Uncategorized

OversigtUncategorized

Bridge 47 team

Bridge47

Er det virkeligt en bro? Hvem skal gå på den? Hvor skal de gå hen?

Tja, det er vores nye EU-projekt, som har fået navnet Bridge47. Og hvorfor så det? Jo, ser du projektet er blevet opkaldt efter et delmål. FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling mål nummer 4 delmål nummer 7.

4.7 Inden 2030 skal alle elever have tilegnet sig den viden og de færdigheder, som er nødvendig for at fremme en bæredygtig udvikling, herunder bl.a. gennem undervisning i bæredygtig udvikling og en bæredygtig livsstil, menneskerettigheder, ligestilling mellem kønnene, fremme af en fredelig og ikke-voldelig kultur, globalt borgerskab og anerkendelse af kulturel mangfoldighed og af kulturens bidrag til en bæredygtig udvikling.

Bridge47 bygger bro mellem Verdensmålene, hensigterne og en bæredygtig verden. En bæredygtig verden starter nemlig med uddannelser og undervisning, der kan skabe forandring og transformation.

Hvem er med?

I Bridge47 leger vi med 15 partnere i 11 forskellige lande om at skabe mere global undervisning og større kendskab til Verdensmålene.

Vores partnere i projektet er to globale netværk: CIVICUS og ICAE. CIVICUS er et internationalt netværk, der styrker borgeraktion og civilsamfundet globalt med fokus på beskyttelse af civilsamfundet, styrke gode praksisser og styrke civilsamfundets indflydelse. ICAE er det internationale råd for voksenundervisning. En meget vigtig del af projektet (og af Verdensmålene) er ideen om livslang læring.

Der er tre nationale netværk for global undervisning med i Bridge47: IDEAS er den skotske organisation for global undervisning, EDUCASOL er fra Frankrig, og IDEA er en irsk organisation. Og der er seks nationale civilsamfundsplatforme med i projektet. Fra Bulgarien er det BPID, som er en bulgarsk organisation for international udvikling, fra Estland er det AKÜ, en estisk organisation for udviklingssamarbejde. I Tyskland er det VENRO, som er med, i Slovakiet er det PMVRO, og i Slovenien er det SLOGA. Den finske organisation Kehys er leder og initiativtager af projektet.

Desuden er der tre organisationer, der arbejder med global undervisning: NGO-SC Support Centre i Cypern, Center for Education Initiatives i Letland og MUNDU i Danmark.

Hvad skal vi lave?

Først og fremmest skal vi mobilisere folk til at bidrage effektivt for at forandre verden til noget bedre. Projektet håber på, at det vil skabe større global retfærdighed og mindre fattigdom, sådan som et overordnet og lidt fluffy formål.

Projektet Bridge47 skal arbejde for, at alle kommer til at kende til, hvordan vores globale verden og alle borgere er gensidigt afhængige. Det er nemlig basen for at skabe bæredygtigt forbrug, informerede handlinger og sammenhængende politiske programmer, så vi kan skabe en mere lige verden.
Vi skal involvere nye aktører og nye deltagere også blandt politikere og embedsfolk på alle niveauer.  For at det kan ske, så skal Bridge47 også udvikle på organisationerne, civilsamfundet, så de kan finde nye partnere og innovative måder at arbejde på. Der skal arbejdes på at danne og bevare nye partnerskaber, sprede de gode historier, dele informationer og koordinere fælles fortalervirksomhed for en mere retfærdig verden med færre fattige.

Hvordan gør vi det?

Ja, hvordan spiser man sådan en stor blåhval? Det gør man bid for bid. Projektet er derfor opdelt i disse fire “bidder”
  1. NETVÆRK. Først og fremmest skal det oprindelige netværk af organisationer og enkeltpersoner (og det hedder også Bridge47) støttes og udvides.  Det er et netværk, der er opstået i kølvandet på tre andre store projekter om global undervisning i Europa. Vi skaber et websted, som hjælper til med at få flere medlemmer. Derudover vil vi arrangere flere store globale konferencer. Det giver mulighed for at vi kan netværke globalt. Så altså: projektet Bridge47 styrker og forøger netværket Bridge47.
  2. FORTALERVIRKSOMHED. Vi skal være fortalere for global undervisning og Verdensmålene på nationalt, globalt og EU-plan. Global undervisning spiller en stor rolle i forhold til at få gennemført Verdensmålene. Det vil Bridge47 arbejde for bliver afspejlet i nationale, europæiske og FNs politikker og øvrige planer. Så vi skal påvirke international udviklingspolitik, uddannelse, politikker vedrørende social inklusion og nationale handlingsplaner i forhold til Verdensmålene.
  3. PARTNERSKABER. Verdensmålene kan kun opnås via mange forskellige typer partnerskaber. Mellem private virksomheder, staten og organisationer. I projekt Bridge47 vil vi lave mange partnerskaber. Nogle skal handle om at udveksle viden og forskning. Andre skal handle om at være fortalere. Andre igen skal være udforskende og udfordrende. Det kan fx være med virksomheder, der har en dagsorden, som kan forekomme stik modsat af global undervisning. Det kan også være med fx forsvaret, politiet eller andre som måske ikke har været i kontakt med global undervisning før.
  4. KAPACITETSUDVIKLING OG INNOVATION. Vi skal blive bedre til at lave global undervisning, så derfor skal vi lære mere om forandringsprocesser, og om alternative måder at undervise på. Vi skal være innovative i vores praksis. I projekt Bridge47 er der derfor en pulje afsat som organisationer kan søge, så de kan lave mindre spændende events. I denne “bid” vil vi også lave nationale begivenheder om temaerne i global undervisning.

Hvad sker der i Danmark?

Der kommer til at ske flere ting. Ikke alt er blevet detaljeret endnu. Nogle begivenheder bliver mere synlige i offentligheden end andre. Lad os starte bagfra.
I forhold til den 4.”bid” skal vi lave diverse nationale begivenheder. Dels vil vi lave Verdensspejl Festival som vi tidligere har lavet, og dels vil vi lave andre offentlige møder om Verdensmål eller andre temaer i global undervisning. Og så er vi ved at løbe et netværk om Verdensmålene og læring i gang. Vi vil afholde nogle forskellige kurser. Nogen for unge mennesker i udviklingsorganisationer, så de kan blive bedre klædt på til arbejdet. Andre kurser vil blive tilpasset i forhold til de behov, som både organisationer og dette projekt har.  Og så kommer der en pulje, som europæiske organisationer kan ansøge midler fra til deres aktiviteter indenfor global undervisning.
MUNDU er især aktiv i forhold til “bidderne” 3 og 4. Vi vil især lave partnerskaber med kommuner og skoler i forhold til Verdensmålene og global undervisning. Men også gerne med andre aktører fx øvrige uddannelsesinstitutioner og private virksomheder. I øjeblikket er vi ved at udarbejde retningslinjer for partnerskaber, så det ved vi mere om senere.
Du er velkommen til at kontakte os, hvis du er interesseret i aktiviteterne i forbindelse med Bridge47.

Tags:,

CONCORDS kampagnelab deltagere

CONCORD Læringsforum i Tallinn

For tredje gang afholdt CONCORD Europe et lærings- og udvekslingsforum for europæiske organisationer. Sonja Salminen fra MUNDU deltog sammen med Maria Molde fra CISU. Temaet for dette års forum var blandt andet: skal CONCORD køre kampagner? Skal CONCORD skabe en mekanisme der kan mobilisere og lave kampagner? Hvordan skal CONCORD bedst imødekomme medlemmernes behov i forhold til kampagner? AKÛ den estiske platform var medarrangør til forummet, der bar navnet: Kampagnelaboratorium (Campaign Lab).

CONCORD er en europæisk sammenslutning af organisationer, der arbejder med nødhjælp og udvikling. Den består af 28 nationale foreninger, 21 internationale netværk og 3 associerede medlemmer, som repræsenterer mere end 2.600 foreninger støttet af millioner af mennesker i Europa.

Martha Benavides

To spændende talere

Forum åbnede med ny inspiration. Lige fra begyndelsen blev deltagerne udfordrede af taler af Martin Kirk (fra The Rules) og Marta Benavides, aktivist fra El Salvador. Her blev deltagerene opfordret til at gentænke deres eget udviklings-narrativ, både når de reflekterede over kampagner og i det daglige arbejde.

Martin tog deltagerne med på en rejse, som varede i to dage, hvor han udfordrede vores arbejdsmetoder (læs eller se Martins tale her. Se hans præsentation her).

Marta Benavides talte engageret om de oprindelige folk i El Salvador. Hun lagde vægt på, at vores engagement i forhold til bæredygtighed ikke skal reduceres til Verdensmålene. Den virkelige udfordring er ”to leave no one behind”.

Fire forskellige kampagner

Efter de to taler faciliterede Laura Sullivan en session, hvor fire CONCORD-medlemmer præsenterede nogle meget forskellige kampagner.

1. One World Network

Monika Duelge, der repræsenterede VENRO, den tyske platform, præsenterede kampagnen: One World Network (se præsentationen her). Kampagnen skulle udfordre hvad udvikling handler om, og hvad de lavede i organisationen Eine Welt Netz. Organisationen arbejder med Verdensmålene, men de udfordrer både dem såvel som det større økonomiske paradigme.

Kampagnen anvendte en kunstnerisk tilgang med murmalerier i gaderne. Murmalerierne fortalte en historie, og udfordrede og engagerede borgerne på en og samme gang. Malerierne blev skabt af to kunstnere, en fra lokalområdet og en fra Syd. De samarbejdede med samme mål.

2. Erfaringer fra kampagner i Estland

Katrin Pärgäe fra AKÜ, den estiske platform, delte sine erfaringer med kampagner i en præsentation, som hun kaldte Den gode, den slemme og den grimme. Uddrag af hendes læring var:

  • Budskaber: Lav ikke en kampagne, hvis du ikke har noget at sige
  • En god historie er det vigtigste. Alle er ligeglade med gode værdier. Historien skal gøres personlig (hvad betyder dette for mig)?
  • Det der er vigtigt for en, er det ikke for en anden. Vi skal skabe specifikke budskaber og referere til noget, som folk kan relatere til. Og det vil indsnævre målgruppen
  • Du skal have den rette tone for at kunne inspirere og underholde
  • Tænk udenfor boksen
  • Lidenskab og sjov. Hvis det skal lykkes, så skal den der står bag kampagnen være helt engageret.

3. Adoptér et Verdensmål

Alette Paul, der repræsenterede Partos, den hollandske platform, præsenterede kampagnen Adoptér et Verdensmål”. Her var hollandske parlamentsmedlemmer målgruppen, og målet var at få Verdensmålene højere op på den politiske dagsorden og engagere regeringen yderligere. Kampagnen involverede 24 parlamentsmedlemmerne fra forskellige udvalg, deres hovedopgave er at tilpasse ”deres Verdensmål” til deres øvrige arbejde og holdninger.

Kampagnen inkluderede brug af sociale medier, møder og månedlige opdateringer for at sprede information og best practice. Der blev også lagt pres på parlamentsmedlemmerne om at ”deres mål” skulle kædes sammen med alle Verdensmålene.

Maria Molde

4. Verdens Bedste Nyheder

Maria Molde fra CISU talte om den velkendte Verdens Bedste Nyheder. Denne vellykkede kampagne startede i 2010 i Danmark, som en fælles kampagne mellem den danske platform, Udenrigsministeriet og folkelige organisationer for at oplyse danskerne om globale fremskridt, FN’s 2015 Mål og dansk udviklingssamarbejde. Kampagnen opfyldte kløften i mediernes historier om håbløshed i de fattige lande. Verdens Bedste Nyheder anvendte konstruktiv journalistik til at fremhæve positive historier og vise løsningsmuligheder. Via de positive historier blev danskernes horisont udvidet og inspirerede til kreativitet. En af kampagnens mange positive følgevirkninger er, at den private sektor er involveret i Verdensmålene. Denne kampagne er et eksempel på, hvordan man engagerer mennesker for fremtiden.

Læring

Efter inspirationen og udvekslingen skulle vi i gang med læringen.

