælp, uddannelse, håndværk og meget mere.

Red Børnene i Gorom-Gorom samarbejder med M’Balla Sukaabe, en forening af kvinder i det sydlige Sahelområde, som tager sig af forældreløse børn i lokalområdet.

Care Danmark sørger for, at de mange internt fordrevne i Burkina Faso får mad og andre basale behov dækket.

Læs mere

Læs mere om de to kunstnere Liva og Manoos her.

Læs mere om MUNDU og vores arbejde med verdensmålene her på bloggen. Blandt andet har vi sendt input til regeringen, deltaget i verdensmålsugen og afholdt et møde om den grønne omstilling.

På den officielle danske side om verdensmålene kan du læse alt om målene. Gå i dybden med delmålene, læse om hvordan Danmark implementerer, hvem der er vigtige aktører og du kan søge undervisningsmaterialer om målene på Verdenstimen.

♥ Hvor mange slaver skal der til for at opretholde din livsstil? Test dit forbrug på my slavery footprint.

♥ Hvor mange kloder skal der til for at opretholde din livsstil? Test dit økologiske fodaftryk her.

♥ Reparér dit stuff i stedet for at kyle det ud. Check repaircafeerne ud.

♥ Check verdens udvikling via animerede statistik-bobler på Gapminder.

♥ Stop madspild. Her er en liste over, hvad du selv kan gøre for at mindske madspild.

♥ Tøjproduktion har store konsekevenser for klimaet. Her finder du tips til et mere bæredygtigt forbrug.

Projektet er støttet af CISUs oplysningspulje og af Bridge 47.

Dette projekt er medfinansieret af Den Europæiske Union.

Tags:#IamSDGs #SDGangel og #SDGbutterfly