Inden vi gik i mindre grupper, opmuntrede Martin Kirk deltagerne til at udfordre det system, som vi lever i og forsøge at skabe en bedre verden.

”Vi skal anbefale noget fra historien, vi skal anbefale innovation i forhold til at gøre tingene bedre. Vi må redde demokratiet fra kapitalismen, da kapitalismen er i gang med at smadre demokratiet. Valget står ikke mellem kapitalisme eller socialisme. Valget er kapitalisme eller post-kapitalisme”.

Derefter blev deltagerne delt i fire grupper, som skulle skabe en CONCORD-kampagne om forskellige temaer. Grupperne arbejde og udvekslede indtil slutningen på andendagen, hvor de så præsenterede deres arbejde for resten af deltagerne. En jury sammensat af andre deltagere gav feedback og skabte forskellige debatter baseret på præsentationerne.

De fire kampagner handlede om henholdsvis: rum for civilsamfundet, migration, ulighed mellem kønnene og global undervisning (find resultatet af de fire sessioner her i det officielle referat).

Informationskrig i Estland

Raul Rebane skabte fokus på Estland med sin provokerende præsentation: Managing Russian Propaganda in Estonia from information warfare. Hans pointe var at fortælle om, hvordan folk så på ting på forskellig vis. Han viste, styrken og metoder i det russiske styres propaganda både i forhold til følelser, kultur, medier, misinformation, modfortællinger og meget andet.

”Hvis vi forstår de basale følelser, så kan vi opbygge relevante kampagner, der appellerer til mennesker baseret på deres erfaringer og nationale traumer”.

”Gennem underholdning kan du omprogrammere verdensbilledet”.

”Den mest effektive måde at omprogrammere en nationalitet på er via massekultur, kultur og religion. Jo større kaos, jo større mulighed for at omprogrammere. Målgruppen er ungdommen, som har store ressourcer”.

Afslutning

Formanden for CONCORD Europe Johannes Trimmel lukkede og slukkede mødet. Han roste deltagerne for at have deltaget i og bidraget til Forummet. Derudover stillede han også spørgsmål ved, om CONCORD er det rette sted til at skabe kampagner – eller skal CONCORD fremme kampagner, der allerede er der?

Andre deltagere delte deres læring:

”Selv om vi taler om at skifte paradigme, så er vi stadig i kasser. Vi har brug for, at tage vores lænker af og tænke udenfor kassen”, Mousumi Saikia fra Islamic Relief.

”Vi kan ikke arbejde med forandring i mødelokaler, vi skal gå ud og arbejde med andre”, Ingo Ritz fra GCAP.

”Jeg vender hjem med nye perspektiver. Jeg er en underviser, og jeg fandt nye værdier for kampagner her. Måske kan vi ikke løse konflikten, men vi kan klare den”, Paola Berbeglia.

”Vi har ikke ofte mulighed for at mødes på denne måde. Dette er ikke om et paradigmeskift men om paradigmelancering. Vi må vælge om, vi skal tackle det alene eller sammen med andre. Mit arbejde er at finde ud af, hvordan jeg kan samarbejde med jer, hvordan jeg kan få jer til at forstå. CONCORD betyder forsoning, med hjerte, den bedste udgave af dig, den bedste af alle verdener uden tab af menneskelighed”, Marta Benavides.

Meninger og ideer

Efter mødet kommenterede deltagerne på, hvordan det var gået. De kan alle findes her i det officielle referat men her er et lille udsnit.

  • Når vi fokuserer på abstrakte temaer, må vi ikke glemme at tackle konkrete værktøjer
  • Inklusion af nye er altafgørende
  • Inkludér og planlæg sammen med deltagerne er vigtigt, det sværeste er at blive enige om et fælles budskab
  • Det er et privilegium at dedikere tid til at skabe nye perspektiver og ideer
  • Inspirerende og relevante talere og eksperter
  • Godt at blande deltagere fra forskellige arbejdsstrukturer, så de kan udforske nye temaer
  • Udvekslingen var ikke kun for eksperter, den inkluderede en større gruppe deltagere
  • Meget relevante temaer
  • Få flere deltagere fra de lande, som vi taler om
  • Der skulle være mere tid til udveksling og deling mellem deltagerne

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Martin Kirk

er medstifter og strategisk leder af The Rules, et kollektiv for skribenter, tænkere, kunstnere og aktivister af alle slags dedikerede til at forandre bagvedliggende årsager til global fattigdom og ulighed. Tidligere var Martin kampagneleder i Oxfam UK og leder af global fortalervirksomhed hos Red Barnet UK. Han har skrevet om fattigdom, ulighed og klimaforandring. Tillige har han også været medforfatter på Finding Frames: New Ways to Engage the UK Public in Global Poverty.

 

 

Marta Benavides

er teolog, præst, permakulturist, kunstner og aktivist. Hun er født i El Salvador og er aktivist, der taler for menneskerettigheder og fred. Hun har været leder af den økumeniske komitte for humanitær hjælp og stiftet det internationale institut for samarbejde mellem mennesker. Hun har afholdt workshops om bæredygtighed og social udvikling, klimaforandringer, menneskerettigheder og forebyggelse af vold.

Verdensmålene som kompas

Konklusionerne ovenpå undervisningsforløbet Mål for forandring giver håb for fremtiden. Læs med, når 800 søde, sjove og kloge 5.-6. klasseselever giver deres bud på globale udfordringer, og hvordan vi når FNs Verdensmål.

 

– “Afskaf fattigdom.”
– “
Lav uddannelse.”
– “
Nej, afskaf fattigdom!”
– “
Nej! Uddannelse!”
To trettenårige drenge diskuterer, hvilket af FNs Verdensmål er vigtigst – mål nummer 1: Afskaf fattigdom eller mål 4 om kvalitetsuddannelse til alle.
– “Hvis man tager en uddannelse, kan man måske få et godt job og komme ud af fattigdom.”
– “Jamen, hvis man er fattig og måske ikke får nok at spise, så er det da vigtigere at skaffe penge til mad, end at komme i skole.”

 

På orienteringsløb om FN’s Verdensmål

Jeg overhører deres samtale, som illustrerer meget godt, hvor komplekst det er, at skabe udvikling. Men det vender vi tilbage til, for først skal vi have sendt drengene og deres klassekammerater afsted på et orienteringsløb, der er en del af MUNDUs undervisningsforløb Mål for forandring. Eleverne skal selv finde vej ved hjælp af QR-koder, der giver dem ruten til næste post på Google Maps. På hver post skal eleverne besvare en række spørgsmål og lave en fotografisk fortolkning af et tema relateret til Verdensmålene. Elevernes besvarelser er et interessant barometer på deres viden og mening om Verdensmålene og de globale udfordringer, de omhandler. Så læs videre og få et smugkig ind i hjernerne på de omkring 800 5.-6. klasseselever, som deltog i Mål for forandring i foråret.

 

En lille forandring

Inden eleverne bliver sluppet løs, svarer de på nogle spørgsmål, der tester, om de ved, hvad Verdensmålene er, og tager temperaturen på deres forventninger til dagen. Alle undtagen en, har fået fat i, at Verdensmålene er ”17 mål vi skal arbejde for at nå i 2030” og/eller ”En plan for at skabe en bedre verden”. Eleverne svarer, at de forventer ”noget sjovt, hyggeligt, spændende” og ”en god dag”. Mange nævner også deres faglige forventninger: ”At lære om Verdensmålene. / Hvorfor de er vigtige. / Hvordan vi kan gennemføre dem. / At blive bedre til at huske dem.” Nogle har fået fat i, at Verdensmålene blandt andet handler om klima og miljø og forventer at lære, hvordan vi ”holder Danmark rent / passer på vores planet.” Andre har det brede perspektiv på og glæder sig bare til at lære noget nyt om verden og om, hvordan andre folk har det. Så er der dem, der er helt oppe på de høje nagler og satser på at lære, ”hvordan man kan gøre verden bedre / ændrer verden.” En enkelt realist regner med at blive i stand til at bidrage til ”en lille forandring, men ikke en stor en.”

 

Dårlige liv og luksusproblemer

På den første post, som handler om økonomisk ulighed, skal eleverne blandt andet sætte deres egne ord på, hvad de forstår ved ikke at have penge nok. Mange svar handler om ikke at kunne få dækket de basale behov for mad og husly. Andre tænker vist på fattigdomsgrænsen og kommer med konkrete bud på 11 kr. og 100 kr. om dagen. Nogle nævner også mangel på uddannelse som et tegn på, at man ikke har penge nok – når man i stedet for at uddanne sig ”må kæmpe for føden.” Et hold sætter lighedstegn mellem ikke at have penge nok og ”et dårligt liv”. En del er fokuserede på en dansk kontekst og svarer, at man ikke har penge nok, når man er nødt til at ”få penge fra kommunen.” Eller når ”man ikke har råd til bil”, ”ikke kan tage på en rejse” eller ”må vente med at købe noget nyt, man gerne vil have.” Nogle hold skælder ud over danske ”luksus problemer” – at det skulle betyde, at vi ikke har penge nok, at ”vi ikke har råd til én lille genstand, som er ugyldig, når andre mennesker ikke har råd til at købe mad og drikke.” Et hold synes bare, det er trist, at nogle skal mangle: ”Altså det er syndt…”

 

“Det er det samme, selv om det er forskelligt”

På post 2 skal eleverne forholde sig til uddannelse og ligestilling. Her kommer især nogle fine og finurlige overvejelser omkring ligestilling til udtryk. Når holdene skal sætte deres egne ord på betydningen, handler det om, at der ikke skal gøres forskel på mænd og kvinder. – ”Alle er lige vigtige” og skal have både ”lige mange rettigheder” og ”lige mange krav”. En del har vist opsnappet brudstykker af en igangværende hjemlig debat og nævner ligeløn, og at mænd og kvinder kan have ”samme jobs”: ”Både mænd og kvinder må være læge.” / ”Kvinder kan lige så godt være chefer, som mænd kan.” / ”Mænd og kvinder, byggefolk og politikere. Det er det samme, selv om det er forskelligt.” Nogle tænker også uden for den danske sammenhæng og har sandsynligvis hørt noget om lande, hvor kvinder ikke må stemme, arbejde og køre bil. – Et hold beskriver kort og godt ligestilling som, at ”kvinder må få kørekort.”

 

Stop miljøsvin

På post 3 handler det om klima og miljø. De fleste hold er klar over, at det ikke hjælper planeten at fortsætte vores nuværende forbrug. Men hvordan kan vi så gøre noget godt for planeten? Et meget nøgternt forslag går på at lukke ”alle de der klamme fabrikker.” Vi kan også ”lade være med at smide affald”, men i stedet ”samle/sortere affald” og måske genbruge ”til noget kreativt”, fx ”veje af genbrugsplast.” Eleverne er også med på, at vi skal spare på energien. Et hold formulerer det kort og kontant: ”Stop miljøsvin. Brug bæredygtig energi.” Et andet hold foreslår, at vi ganske enkelt ”ikke borer efter olie og gas”, andre, at vi gør noget ved vores forbrug og ”ikke køber nye ting hele tiden.” Vi skal “tænke over, hvad vi køber”, så vi fx undgår madspild. Måske skal vi også have gang i at ”spise flere insekter.” Et hold synes ikke, der er nogen grund til at ”køre i en kæmpe bil, hvis man kun er én”, i stedet skal vi køre mindre i bil eller køre i elbiler. Nogle hold kredser om, hvordan vi anvender naturens resurser og opfordrer til at stoppe ”misbrug af naturen” og foreslår, at vi planter flere skove: ” Hvis vi fælder et træ, skal vi plante to nye.”

 

Holistisk sundhed

På post 4 skal eleverne forholde sig til de mål, der handler om sundhed, og hvad vi kan gøre for at leve sundt. Langt de fleste er helt på det rene med, at det handler om sund og varieret kost. Og om at få rørt sig i stedet for at sidde for meget foran en skærm. Flere berører også den psykiske sundhed. Det nytter ikke noget at være sunde, hvis vi ikke også er glade, så vi skal ”lave sjove ting”, måske ”gå til en fritidsaktivitet” og i det hele taget ”have det godt.” Et enkelt hold bemærker, at vores sundhed hænger sammen med planetens sundhed – for at holde os sunde, skal vi ”lade være med at forurene jorden.”

 

Viral hjælp

På den sidste post skal eleverne forholde sig til, hvad det kræver at opnå Verdensmålene. Og om vi overhovedet kan bruge målene til noget i Danmark? Svarene viser, at over 80 procent har forstået, at Verdensmålene ikke kun er relevante for de fattige lande, men at et rigt land som vores har et lige så stort ansvar for at verden samlet set kommer i mål. Det bekræfter elevernes svar på spørgsmål nummer to også – her svarer stort set alle, at ”verdensmålene er til for at hjælpe hele verden” og ”vi løser problemerne lettere, når vi hjælper hinanden.” Hvordan kan vi så helt konkret hjælpe hinanden med at nå Verdensmålene? Eleverne svarer, at det som udgangspunkt er vigtigt, at vi kender Verdensmålene – vi må ”tænke os om”, ”snakke om tingene” og ”lære om det i skolen og på arbejdspladser.” Efter viden kommer handling – vi må ”få alle til at gøre noget.” Et hold foreslår, at ”Danmark kan hjælpe og så smitter det måske”, mens et andet pointerer, at ”man kan starte med sig selv og så sige det til andre” – på samme måde forestiller et hold sig , at det med at hjælpe hinanden kan gå ”viralt”. Et enkelt hold mener at for at nå Verdensmålene, må vi ”afskaffe Trump.”

 

“Det er os, der er fremtiden”

Tilbage på basen samler vi op på dagens aktivitet over en velfortjent forfriskning. Jeg vender tilbage til hønen og ægget – diskussionen om, hvad der skal komme først – fattigdomsbekæmpelse eller mere og bedre uddannelse. Jeg beder drengene levere deres argumenter nok en gang for hele klassen – og giver dem begge ret. Tydeligvis utilfredsstillende for et par kompetitive teenagedrenge. Men sagen er jo netop, at Verdensmålene er uadskillelige og kræver en holistisk indsats på alle niveauer. Som eleverne også selv er inde på i deres besvarelser, så handler det om, at alle tager ansvar – om det så bare er for ”små ting i hverdagen.” Eleverne har også fanget, at de spiller en særlig rolle: ”Vi skal huske hinanden på, at det er os, der er fremtiden, og at vi skal gøre det godt for både os selv og fremtidige generationer.” I evalueringen af dagens aktivitet, beskriver en elev Verdensmålene som ”et kort med nord syd øst og vest og et kompas”. De her elever har i hvert fald bevist, at de kan orientere sig med Google Maps og at dømme ud fra deres besvarelser, er der også håb for, at de bliver i stand til at navigere med Verdensmålene som kompas. Udfordringen er i hvert fald givet videre, og alt tyder på, at den også er accepteret!

 

//JW

 

(Billedet foroven er en collage af et lille udvalg af elevernes bud på fotografiske illustrationer af Verdensmålene, se flere på projektets website.)

Hub 4 positive news

Europæisk møde om global undervisning

MUNDU er i 2017 blevet dansk repræsentant i paraplyorganisationen Concord for arbejdsområdet, der handler om global undervisning. Nu har vi været til det første møde. Læs her om nogle af de mange vigtige emner, der blev diskuteret på mødet i Bruxelles.

Hub 4 mødeConcord er en større paraplyorganisation, som samler europæiske udviklingsorganisationer. MUNDU er medlem gennem Globalt Fokus. Concords formål er at bidrage til at skabe en verden fri for fattigdom, hvor alle mennesker er lige og nyder deres rettigheder. Organisationen arbejder via dialog og lobbyvirksomhed i forhold til EU’s politikker, og der er fire arbejdsområder: 1) Bæredygtig udvikling og politisk sammenhæng, 2) finansiering af udvikling, 3) fremme af civilsamfundets råderum og 4) globalt medborgerskab og engagement. Arbejdsområderne kaldes ”hubs”, som betyder centrum eller netværk, og det er i hub 4, MUNDU netop har deltaget i et af de to halvårlige møder. Der var repræsentanter til stede fra Belgien, Estland, Frankrig, Irland, Italien, Letland, Luxembourg, Tyskland, Malta, Portugal, Slovakiet, Tjekkiet, Serbien, Skotland, Spanien, Ungarn, Østrig og flere andre.

Positive nyheder fra landene

Hub 4 positive newsAlle deltagere var blevet bedt om at have nationale, positive nyheder vedrørende global undervisning med. I starten af mødet skrev vi dem ned på post-it-sedler og hængte dem op på en opslagstavle. Der var mange blandede nyheder. Jeg havde konsulteret arbejdsgruppen “Den globale dimension i uddannelse”. Hvert af medlemmerne i gruppen var kommet med gode nyheder, og jeg valgte at viderebringe den om, at Danmark for tredje år i træk laver et samarbejde om Verdensmålene på webstedet Verdenstimen.dk.

National strategi for global undervisning

I forbindelse med spørgsmålet om, hvordan det går med at oprette en national strategi vedrørende global undervisning i de enkelte lande, kunne Letland og flere andre lande fortælle om, hvordan global undervisning (også kaldet DEAR = Development Education Awareness Raising) bliver kastet frem og tilbage mellem Undervisningsministeriet og Udenrigsministeriet, både hvad angår finansiering og lovgivning. Organisationerne bliver nødt til at kalde global undervisning for DEAR eller uddannelse for bæredygtig udvikling og andet, afhængigt af hvilket ministerium de taler med. Det er helt i tråd med, hvordan det ser ud i Danmark. Her er det først og fremmest Udenrigsministeriet, som via finansiering og publikationer støtter op og taler om global undervisning.

hub 4 national strategyDen tyske repræsentant fortalte om vanskeligheder ved at have en fælles national strategi for global undervisning på grund af den føderale delstatsstruktur. Til gengæld har Østrig en strategigruppe om global undervisning, der også omfatter ministerier. Finland har en national strategi fra 2004, som aldrig er blevet brugt, og de har endda en fra 2011, som aldrig er blevet implementeret. Derfor prøver de at indlede en dialog med mange forskellige aktører for at skabe en større lobbyvirksomhed i forhold til global undervisning (se den fulde liste her).

Opdateringer fra øvrige organisationer

Den finske deltager, der havde været i Canada til UNESCOs tredje forum om global undervisning fortalte om, hvordan UNESCO lige nu er i gang med at skrive indikatorerne til Verdensmålet 4.7 (som direkte handler om global undervisning). Alle er velkomne til at sende forslag om gode indikatorer direkte til UNESCO.

Mål 4: Kvalitetsuddannelse. Vi skal sikre alle lige adgang til kvalitetsuddannelse og fremme alles muligheder for livslang læring. 4.7 Inden 2030 skal vi sikre, at alle elever og studerende opnår den viden og de evner, de behøver for at støtte op om bæredygtig udvikling. Det inkluderer blandt andet uddannelse i bæredygtig livsstil, menneskerettigheder, lighed mellem kønnene, promovering af en fredelig og ikke-voldelig kultur, verdensborgerskab samt påskønnelse af kulturel diversitet og kulturens bidrag til bæredygtig udvikling.

Derefter fortalte repræsentanten fra Finland om, hvordan Europarådets Nord-Syd-center afholder flere aktiviteter i forbindelse med global undervisning, blandt andet Global Education Week som finder sted hvert år i november eller oktober. GENE (Global Education Network in Europe = består af statslige aktører) får i øjeblikket flere ressourcer. Deres rapporter er meget venlige og ufarlige, idet de ser på global undervisning fra statens side. Se fx deres udgivelse Global Education in Europe Revisited – the state of Global Education 2015.

Nedskæringer på global undervisning

Concords styregruppe har været nødt til at skære budgettet i hub 4 ned med 50 %. Det har betydet store ændringer i arbejdsplanen for 2017, og programsat arbejde har måttet tages ud af planen igen. Nedskæringen blev mødt af kritiske kommentarer mod styregruppens beslutning på mødet. Det er nemlig ikke første gang, der sker nedskæringer i forhold til global undervisning.

I en dansk kontekst oplevede arbejdsgruppen for at styrke den globale dimension i uddannelserne det samme. Først blev arbejdsgruppen indlemmet i Global Fokus og fik tildelt et årligt budget. Året efter blev beløbet sparet væk af Global Fokus’ styregruppe. Mange grupper, som arbejder med global undervisning rundt omkring i Europa, er ude for samme stedmoderlige behandling. Platformene og organisationerne nedprioriterer støtten til at arbejde for global undervisning, selvom det er en central del af udviklingsarbejde. Diskussionen gik blandt andet på, at hub 4 skulle arbejde hårdt på trods af nedskæringer, og at hub 4 kunne støtte op om arbejdet ved at hjælpe hub 3, der arbejder med civilsamfundets råderum.

Køn og global undervisning

Hub 4 gender mainstreamingConcords gruppe for integrering af kønsaspektet satte os i gang med gruppearbejde. Vi skulle diskutere køn i forhold til organisationen. Før vi kom i gang, sagde deltageren fra Tjekkiet, at hun var blevet voldsomt provokeret af, at der blev sagt, at Concord foretrak en kvinde, når begge køn var lige kvalificerede. Hun kunne ikke se, at det var ligestilling. Hun påpegede også, at langt flere kvinder end mænd arbejder i udviklingsorganisationer, og at mænd typisk sidder i ledelsen af disse organisationer.. Derefter havde vi en længere diskussion om, hvad man som organisation kunne gøre. Vi blev enige om, at Concord skulle indføre en generel passus om ikke-diskrimination på basis af køn, etnicitet, handicap, race og religion. Vi talte også om, hvordan en organisations kultur i forhold til børn og babysitning kunne ændre på ledelsens sammensætning. Derudover bemærkede vi, at asiatiske lande var kommet længere end Europa i forhold til at kunne rumme tredje køn. Vi anbefalede, at Concorde også indførte denne rummelighed. Endelig fik vi produceret en fin plakat med vores ideer til gender mainstreaming, som vi brugte til at informere resten af mødets deltagere om vore diskussioner.

Verdensmålenes vagthund

Der er kommet en ny vagthund, som skal holde øje med, at europæiske stater implementerer FNs Verdensmål. SDG Watch Europe er bredt sammensat af mange forskellige civilsamfundsorganisationer inden for miljø, menneskerettigheder, det sociale og andre sektorer. Ingo Ritz fra organisationen kom på besøg på mødet og fortalte om deres fire arbejdsområder: 1) fortalervirksomhed på højt niveau for en ambitiøs implementering af Verdensmålene, 2) monitorering af implementeringen, 3) engagering af borgere og organisationer, og 4) endelig handler det sidste arbejdsområde om at være innovativ, at reflektere, eksperimentere og at lære sammen.

Finansiering af global undervisning

En af betingelserne for god global undervisning er naturligvis ordentlig finansiering. Hvis Verdensmålene skal lykkes, så skal global undervisning have støtte og finansiering. En arbejdsgruppe i hub 4 arbejder med at kortlægge, hvordan EU-landene finansierer global undervisning. Gruppen arbejder ovenpå det arbejde, som blev udført i rapporten DE Watch. Et af problemerne med at undersøge det er dog, at begreberne kaldes noget forskelligt i forskellige lande (’DEAR = Development Education and Awareness Raising’, ’global undervisning’, ’uddannelse for bæredygtig udvikling’, ’global learning’, ’education for global citizenship’ osv.). En anden udfordring er, at arbejdet skal foregå uden et budget, fordi der ikke længere er råd til kortlægningen efter budgetnedskæringerne i hub 4.

”Many of us work for nothing. We work on fumes. We aim for all eu-countries, but we need that the national platforms will work for the study i.e. finding the statistics from the ministries”; (et medlem af arbejdsgruppen)

Desværre er det et meget stort arbejde, og noget større end arbejdsgruppen troede. Nord-Syd centeret vil også gerne kortlægge alle landene via deres arbejde med lande-profiler. Måske er der mulighed for at samarbejde med dem, eller måske kan GENE eller en anden aktør være med til at finansiere vores rapport.

En rapport med sammenligninger af de forskellige bevillinger og puljer til global undervisning kan desværre også blive misbrugt af nationale regeringer, da de kan bruge informationen til at skære ned nationalt.

Konsensus

En arbejdsgruppe i hub 4 har været inddraget i den offentlige høring af den fælleseuropæiske udviklingspolitik. Her har det handlet om, at få global undervisning ind som et tydeligt begreb. Kommissionen anvender DEAR-begrebet, som hub 4 mener, er lidt forældet. Hub 4 så det hellere erstattet af GCE = Global Citizenship Education (global undervisning), sådan som UNESCO anvender begrebet. Arbejdsgruppen er dog nogenlunde tilfreds med den formulering, det er endt med.

EU’s DEAR-call

EU finansierer global undervisning via de såkaldte DEAR-calls (DEAR = Development Education and Awareness Raising), hvor de efterlyser projekter. Ved mødet fik vi kendskab til mellem 7 og 15 godkendte ansøgninger. Det er blevet sværere, idet der skal en stor gruppe (konsortium) med mange lande til for at kunne indsende en ansøgning. MUNDU har deltaget i en ansøgning, som er blevet godkendt. Til efteråret indleder vi arbejdet med projektet, som handler om at styrke FN’s 17 Verdensmål via partnerskaber og aktiviteter, som vi tidligere har omtalt her.

Generelt kan Concord ikke få lov til at indgå i en officiel dialog direkte med kommissionen om DEAR. Concord vil for eksempel gerne have, at ansøgninger ikke kan droppes på basis af teknikaliteter, og at ansøgere kan få lov til at indsende flere ansøgninger. Det kunne også være godt, hvis ansøgere som ikke har adgang til nationale puljer, får fortrinsret til EU-midlerne.

Heldigvis har der dog været uformelle samtaler. Fx har der været lidt snak om, at nationale platforme kan få lidt mere finansiering i forbindelse med, at landet har EU-lederskab. Det er dog meget uklart og usikkert. En anden udfordring ved DEAR-ansøgninger er, hvordan man kan måle virkningen af dem. Ændrer projekterne i virkeligheden folks adfærd? En anden information, som kom frem ved mødet, er, at kravet om, at de nye medlemsstater har fortrinsret til midlerne, tilsyneladende bliver droppet i fremtiden. Nye prioriteter for de næste calls bliver Verdensmålene, køn, migration og sikkerhed.

Værdier og rammer

En arbejdsgruppe i hub 4 er i gang med at lave et dokument, der skal udmunde i en analyse af, hvordan Concord og medlemmerne kommunikerer global fattigdom og alle de udfordringer, der er forbundet med international udvikling. Den analyse er inspireret af det projekt om reframing, som CISU sammen med Holland og Tjekkiet deltog i for nogle år siden. Ligeledes skal analysen undersøge, hvilke underliggende værdier kommunikationen formidler. Der skal ansættes en konsulent, som skal udføre arbejdet. Men med nedskæringen i budgettet er det uvist, hvor stor analysen kan blive, og om de enkelte platforme kan medvirke til at finansiere den.

Tallinn og hub 4

Næste møde kommer til at foregå i november i Estland. Det er blevet lagt der, fordi Estland har EU-formandsposten, og derfor kan hub 4 finde midler derigennem. Udover selve mødet vil der være en workshop om transformative change.

 

Her kan du læse det officielle referat fra mødet.

handlingsplan sdg regeringen

Handlingsplan uden handling?

Sidste fredag kom regeringens handlingsplan for Verdensmålene endelig. Desværre skuffer handlingsplanen svært. Hensigten med handlingsplanen er, at skabe et friere, rigere og tryggere Danmark via vækst og velstand. Ingen overraskelser der.

af Sonja Salminen

Regeringen mener, at Danmark skal være et foregangsland inden for grøn omstilling. Hvad så med alle andre lande i verden? De som har mange fattige, forurening, konflikter og ulighed? Jo, ser du, Danmark vil engagere sig stærkt (læs: som vi plejer), regeringen vil yde et ambitiøst bidrag (læs: regeringen skar bistanden ned knapt 3 milliarder kroner, men påstår, at Danmarks andel stadig udgør 1% af BNP. Altinget mener, at Danmark kun giver 0,67% af BNP).

I handlingsplanen kan vi også læse, at regeringen opfordrer alle til at engagere sig i partnerskaber for at opnå Verdensmålene (læs: regeringen afsætter ikke selv de store kræfter til formålet).

Handlingsplan med gratis løfter

Sådan som jeg læser Danmarks nye handlingsplan er den fuld af gratis løfter. Enten fordi planen lister tiltag op, som regeringen allerede havde besluttet. Eller også fordi regeringen tager så meget forbehold, at det ikke nødvendigvis kan blive realiseret. For eksempel denne:

Lovforslag og andre tiltag, som forelægges til Folketingets beslutning, samt planer og programmer udarbejdet af regeringen vil blive vurderet i forhold til verdensmålene, i relevant omfang og såfremt konsekvenserne af disse forhold er væsentlige. Det vil i praksis betyde, at lovforslag og andre tiltag i relevant omfang og såfremt konsekvenserne af disse forhold er væsentlige, vil indeholde en vurdering af de sociale konsekvenser samt konsekvenserne for global udvikling og udviklingslande i tillæg til de økonomiske og miljømæssige konsekvenser samt konsekvenser for ligestilling og regioner, herunder landdistrikterne.

Der vil blive udarbejdet en konkret model for sådanne vurderinger. Afvejningen af de enkelte hensyn er politisk, og vil blandt andet afhænge af de specifikke forslag og politikker (Handlingsplanens side 11, vores fremhævelser).

Handlingsplan for VerdensmåleneEr det ikke lige før man kan se regeringen bakke, hver gang oppositionen mener, at et lovforslag skal vurderes i forhold til verdensmålene?

Danmark er i hus med verdensmålene

Regeringen mener, at Danmark ikke rigtigt behøver at gøre særlig meget, fordi vi er i hus med målene. Så vi skal først og fremmest forholde os til at blive rigere, få mere personlig frihed, passe på danske arbejdspladser og sætte ind mod kriminalitet og terror. Er det egentlig ikke det samme, som der stod i regeringsgrundlaget?

I handlingsplanen skriver regeringen at den opfatter to af målene som grundlæggende mål (mål 16 og 17). Dette sker på trods af, at FN siger, at alle 17 mål er udelelige og hænger sammen.

Vi får en fremdriftsrapport, en interministeriel gruppe for verdensmålene, og de enkelte ministerier har ansvar for opfølgning. Vi kan dog ikke se, hvordan regeringen har fordelt de enkelte verdensmål ud på ministerierne. Det kunne være spændende at vide. Vi ved dog, at verdensmålene er forankret i finansministeriet.

Bevare, udbygge, fortsætte …

I slutningen af handlingsplanen er alle mål blevet oplistet sammen med de tiltag, som regeringen ønsker at udføre. Vi skal kikke langt efter innovative, geniale, opfindsomme, vovede og rolleskabende tiltag. Det meste handler om at bevare, udbygge og fortsætte igangværende arbejder (læs: at fylde gammel vin på nye flasker).

Leave no one behind

Verdensmålene skal først og fremmest skabe udvikling for de mennesker, som er længst bagude. Det har den danske regering vist ikke haft med i overvejelserne, da handlingsplanen blev skrevet.


Værs’go regering! Her er lidt gratis forslag til jer, når I nu ikke selv kunne finde på noget at lave:

  1. Lav en fattigdomsgrænse, så vi kan se, hvor mange vi kan hive over på den gode side af den (regeringen anser fattigdom som et bredere fænomen end relativ mangel på ressourcer. Derfor har vi ikke en fattigdomsgrænse, og derfor kan vi ikke halvere antallet af mennesker i Danmark, som lever under den nationale fattigdomsgrænse).
  2. Skab bedre vilkår for en mere bæredygtig fødevareproduktion i flere led.
  3. Lav en mere ambitiøs politik i forhold til sundhed især med henblik på psykisk sårbare, selvmordstruede og misbrugere.
  4. Styrk global undervisning i alle fag på alle niveauer og i alle uddannelser. Opret et nationalt videnscenter om global undervisning.
  5. Styrk ligestilling ved at adressere kulturelle skævheder i forhold til mænds adgang til barsel og kvinders adgang til ligeløn og til bestyrelsesposter.
  6. Lav en mere ambitiøs politik i forhold til udvaskning af kvælstof (det er i stigning og stiger formodentlig endnu mere pga. jeres landbrugspakke).
  7. Styrk u-landsbistanden i forhold til teknologioverførsel af grøn og bæredygtig energi (Danmark er med i den globale førertrop).
  8. Arbejd for at fremme og udbrede cirkulær økonomi.
  9. Styrk ligheden mellem etnisk danske og etniske minoriteter.
  10. Styrk den kollektive trafik og opmuntr til at bæredygtig transport. Bevar vores kyster og undgå at bebygge dem.
  11. Lav en differentieret moms, som styrker økologi, reparationer og anden bæredygtigt forbrug.
  12. Lav afgifter på brændefyring, som giver sundhedsskadelig luftforurening.
  13. Styrk Danmarks vandmiljø. Det har det slet ikke godt på grund af både fiskeopdræt og iltsvind.
  14. Lav politikker som forhindrer udledning af ammoniak.

Download regeringens handlingsplan her.

Verdensmål SDG mangel på handlingsplan

Sidder Danmark på hænderne?

Vi skal i gang med FNs Verdensmål, så hvad venter Danmark på? Det er nu halvandet år siden, at et enigt FN vedtog 17 mål for bæredygtig udvikling. Målene skal sikre en sundere og mere velfungerende verden frem mod 2030. Det er ambitiøse mål som vil kræve bred opbakning, men de er ikke utopiske. I Danmark venter vi stadig på regeringens handlingsplan for hvordan vi skal støtte op om de 17 mål, som på dansk er døbt Verdensmålene. Det mener vores praktikant Thomas Kamp Damgaard, som deltog i et møde om Verdensmålene for MUNDU.

Af Thomas Kamp Damgaard 

MUNDU har været heldig at have Thomas som praktikant i februar og marts 2017.

Globalt Fokus afholdt i februar en rundbordsdiskussion om Verdensmålene med deltagelse af både NGO’er, politikere og erhvervslivet. Formålet var at komme med konkrete forslag til hvad politikerne skulle gøre. Men trods flere gode indlæg og efterspørgsel på politisk ledelse fra både organisationer og erhvervsliv, var der frustration over politikernes manglende handling. Det har været halvandet år med en masse snak og ikke rigtig nogen handling. Internt kritiserer oppositionen regeringen for smøl, men har ikke selv præsenteret en alternativ handlingsplan. Ikke desto mindre arbejder NGO’er og virksomheder allerede på forslag til, hvordan de kan arbejde med målene.

Danmark: Den forsigtige bannerfører

Det flotte ordforråd var fundet frem i åbningstalerne, hvor Verdensmålene blev fremlagt som en oplagt platform til at profilere Danmark som bannerfører for målene. Finansministeren fremhævede i sin del af åbningstalen nødvendigheden af samarbejde.Partnerskaber skal være udgangspunktet for Verdensmålene. Han fremhævede her, at der er noget særligt dansk ved tillid, åbenhed og samarbejde, samt at Verdensmålenes værdier allerede er afspejlet i det danske samfunds lighed og frihed. Danmark skal, ifølge ministeren, derfor bidrage til at skabe danske tilstande ude i verden, samt gøre Danmark mere åben for overfor resten af verden. Verdensmålene blev med andre ord portrætteret som et dansk/skandinavisk koncept. Dette er dog et alt for rosenrødt billede[1]. Danmark har store udfordringer indenfor ligestilling, voksende ulighed mellem rig og fattig, klima/miljø og rettigheder. Danske kvinder tjener således stadig 15 % mindre i løn end mænd[2]. Desværre er Danmark blevet placeret på en liste på Freedomhouse i selskab med Trump’s USA, Irak og Zimbabwe, hvor man skal holde øje med den demokratiske udvikling[3].  Baggrunden er de danske begrænsninger af immigranters og flygtninges rettigheder. Dette kan skade Danmarks internationale ry som forsvarer af liberale værdier.

Mere end bare økonomisk vækst

Vækst kom i det hele taget til at fylde meget i åbningstalerne, da det er et stærkt mantra i dansk politik i relation til Verdensmålene. Særligt det at Danmark skal få noget ud af det: målene skal komme Danmark til gode. Udfordringen er dog, at forskellige parter tolker begrebet vækst på hver deres måde. Fordelen er imidlertid, at erhvervslivet er blevet en engageret partner i Danmarks arbejde med Verdensmålene. Men selv om økonomisk vækst ligger lige for, kan den ikke egenhændigt afskaffe fattigdom[4]. Målene er ikke desto mindre en stærk drivkraft til at forme partnerskaber, hvilket er helt centralt for at de kan blive opfyldt. Det er derfor rigtigt gode nyheder, at erhvervslivet tager medansvar. Succes for partnerskabet mellem erhvervsliv og NGO’er kræver at alle parter føler, at deres interesser bliver taget alvorligt. Parterne skal være forberedte på at tænke i nye baner og revurdere deres rolle[5]. Menneskerettigheder og et anstændigt liv med gode livsbetingelser er ikke noget man tjener penge på at arbejde for, men når vi styrker dem, kan vi muligvis også se økonomisk fremgang. Erhvervslivet oplever allerede, at forbrugerne har en stærk præference for bæredygtighed, de vil bare ikke betale for det. Hvis det blev gjort lettere at vælge bæredygtigt, ville vi sandsynligvis også se en øget efterspørgsel på produkter, som kan mindske Danmarks økologiske fodaftryk. Men det kræver politisk vilje. Som forbrugere og vælgere kan vi stille krav, og derved påvirke udviklingen af samarbejdet mellem NGO’er, erhvervsliv og politikere.

Hvis det blev gjort lettere at vælge bæredygtigt, ville vi sandsynligvis også se en øget efterspørgsel på produkter, som kan mindske Danmarks økologiske fodaftryk.

Ikke mere snak, vi skal have en handlingsplan!

Gentagne gange vendte diskussionen tilbage til efterspørgslen på regeringens forventede handlingsplan. Den har været udskudt flere gange, men på oppositionens politikere virkede det til, at vi kan forvente den mellem marts og maj 2017. Mange ser frem til handlingsplanen, fordi de forventer, at den indeholder rammerne for, hvordan Danmark vil arbejde med Verdensmålene. Så det bliver et vigtigt værktøj for danske NGO’er og virksomheder, hvorfor videre handling lader derfor til at være sat i bero. I løbet af dagen kunne det dog spores at denne passive tilstand er en kilde til bred frustration. Som medarrangør holdt Novozymes åbningstalen for erhvervslivet. I talen blev det konstateret, at det er tid til at gå videre fra skåltalerne, ligesom at vi ikke kan nøjes med at forvente, at andre gør arbejdet. Dansk Industri har i den forbindelse udarbejdet en vejledning til hvordan dets medlemmer kan forfølge Verdensmålene.[6] Det blev slået fast i talen, at vi undervurderer klimaændringerne, og at hvis vi først gør noget når vi ser dem, vil det være 10 år for sent. Det var opmuntrende signaler fra erhvervslivet, da det ikke er muligt at opfylde Verdensmålene, hvis ikke politikerne og virksomhederne er med. Udfordringen for NGO’erne er erhvervslivets fokus på at identificere en businesscases som udgangspunkt for at engagere sig. Virksomhederne skal med andre ord se mulighederne for at gøre forretning. Ved at præsentere deres projekter fordelagtigt vil NGO’er få en stærk partner i erhvervslivet. Hvis det er muligt at nå en fælles forståelse, kan det måske ligefrem lade sig gøre at engagere virksomhederne yderligere. Et effektivt samarbejde med erhvervslivet vil gøre det muligt at afkræve politikerne mere ambitiøs handling og holde dem op på deres løfter.

Hvor er folket?

Det er et alvorligt problem, at Verdensmålene ikke står særligt højt på offentlighedens dagsorden i Danmark. Borgerne har som vælgere og forbrugere en magt, som ikke kan ignoreres. Det var både NGO’er og erhvervslivet enige om. De så gerne et folkeligt pres på politikerne. Det blev under en diskussion bemærket, at Verdensmålene er alles dagsorden, men bliver svækket af politisk uenighed og manglende lederskab. Målene ender således med ikke at være nogens dagsorden.

Verdensmålene er alles dagsorden, men bliver svækket af politisk uenighed og manglende lederskab. Målene ender således med ikke at være nogens dagsorden.

Lige nu lægger regeringen op til, at den politiske indsats skal vurderes hvert fjerde år. Flere deltagerne i diskussionerne så gerne, at det var hvert år. 92-gruppen foreslog yderligere, at regeringen skulle nedsætte et bæredygtighedsråd, som kan diskutere Danmarks fremskridt. Den videre diskussion kom ind på, at dette råd ikke bare skal bestå af regeringen, men at det skal sammensættes bredt. Professor emeritus Steen Hildebrandt sagde, at vi skal huske at se Verdensmålene i en global kontekst. Vi skal ikke begrænse os til den danske. Et mindre venstrefløjsparti foreslog herefter, at politikere skal stå til ansvar for, om en lov arbejder imod verdensmålene, og hvis dette er tilfælde skal loven kunne blive forhindret i at blive vedtaget. Dette kunne både sikre politisk bevågenhed og skabe større åbenhed. FN-forbundet slog fast, at organisationer, virksomheder og politikere alle har ansvaret for at vise politisk lederskab. Og det at finansministeren har taget Verdensmålene med fra udenrigsministeriet, giver ham mulighed har at gøre målene til et punkt på finansloven. De større oppositionspartier var ret aktive i diskussionen, hvilket affødte en bemærkning om, hvorfor de ikke bare selv lavede et udkast til en handlingsplan og på den måde bidrog til at lægge pres på regeringen for at lægge et ambitiøst niveau. Det skulle skabe opmærksomhed omkring Verdensmålene og lægge pres på regeringen. Det er et klart problem, at offentligheden ikke er mere informeret om Verdensmålenes formål og eksistens. I Danmark er det udtryk for, at diskussionen stadig er en akademisk øvelse. Hvis nogen kan sætte Verdensmålene på dagsordenen samt inddrage dem i skolerne, kan vi måske få gang i en bredere debat. Det afhænger dog af, at vi kan anvende et klart og konkret sprog til at formidle Verdensmålene, og hvad vi kan gøre for at støtte op om dem.

Hvor skal vi hen du?

Klimaaftalen i Paris var en tilkendegivelse af gode hensigter. Nu sidder politikerne med det moralske ansvar for at leve op til deres løfter. Danmark er her i en position til at kunne gå forrest med FNs Verdensmål, så det er bekymrende at se hvor lang tid der er gået uden handling. Rundbordsdiskussionen afspejlede de positive forventninger, der er til Verdensmålene, virksomheders, organisationers og politikeres engagement for at gøre en forskel. Den understregede dog også behovet for at få skabt en bredere debat.

Danmark klarer sig godt. Det er sandt, men vi skal ikke tro, at vi er ufejlbarlige. Vi er nødt til at erkende vores fejl og begrænsninger. Det nytter ikke noget, at politikerne maler skønmalerier i stedet for at tage fat hvor Danmark kan forbedres.

Som borgere har vi også et ansvar overfor hinanden for at holde politikerne fast på deres løfter. Omvendt burde vi også kunne forvente, at politikerne lever op til deres ansvar for at gå forrest og vise vejen. Vi ser, at de partnerskaber man efterspørger begynder at tage form, men erhvervslivet og NGO’erne afventer politisk lederskab. Det lederskab er lige nu meget fodslæbende. Vi har ikke kun brug for tydeligt lederskab til at definere rammerne for Danmarks indsats, men også for at kunne støtte op om de fremvoksende partnerskaber. FNs Verdensmål blev vedtaget forrige år, og Danmark har afgivet løfte om at tage del i realiseringen af dem. Det er derfor på tide, at politikerne vågner op og kommer med en handlingsplan, der kan leve op til Verdensmålenes ambitionsniveau. Som borgere og forbrugere kan vi påvirke både politikere og virksomheder, men med befolkningens begrænsede kendskab til Verdensmålene bliver det en udfordring. Spørgsmålet er derfor, hvad vi kan gøre for at Verdensmålene bliver en folkelig sag? Og hvordan skal reaktionen være, hvis handlingsplanen viser sig ikke at leve op til forventningerne?

Partnerskaber skal være udgangspunktet for Verdensmålene.

(Over de næste tre år deltager MUNDU i et internationalt projekt, som skal styrke kendskabet til de 17 Verdensmål i EU).

PS: Regeringens handlingsplan bliver lanceret den 31.marts.


[1] https://globalnyt.dk/content/behov-ambitioes-dansk-handlingsplan-fns-verdensmaal

[2] http://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.php/Gender_pay_gap_statistics

[3] https://freedomhouse.org/report/freedom-world/freedom-world-2017

[4] http://www.ted.com/talks/michael_green_how_we_can_make_the_world_a_better_place_by_2030

[5] http://www.92grp.dk/nyhedsbreve/341-den-danske-handlingsplan-for-verdensmalene-en-rolle-til-os-alle.html

[6] https://di.dk/Marked/CSR/FNs-verdensm%C3%A5l/Pages/default.aspx

Verdensmål - til teksten om den globale dimension i uddannelserne

Hvor langt er vi med FNs 17 verdensmål?

Der er nu gået cirka et år siden verdens ledere vedtog den historisk ambitiøse plan om FNs 17 Verdensmål. I Danmark har vi midler til og muligheder for at gå forrest i kampen om at nå dem inden 2030 – men hvordan klarer vi det egentlig indtil videre? Når planen er så ambitiøs, at den blandt andet vil afskaffe sult, krig og ulighed inden 2030, er der ikke et minut at spilde – og et år uden politisk handling er katastrofalt! Det mener Tea Spile, der de sidste to måneder har været i praktik hos MUNDU, hvor hun blandt andet har arbejdet med formidling af Verdensmålene.

 

Af Tea Stræde Spile

Vi kan spørge os selv, hvordan det hænger sammen, at vores statsminister og regering det ene øjeblik underskriver en aftale om at skabe en bedre, mere grøn og mere lige verden, for det næste øjeblik at skabe planer, der uundgåeligt vil medføre: mere ulighed, mere forurening og en forringelse af livskvaliteten for rigtig mange mennesker i det ganske land.

 

Tea

Tea Stræde Spile, MUNDUs dygtige praktikant de seneste to måneder, takker af med et skarpt udfald mod regeringens manglende fokus på de nye Verdensmål. På billedet on duty i Den Globale Garderobe på Verdensspejl Festival.

Vækst, eller hvad?

Spørger vi vores ledende politikere om motivationen til og forklaringen på de mange tiltag er svaret som regel noget, der kan reduceres til det (åbenbart) alt-trumfende: ”vækst”. Fint, godt så, det kan de fleste forstå. Men helt ærligt – den kurs vi følger nu er en spiral, som måske nok stiger opad, men de veje, som dem der tramper rundt oppe i toppen træder på, udgøres af alle de hoveder, der presses længere og længere mod bunden. Og dernede i dybet et sted blandt alle de fattige – nå nej, undskyld; vi har jo ikke fattige i Danmark – blandt snylterne, nasserne, de dovne og de syge, kort sagt blandt samfundets tabere; der finder vi den helt store vækst-gevinst. Dernede vokser modviljen, følelsen af afmagt, vreden, skuffelsen, depressionerne og (havde du gættet det?) fremmedhadet – ja, på bunden er der ganske vist vækst i det danske samfund.

Uligheden vokser også – den vokser cirka proportionelt med co2-udslippet og mængden af mikroplast i de danske farvande. Så skaber regeringens plan vækst? Tja.

 

Spil for galleriet

Alt imens er det som om Løkke leger skjul. Mon snedige spin-folk helt bevidst lader ham gemme sig bag Støjberg, Vermund og Henriksens øredøvende udfald, således at den brede offentlighed glemmer alt om Verdensmål, miljø og ulighed og får indtryk af, at vores største problem er at afdække, hvor grænsen går for, hvornår hvem er dansk eller ej? Sådan blev et helt land (eller egentlig mange, for det er vist en tendens på verdensplan) forført til at forkaste de virkelige problemer, denne verden står over for. Mens vores blik er fast fokuseret på det store spil for galleriet, render Løkke nemlig rundt bag kulisserne og tager katastrofale beslutninger på Danmarks vegne. Når man allerede er ’Løkkes’ med at skabe had mellem befolkningsgrupper, så er det nemlig nemt udadtil at agere den store gruppes talerør på det ene brandvarme emne (host host Støjberg), mens man i det skjulte handler på en lille minoritets-elites vegne; i dette tilfælde Danmarks rigeste.

 

Har du penge må du få…

Det er f.eks. en smule kontraintuitivt, at regeringens logik lader os forstå, at mennesker som har penge motiveres ved at få flere, mens mennesker uden penge motiveres ved at få mindre. Logikkens udsagn er, at rige mennesker fortjener mere, fattige mennesker mindre – her anbefaler jeg, at man tager et kig på Ha-Joon Changs bog: 23 Ting Man Fortier Om Kapitalismen, som afliver myten om, at rige mennesker i det moderne samfund fortjener alle de midler, de sidder på. Konsekvensen er i værste fald, når den form for logik rammer folk på deres selvbevidsthed (og det gør den ofte); så begynder hele befolkningsgrupper nemlig at opfatte sig selv som mere eller mindre værdige. Det er der et begreb for, som rammende lyder: internaliseret vold, hvilket betyder, at når vi taler og handler nedladende overfor særlige grupper af mennesker gennem længere perioder, så vil disse grupper efterhånden forstå sig selv ud fra det, de udsættes for. Den slags gør mennesker syge – det får dem ikke i jobs, sådan som regeringen forsøger at overbevise os om.

 

Kursen er klar

Tilbage til de 17 verdensmål. Hvor langt er vi nået? Svaret er, at det er vi slet ikke. Vi er nærmere på vej i den helt modsatte retning. Og det er nok ikke fortrøstningsfuldt at stole på, at regeringen ændrer kurs lige rundt om hjørnet.

Blot for at nævne et par eksempler har regeringen sænket ambitionerne for nedbringningen af vores CO2-udledning; droppet de kystnære havvindmøller; lavet en landbrugspakke, der direkte strider imod tre EU-direktiver; afskaffet den nationale fattigdomsgrænse; forringet livsbetingelser for tusindvis af børn af især enlige forsørgere; varslet skattelettelser til landets rigeste og væsentligt forringet den langsigtede udviklingsindsats.

Kort sagt, er regeringen ikke bare uambitiøs når det gælder om at nå de 17 Verdensmål – den har sendt en spytklat i deres retning og løber nu hurtigt den anden vej. Men mon ikke en arrig vind snart fanger klatten og sender den tilbage i hovedet på Danmarks ignorance.

Er alt håb så ude? Nej, for heldigvis er der masser af mennesker i vores lille land som vil det bedste for hinanden og for verden. Og der er foreninger og organisationer, som arbejder for at udbrede kendskabet til de 17 Verdensmål.

Lige nu demonstreres der flere steder i landet mod kontanthjælpsloftet og der er også mange som holder fanen højt, hver gang regeringen forsøger at komme igennem med tiltag som vil forringe vilkårene blandt mennesker, dyr, planter, i vandet, på landet eller i luften. Måske fanger vi vores regerings opmærksomhed inden det er for sent – ellers må vi bare vente på, at spytklatten kommer flyvende retur.

 

Regeringen modarbejder FNs verdensmål – TV2 nyheder

En kapitalist i det 21. århundrede kan ikke seriøst påstå, at han selv har skabt sin succes – Information

Brug FNs verdensmål i politiken – Information

Regeringen vender ryggen til verden – Globalnyt

2020-planen

Tags:, , , , , , , , , , , ,

Tiger_Ra_Kajol_Skoleaktiviteter

Skoleaktiviteter i festugen

Igen i år arrangerer MUNDU gratis globale skoleaktiviteter i forbindelse med Verdensspejl Festival i Århus Festuge.

Verdensmål og verdensmaling

Ra Kajol _ skoleaktiviteterVi har været så heldige, at street art-kunstneren Ra Kajol  har sagt ja til at komme og stå for en af skoleaktiviteterne. Kajol bor i Danmark og kommer oprindeligt fra Bangladesh. Han har studeret keramik, tegning og maling på Institute of Fine Arts, Dhaka Universitet.

Kajol er inspireret af gade- eller gulvmaling fra Bangladesh – alpona. Han skaber farvestrålende trafik-kunst med naivistiske figurer. Og han har malet veje i både Grækenland, USA og Tjekkiet. Både børn og voksne bliver inviteret med til at producere et større kunstværk i samarbejde med kunstneren.

Elever som deltager i skoleaktiviteter vil blive inspireret af FNs Verdensmål for bæredygtig udvikling. De færdige kunstværker vil pryde Ridehuset i Aarhus Festuge.

Hvis verdens træer kunne tale

Tidligere var 45 % af kloden dækket af skov. Dengang levede mange flere mennesker i og af skoven. I dag dækker skoven kun en tredjedel af kloden, og 300 millioner mennesker bor og ernærer sig ved skove. Skoven er stadig meget vigtig for menneskerne, men den lever ikke med i vores dagligdag på samme måde som tidligere.

De yngste elever får tilbud om at høre spændende og frygtelige historier om, hvordan verdens træer har det. Skovene bærer på dybe hemmeligheder, og menneskets skæbne er stærkt knyttet til træerne. Historierne bliver fortalt under skoven midt inde i Ridehuset. Under en skov? Ja, der hænger en skov omvendt ned fra loftet.

Skoleaktiviteten for indskolingen er ledet af organisationen Verdens Skove, som arbejder for en rigere skov-natur og for at give skoven mere værdi for flere mennesker.

Skoleaktiviteten “Verdensmål i maling” varer 2 timer og finder sted mandag til fredag klokken 10, 11 og 12. Skoleaktiviteten “Hvis træer kunne tale” varer 1 time og finder sted mandag til fredag klokken 9, 10 og 11. Tilmelding via verdensspejl@verdensspejl.dk.

frivillig til verdensspejl festival

Vil du være frivillig?

Nu kan du melde dig som frivillig til Verdensspejl Festival i Århus Festuge. Festivalen fejrer verdens mangfoldighed og sætter fokus på kulturel og social rigdom i dele af verden, der ellers mest bliver beskrevet som fattige.

Hvad laver en frivillig ved Verdensspejl Festival?

Vi har brug for mange forskellige slags frivillige. Alle skal være klar til at give en hånd for at skabe et uformelt og familievenligt forum for global oplysning, kulturudveksling, samarbejde og samvær. Som frivillig på Verdensspejl Festival kan du blive engageret i:

  • Håndværk og teknik
    For dig, der har hænderne skruet rigtigt på og gerne vil spare nogle ture til fitnesscenteret og i stedet løfte paller med et godt formål. Et par hundrede paller skal blive til scene, markedsplads og møbler. Derudover indrettes et helt Ridehus og trækkes strøm, så vi kan få lys i de kulørte lamper, lyd i forstærkerne, varm mad og kolde øl. Det gør ikke noget, hvis du er en haj til at bakke med en trailer eller at manøvrere et skrummel af varevogn.
  • Udsmykning og inventar
    For dem, der mener, at æstetik er mere end prikken over i’et og ikke kan lade være med at dømme efter udseendet. Vi har fået hjælp af en gruppe arkitekter til at få skabt et flot rum. Vi har brug for kompromisløse æstetikere, der kan få meget ud af lidt, har du her muligheden for at få sat et meget synligt aftryk på festivalen.
  • PR, kommunikation og dokumentation
    Vil du være med til at sørge for, at Verdensspejl Festival bliver the talk of the town? Vi skal have plastret byen til med plakater, kontaktet verdenspressen og sat himmel og jord i bevægelse på de sociale medier. Er du god til at fotografere og filme, så har vi også brug for, at de forskellige aktiviteter på festivalen bliver dokumenteret.
  • Musik og shows Når festivalen løber af stablen, er du den, der tager imod musikerne, hjælper med at rigge op og gårvores lydmand til hånde.
  • Café og bar Verdensspejl Festival har sin egen café, som vi skal have fyldt med gode sager og bemandet med søde folk. Så vi hører gerne fra dig, hvis du er en af dem. Eller hvis du er mesterbager og gerne vil smide yndlingskagen i puljen. I weekenden og om aftenen bliver caféen til bar.
  • Værter Imødekommende og servicemindede værter udfylder en vigtig funktion på festivalen! Det er dem, man hiver fat i, hvis man som deltager har spørgsmål. De skal gå til hånde, hjælpe med at “slukke brande” og sørge for, at det er rent og pænt og generelt rart at være på festival-området.

Hvem står bag?

Det er U-huset i Aarhus, som står bag festivalen. Det er en forening, der samler 16 u-landsorienterede organisationer. Festivalen koordineres af MUNDU – center for global dannelse. I år bliver festivalen afviklet i Ridehuset i Aarhus i perioden fra søndag den 28. august til lørdag den 3. september 2016.

Tilmeld dig som frivillig

Skriv til verdensspejl@verdensspejl.dk eller ring på tlf. 86 12 20 78.

MUNDUs nye formand Mads Bentsen

MUNDU har fået ny formand

Ved sidste generalforsamling skete der en mindre omrokering i bestyrelsen, og senere valgte vi en ny formand.

 

Bestyrelsens sammensætning

Bestyrelsen består nu af en god blanding af folk fra undervisningsverdenen, fra det faglige internationale solidaritetsmiljø og fra folkelige organisationer.

Fra den pædagogiske verden har vi Mads Bentsen, lærer på VUC i Sønderborg, Lone G.M. Jørgensen, skoleleder i Tilst Skole, Marianne Leth, lektor på læreruddannelsen i Århus og den nyvalgte lærer og konsulent Lasse Højstrup Sørensen. Fra den faglige har vi socialpædagog og formand for AIF/LO Bo Hamburger (næstformand) og Jørgen Mørck (suppleant) og fra organisationerne har vi Ph. d. studerende Sofie Pedersen (Det Danske Hus i Palæstina), Lykke Valentin (DIB), Susanne Rasmussen (Geografforbundet, suppleant) og Donna Mayer (Mellemamerika Komiteen, suppleant).

 

Ny formand i MUNDU

Ved det første bestyrelsesmøde valgte den hidtidige formand Marianne Leth at gå af efter mere end 10 år i spidsen for foreningen. Som ny formand valgte bestyrelsen Mads Bentsen, som indtrådte i bestyrelsen i 2014. Mads har været frivillig i MUNDU i en årrække, især i forbindelse med udvikling og afvikling af Uretfærdig Middag. Mads er 31 år, uddannet lærer fra VIAUC, hvor han skrev afsluttende opgave med udgangspunkt i Uretfærdig Middag og det verdensborgerlige dannelsessyn. MUNDUs nye formand bor i Haderslev og arbejder som lærer på VUC i Sønderborg.

MUNDU takker Marianne Leth mange gange for sin indsats igennem årene.

 

Arm aber sexy

Et par ord fra den nye formand:

Berlins daværende borgmester Klaus Wowereit vekslede en økonomisk svaghed til en økonomisk optur, da han i 2003 sagde ”Berlin ist arm, aber sexy”. Tre år senere havde Berlin udviklet sig til den kulturelle metropol som mange af de europæiske hovedstæder ser mod for inspiration, innovation og kreativ udvikling.

Citatet har potentiale til at bliver overført til MUNDU. For på trods af at 2015 umiddelbart har været et år i politisk og økonomisk modvind, aftvinger det ligeledes kreativitet og innovation. MUNDU har altid været kendt for at være både kreativ og innovativ, og når man kigger i spåkuglen, ser fremtiden lysere ud. Vi kommer til at arbejde benhårdt for at udvikle organisationen til at blive et videnscenter som vil være synlig i den offentlige debat, og som vil give et væsentligt mere nuanceret billede af hele verden og den kulturelle mangfoldighed, end den bliver fremstillet i dag.

På trods af en politisk uambitiøs udviklingspolitik går kulturel forståelse og almen mellemmenneskelig nysgerrighed ikke af mode. Tværtimod bliver det tiltagende vigtigere evner og forudsætninger i målet for en retfærdig verden.

Med tanke på vores tradition for kreative, sjove og oplysende projekter fristes man til at, på nydansk og i lettere omskrevet form, at sige: ”We might be poor, but we are fucking sexy”.

/Mads Bentsen

 

På landevejen med Trommer&Tale

På landevejen igen med Trommer&Tale

Til efteråret drager MUNDU for femte gang på landevejen med det glade globale budskab. Med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling går turen ud til skoler i Vandkantsdanmark med projektet Trommer&Tale.

 

Gratis tilbud

Trommer&Tale er et gratis tilbud om kombineret gæstelærerbesøg for elever og kursus for lærere. To af MUNDUs globale gæstelærere, Jimmy Mhukayesango fra Zimbabwe og Cheikhou Diarra fra Senegal, går i dialog med eleverne og udfordrer deres forestillinger om Afrika i en ramme af musik, rytmik og bevægelse. Imens inspirerer medarbejdere fra MUNDUs sekretariat lærerne til at inddrage globale perspektiver i undervisningen med et praksisnært lynkursus i, hvad global undervisning handler om, og hvordan man kan gribe det an.

 

Hårdt, men sjovt at være på landevejen

Det er lidt hårdt at være væk fra kontoret og overnatte på et nyt vandrehjem hver nat i fem uger. Men det er også rigtigt sjovt og meget inspirerende at være ude i felten og møde vores målgruppe ansigt til ansigt! Det giver os stor respekt for det vigtige stykke arbejde lærere udfører, og vi håber at vi også inspirerer dem tilbage. Det mærker vi, at vi gør, og vi tager med glæde endnu en tur på landevejen, for vi tror på effekten af det personlige møde og brænder for den direkte dialog omkring noget så vigtigt som at åbne skolen for verden og verden for skolen.

 

Vi kommer vidt omkring

Trommer&Tale-turnéen har været “udsolgt” hvert eneste år, og siden første turné i 2012 har vi besøgt over 130 skoler. Det bliver til rigtig mange lærere, der har fået inspiration til at tænke det globale ind i deres daglige undervisning, og endnu flere elever, der har fået et personligt møde med og lov til at stille alle mulige (og umulige) spørgsmål til vores globale gæstelærere.

 

Skal din have besøg af os?

I efteråret 2016 kommer vi forbi Bornholm, Vestsjælland, Fyn, Vest- og Nordjylland. Se vores rejseplan her og kontakt os for at tilmelde din skole. Skynd dig – det er først til mølle!

Du kan melde dig til ved at skrive til os på mundu(at)mundu.dk eller ringe på tlf. 86 12 20 78.

Trommer&Tale er støttet af Danidas Oplysningsbevilling.

 

 

Verdensmål - til teksten om den globale dimension i uddannelserne

Den globale dimension

I det sidste års tid har MUNDU samarbejdet med en lang række aktører om at udarbejde et “positionspapir om den globale dimension i uddannelserne”. Bag den lange titel gemmer sig et ønske om at “klæde danske børn og unge på til at kunne navigere i en global verden, til at forstå sig selv og deres rolle i verden og give
dem kompetencer til at handle”.

Hvorfor positionspapir om global dimension?

Vi er alle påvirket af den globale ulighed med krig, migration, klimaudfordringer. Når vi handler, påvirker vi mennesker og miljø over hele verden. Hvis vi skal skabe en verden med mindre ulighed og større bæredygtighed, som er det nødvendigt, at vi alle har indsigt i globale forhold. Som et af verdens rigeste lande har Danmark et stort medansvar for at sikre en mere lige verden, ja vi har endda forpligtet os til det via flere konventioner.

Hvad bruger vi det til?

Arbejdsgruppen har indtil nu afholdt møder med Anni Matthiesen, børne- og undervisningsordfører i Venstre, udviklingsordfører Christian Juhl fra Enhedslisten, ungdomsuddannelsesordfører Lotte Rod og skoleordfører Marianne Jelved fra Radikale Venstre. Politikerne gav forskellige anbefalinger til at skabe større global dimension i uddannelserne:

  • Tage fat i alle partiers uddannelsesordførere
  • Holde møde med Folketingets børne- og undervisningsudvalg
  • Send mere baggrundsviden om tema og nedskæringer

Status over den globale dimension

Arbejdsgruppen samlede derfor forskellige udsagn og fakta om hvilken status den globale dimension i uddannelserne har det i dagens Damark anno 2016.

  • De internationale vejledere er blevet afviklet i slutningen af 2015
  • Danidas Oplysningsbevilling er blevet skåret ned med to tredjedele af midlerne
  • NGO’ernes rammebevillinger er blevet nedskåret og de har fået sat deres procentdel af de midler, som må anvendes til oplysning, ned fra 3 til 2
  • Den nye gymnasiereform vil fjerne dannelsesfagene fra uddannelsen, dermed bliver det sværere at få globalisering ind i undervisningen
  • Folkeskolens fokusering på målstyret undervisning umuliggør næsten global dannelse, fordi målbarheden er så omdiskuteret som den er… hvordan måler man et udvidet perspektiv på sin omverden, at man er mere tolerant over for muslimer?
  • Folkeskolereformen betyder mere topstyring af lærernes hverdag og forberedelse, så derfor er der blevet mindre tid til ”det sjove”
  • Skolerne har meget lidt ekstra midler til rådighed for det, som ikke står i lovgrundlaget – så selvom reformen taler om den åbne skole, er der ikke midler til det. Den enkelte lærer har som regel kun 200 kr. til sin rådighed om året. Det betyder, at spændende aktiviteter og materialer ikke kan blive købt ind
  • Når vi sammenligner os med Norge, Sverige og Finland i forhold til global undervisning, så er vi kommet håbløst bagud. Ifølge Jesper Helgaards rapport udgivet af Timbuktufonden: I 2016 bruger Sverige 108 mio. SEK (godt 86 mio. danske kr.) på formålet. Norge bruger over 113 mio. NKK (næsten 90 mio. danske kr.). Ca. 80 pct. af de norske midler går til organisationers og andres oplysningsindsats.

Anbefalinger

Danmark er i gang med at udarbejde en handleplan for implementeringen af FN´s Verdensmål for Bæredygtig Udvikling. Danmark forpligter sig til, at alle danske børn og unge modtager undervisning, der sikrer deres globale dannelse – det står der nemlig i Verdensmål nummer 4.7. Så Danmark skal altså i større grad prioritere den globale dimension i danske uddannelser. På den måde bliver vi rustet til at tage aktiv del i verden.

Arbejdsgruppen opfordrer derfor Folketinget til at

  • producere en ambitiøs plan for implementering af Verdensmål 4.7. Vi skal systematisk sørge for at globaliseringens muligheder og udfordringer bliver taget alvorligt. Globaliseringens realiteter og problemstillinger bør være udgangspunktet for børns og unges dannelse.
  • styrke læreres globale kompetencer
  • styrke skolernes muligheder for vejledning og strategisk sparring
  • have fokus på, at der fortsat skal være mulighed for at udvikle undervisningsmaterialer af kvalitet til grundskole og ungdomsuddannelser
  • grundskoler og ungdomsuddannelser har adgang til støttemuligheder, der fremmer global undervisning.

Du kan læse mere om baggrunden for vores anbefalinger i det positionspapir, som arbejdsgruppen har udarbejdet i fællesskab. som er vedhæftet her.

Arbejdsgruppen udspringer af Timbuktufondens arbejde, og den har eksisteret siden 2012. Medlemmer udover MUNDU er blandt andet: Globale Gymnasier, Globale Skolepartnerskaber, IBIS, Mellemfolkeligt Samvirke, Salaam, SporMedia, Verdens Bedste Nyheder m.fl.

Dansker eller Verdensborger?

Dansker eller verdensborger?

I Danmark er det, i modsætning til i mange andre lande, ikke populært at kalde sig verdensborger. Det viser resultatet af undersøgelser, der forleden blev sat til debat i Politiken. ”Er det godt eller skidt, at så mange danskere holder fast i deres nationale identitet?”, spurgte Politiken fem samfundsdebattører.

 

Er verdensborgere berøringsangste?

Selvom vi i MUNDU – center for global dannelse ikke blev spurgt til vores holdning til spørgsmålet, kan vi alligevel ikke lade være med at give den til kende. Vi har trods alt arbejdet aktivt med det i over 25 år. Især vil vi gerne svare Sørine Gotfredsen, der mener, at verdensborgerbetegnelsen er tom og utopisk, og spørger, hvad de danskere, der opfatter sig selv som sådan egentlig lægger i det. Selv mener hun, at ”det bunder i en trang til at lægge afstand til sit eget, hvilket desværre er meget udbredt i Norden. Man lider af en berøringsangst over for alt, hvad der lugter af nationale forskelle, racer og folkeslag…”

 

Den praksisorienterede verdensborger

Intet kunne være mere skudt ved siden af i forhold til MUNDUs forståelse af at være en verdensborger. Verdensborgerskab handler om at skabe forståelse for – ikke om at udligne – kulturelle forskelle. Og det handler om at kunne agere i en global verden på en måde, der ikke skader – og måske endda gavner – udviklingen af en mere retfærdig verden. Verdensborgeren er således ikke blot et filosofisk ideal, men en praksisnær almenmenneskelig rettesnor, som fungerer som grundlæggende værdi.

 

At navigere i en global verden

I en verden hvor man kan flyve mellem kontinenter på få timer, hvor man kan komme i kontakt med hele verdenen fra mobiltelefonen, hvor medierne konstant bombarderer os med nyheder fra nær og fjern, og hvor vi således påvirker hinandens tilværelser på kryds og tværs af nationale grænser, er det tvingende nødvendigt, at man holder tungen lige i munden og et åbent sind. Det kan godt være svært, og det kommer helt sikkert ikke af sig selv. Heldigvis har vi samfundsinstitutioner hvis opgave og formål er, at udvikle evner til at navigere i et sådant globalt samfund. Her er folkeskolen, efter vores mening, en af de vigtigste! (Det kan derfor i øvrigt bekymre, at den undervisningspolitiske diskurs de seneste år, synes at have været mere fokuseret på form ind indhold – men det er en anden sang, som vi gerne synger på et andet tidspunkt!)

 

Så kære Sørine!

For at opsummere, så forstår vi verdensborgerskab som det direkte modsatte af berøringsangst! Og hvis Politiken havde spurgt os, havde vi samstemmet med Peter Kemp: Spørgsmålet bygger på en falsk præmis om et enten-eller. For os er det også et både-og. At være verdensborger forudsætter at være bevidst om sin egen kultur, men herudover at kunne navigere og agere fordomsfrit og med et åbent sind i en global verden.

 

Indlægget er skrevet af Mads Bentsen, lærer og bestyrelsesmedlem i MUNDU. Det er Mads til højre på billedet ovenfor i færd med global undervisning i et af MUNDUs projekter. Her nedenfor ses debatindlægget, som det blev udgivet i Politiken 28. maj 2016.

 

Mads_indlæg

Beretning om et "annus horribilis" for global oplysning på MUNDUs generalforsamling

Generalforsamling: Frisk mod oven på “annus horribilis”

I sidste uge havde vi generalforsamling i MUNDU, hvor vi kunne berette, at 2015 var lidt af et ”annus horribilis” for global oplysning i Danmark. Regeringen skar den langsigtede udviklingsbistand ned med knap 50 procent. Det gik også ud over oplysningsmidlerne. Danidas Oplysningsbevilling blev reduceret med to tredjedele, og andelen til oplysning i de folkelige organisationers projektbevillinger blev skåret med én procent. De internationale vejledere, som den tidligere regering ansatte i 2014, blev sløjfet i december 2015.

 

“I kan ikke slå os ihjel!”

Denne udvikling har vi selvfølgelig også mærket på MUNDUs sekretariat, hvor vi helt klart er presset – men ikke slået ud! Det tvinger os til at tænke kreativt og i nye baner og til at finde andre veje – og det er så vi gået i gang med! Vi kigger blandt andet på nye muligheder for samarbejde og funding – også udover Danmarks grænser, fx i form af en paneuropæisk ansøgning, læs mere her. Hvis I kan byde ind med gode idéer i den retning, hører vi gerne fra jer!

Vi prøver også at komme mere på banen i forhold til at markedsføre os selv og markere os politisk. For det skal jo så absolut ikke være nogen hemmelighed, at vi arbejder med en af verdens vigtigste opgaver, nemlig at skabe grobund for global solidaritet og derigennem en mere retfærdig og bæredygtig verden – intet mindre!

 

Generalforsamling gav nye kræfter til bestyrelsen

På generalforsamlingen kunne vi dog også fortælle, at 2015 også bød på mere festlige begivenheder end nedskæringer: For eksempel MUNDUs 25 års jubilæum, som vi fejrede med manér i maj måned. Og så selvfølgelig alle de succesfulde projekter og givende samarbejder, som er beskrevet i årsberetningen, som I kan læse her. Generalforsamlingen betød også nye kræfter i bestyrelsen. Vi er glade for at kunne byde Lykke Valentin Kristiansen, projektleder i DIB, og Lasse Højstrup Sørensen, lærer og selvstændig konsulent, velkommen på team MUNDU! Se her, hvem der ellers sidder i MUNDUs bestyrelse.

 

Fotoet er taget af Mads Johansen på sidste års Verdensspejl Festival. Vi synes, det illustrerer meget fint vores umiddelbare følelse, da nedskæringerne ramte!

DEAR readers – vores DEAR projekt

globe_EU DEARNej, det handler ikke om at MUNDU er særligt kær i øjeblikket. Det handler om noget så spændende som europæisk samarbejde. DEAR står for Development Education Awareness Raising – eller som vi siger på dansk: Global Undervisning.

 

DEAR og EU

DEAR er EUs officielle betegnelse for global undervisning, og for et par uger siden kom der et såkaldt ‘call’ fra EU, dvs. en besked om at nu må organisationerne og institutionerne ansøge EU om midler til projekter inden for global undervisning. Via vores interesseorganisation Globalt Fokus fik vi viden om at den finske organisation Kehys søgte interesserede til en ansøgning. Vi sendte en mail og fortalte, at vi var interesserede. En uges tid efter fik vi en invitation om at være med i det konsortium (ja, det hedder det i EU-sproget), som skal skrive et såkaldt concept-paper. Først når den er blevet accepteret i EU-systemet, så får vi lov til at skrive den egentlige ansøgning – og så er det, at det bliver rigtig sjovt …

 

Konsortiet bag DEAR-projektet

Egentlig er det allerede nu sjovt. Vi har holdt i alt tre webmøder via webex-systemet med de andre organisationer. Og det er temmelig interessant, at holde møder med folk fra x europæiske lande. Organisationerne i konsortiet er: Kehys fra Finland som lead = ansøgende organisation og samarbejdspartnerne ICAE, EDUCASOL, Frankrig; BPID, Bulgarien; VENRO, Tyskland; AKÜ, Estland; IDEAS, Skotland; Media Education Centre, Serbien; NGO Support Center, Cypern; Slovak NGO-Platform, Slovakiet, Sloga, Slovenien; IDEA, Irland, Restless Development, England, Center for Education Initiatives, Letland og selvfølgelig MUNDU.

Flere af disse (store) organisationer har stået bag de vigtigste udviklinger inden for Global Undervisning i de seneste 10 år, så vi er helt oppe at køre over at skulle samarbejde med dem.

DEAR readers, kære læsere følg med i denne udvikling. Første led er accept af vores concept paper, som vi arbejder på i øjeblikket. Det har deadline den 21. juni, dernæst skal der skrives en ansøgning. Deadline på den kender vi først senere, og når den bliver accepteret, kan vi komme i gang med spændende nye DEAR-projekter i Danmark til februar 2017.

webinaret for Vifin

Webinar

MUNDU har produceret et lille webinar i samarbejde med VIFIN om global undervisning. Det kan du se her.

Hvad er DEAR/Development Education Awareness Raising? Passer det, at flere og flere dør i naturkatastrofer? Hvad er egentlig Global Undervisning for noget?

MUNDUs webinar

Få svar på alle disse spørgsmål og flere, som du slet ikke vidste, at du havde på MUNDUs nye webinar. Det er produceret i samarbejde med VIFIN og Ladder-projektet.

Du kan se webinaret her.

Svar

  1. Dear/Development Education Awareness Raising hed tidligere u-landsoplysning, og nu kalder vi det mest global undervisning, fordi det indeholder så meget mere end oplysning om udviklingslande.
  2. Det passer ikke, at flere og flere dør i naturkatastrofer. Check selv hvad Hans Rosling siger her.
  3. Global Undervisning er når folk arbejder med fred, konflikt, menneskerettigheder, udvikling, bæredygtighed, interkulturel kompetence og meget mere for at gøre verden et bedre sted.

Tags:, ,

Martin i erhvervspraktik

Hej!

Jeg hedder Martin, og jeg har fået fornøjelsen af at være i erhvervspraktik ved MUNDU denne uge. Jeg kommer fra en forstad til Aalborg, som hedder Klarup og går nu i 9. klasse. Jeg har altid haft lyst til at opleve en organisation som MUNDU, og det fik jeg denne uge.

Jeg har lavet alverdens ting, og det har været en stor øjenåbner. Jeg har lavet alt muligt spændende, ligefra at optage videoklip til at besøge en folkeskole. Altsammen har været en sand fornøjelse. MUNDU har været rigtig gode til at give mig et indblik og noget forståelse for en organisation som deres.

Besøget har også sat mange tanker igang om min fremtid. Jeg havde ikke troet der var sådan et stort netværk af ngo’er rundt omkring i Danmark. Efter dette besøg og de oplevelser jeg har haft, har det virkelig sat nogle tanker igang og forsikret mig om, at det er cirka den vej jeg skal tage.

Jeg har også fået en hel del viden, mens jeg har været, hvilket jeg ikke rigtig forventede. Jeg har lært rigtig meget om verdenen omkring os, men også noget om Danmarks rolle i det hele. Jeg fik dette især pga. alle de ting MUNDU har fortalt mig, men også de samtaler jeg har haft med Red barnet ungdom og Ibis.

Jeg kom ind i praktikugen med et mål om at prøve noget, jeg rent faktisk kunne bruge. Det kan jeg nu sige, at det har været en stor succes. Jeg gad ikke standart praktikken, som en børnehave, jeg ville opleve hvordan det rent faktisk er at arbejde for en ngo. Dette har også været en succes.

Alt i alt har det været super godt, og jeg vil helt klart fortælle alle om de gode ting, der bliver lavet ved MUNDU og U-huset. Endnu engang tak for det hele.

– Martin

 

I løbet af ugen fortolkede Martin de otte nøglekompetencer i Global Medborgerskabsundervisning.

Se hvordan i denne lille film:

de internationale vejledere blev fyret

Farvel til de internationale vejledere

”De internationale vejledere ophører i 2016” lød den overraskende udmelding i emnefeltet på en mail, der landede i MUNDUs indbakke fredag eftermiddag den 11. december kort før klokken to. Mailen var sendt rundt til referencegruppen, en lang række aktører inden for global undervisning i Danmark. Mailens ordlyd var kortfattet: Vi må desværre meddele, at de internationale vejledere udfases i 2016. Vedhæftet finder I mere information. Jeg vil gerne takke for vores gode samarbejde med jer alle. I har i den grad været med til at kvalificere vores arbejde. I det vedhæftede dokument stod der lidt mere, som for eksempel at samarbejdet mellem Undervisningsministeriet og Udenrigsministeriet, som har finansieret vejlederne, stopper på grund af besparelser.

 

Danmark sakker bagud

Af uransagelige årsager ser Undervisningsministeriet det åbenbart ikke som sin opgave at iværksætte målrettede indsatser for at fremme global undervisning. Derfor var det også Udenrigsministeriet, der skulle sørge for, at den globale dimension kom på skolernes dagsorden i forbindelse med den nylige skolereform ved at betale for ansættelsen af de nu afskedigede internationale vejledere. Samtidig lader de nylige reformer i af Folkeskolen paradoksalt nok til at have skabt mindre tid og rum for lærerne til at tænke nyt, og herunder også at tænke globalt. Nye initiativer inden for global undervisning og dannelse sker ofte med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling, igen Udenrigsministeriet. Men denne pulje er også lige blevet hårdt ramt af finanslovsbesparelserne. Denne prioritering står i skarp kontrast til mange andre lande, hvor man har nationale strategier for at sikre at børn og unge får den nødvendige globale dannelse:

  • I Finland er der konsensus om, at global undervisning er så vigtigt, at det skal skrives stærkt ind i grundskoleloven. Allerede for tyve år siden blev Udenrigsministeriet og Undervisningsministeriet i Finland enige om at samarbejde om at få det globale perspektiv ind i skolens pensum. I starten af 2000 begyndte man at invitere NGO’er ind i skolen, og samtidig indledte man et stærkt internationalt samarbejde.
  • I England er der 23 Development Education-centre over hele landet, som tilbyder professionel støtte til lærere. I centrene er der forskellige ressourcer, og man kan få kurser og rådgivning i forhold til at få mere globalt perspektiv ind i sin undervisning. Der findes ligeledes et ”Global Learning Programme” og en ”Global Teachers Award”, som er et kursusprogram, hvor lærere lærer nøglebegreberne til global undervisning at kende.
  • Holland lå i mange år i toppen, hvad angik både støtte og udbredelse af global undervisning. Der var en lang og stærk tradition for globale perspektiver i undervisningen på alle niveauer, og Holland var nummer ét i forhold til støtte til global undervisning. 
  • I Belgien, Canada, Australien og i England har man forskning indenfor global undervisning om fx hvordan man underviser bedst i globale temaer, hvilke temaer man kan opdele global undervisning i, og hvordan man kan evaluere på undervisningen.

 

Stor skuffelse

Reaktionerne fra de internationale vejlederes referencegruppe er meget enslydende. Folk er overraskede, skuffede og kede af, at det store behov for global undervisning nu igen mister politisk prioritering. De takker for et godt samarbejde og melder sig klar til at forstætte det vigtige arbejde – med eller uden støtte fra Undervisningsministeriet. I MUNDU håbede vi også på, at ansættelsen af de internationale vejledere var begyndelsen på, at man endelig også i Danmark begyndte at tage nødvendigheden af global dannelse mere alvorligt. Vejledernes afskedigelse under to år senere tyder desværre ikke på det. 

Tags:, ,

artikel fra Kerteminde ugeavis

Viden om verden: artikel

Læs artikel om MUNDUs besøg på Fyn. Da MUNDU besøgte Langeskov Skole i sidste uge kom pressen forbi. Det resulterede i en forside og en artikel i Kerteminde Ugeavis.

videnomverden

Læs artiklen fra Kerteminde Ugeavis her.

Åbent brev til udenrigsministeren

Dette brev sendte vi i november til udenrigsministeren og  udviklingsordførerne bag finansloven og nedskæringerne på udviklingsbistanden …

I en globaliseret verden med finanskrise, klimaforandringer og flygtningestrømme bør vi forme vores børn som aktive verdensborgere. Det arbejder vi for i MUNDU – Center for Global Dannelse ved at undervise folkeskoleelever og inspirere deres lærere til at inddrage globale perspektiver i undervisningen. Vi kan desværre konstatere, at danske elevers viden om verden er mangelfuld og bygger på fordomme.

Vi er derfor bekymrede regeringens varslede nedskæringer på den langsigtede udviklingsbistand. Med mindre støtte fra CISU – Civilsamfund i Udvikling, hvor MUNDU er medlem, har vi færre resurser til global undervisning. Det vil forværre danske børns muligheder for i fremtiden at kunne begå sig i en globaliseret verden.

I stedet for at skabe aktive, vidende verdensborgere vil besparelserne medføre, at vi lukker os om os selv – at vi ikke tager del i verdenssamfundet. Det er synd, mest for os selv og vores børn!

Så opfordringen herfra lyder: Åbn verden for vores børn – Spar ikke på udvikling og oplysning!

Tags:, ,