Fra ord til virkelighed

Når politikerne omtaler begreber og grupper på særlige måder, smitter det af på befolkningens forståelse af virkeligheden og dermed i sidste ende virkeligheden. Således bliver ord til virkelighed.

I mit speciale belyste jeg, hvordan vi med ord er med til at forme virkeligheden. Den fortælling, politikere og andre autoritetsfigurer opstiller om indvandrere er med til at forme vores forståelse heraf. Hvis medier, politikere og andre altid fortæller os, at indvandrere er lovløse kriminelle, udøvere af social kontrol og ikke villige til at lade sig integrere i det danske samfund, er det den forståelse vi som borgere opnår.

På hver sin side af grøften

Det er som om, vi er blevet dårligere til at hinandens forskelligheder og graver os dybere og dybere ned på vores egen side af grøften. Det gør sig gældende på en lang række parametre. Eksempler er indvandrerdebatten, corona-situationen, #Metoo, klimadebatten, krænkelsesdebatten. Her er det der har fyldt mest, at forskellige ord bliver slettet af sange, og mad ændrer navne. Det sætter gang i store følelser på hver side, altså både hos dem, der gerne vil have ordene ændret og dem, der ingen grund ser til at ændre ved det gamle og velkendte. Fælles for alle disse debatter er, at folk tydeligt er farvet af den virkelighed, de færdes i.

De sociale medier har i høj grad været med til at forme vores virkelighed og polarisere os yderligere. De giver os muligheden for at opsøge ligesindede, der deler vores holdninger, hvorved vi bliver mere og mere overbeviste om, at vores opfattelse af virkeligheden er den korrekte. Som om det ikke var nok, er der algoritmer, der fx styrer hvilke holdninger og artikler, vi udsættes for. Således udsættes vi kun for indtryk, der stemmer overens med vores i forvejen etablerede virkelighedsopfattelse.

Tænk bare på situationen i USA efter valget, hvor Trump gennem sine sociale medieplatforme, især Twitter udbredte den udokumenterede påstand, at Biden havde vundet grundet snyd med brevstemmer. Det førte til stormen på kongressen og den efterfølgende eksklusion af Trump på flere sociale medie platforme, bl.a. Twitter, Facebook og YouTube. Det er et eksempel på, hvor galt det kan gå, når en politikers diskurs og narrativ giver udtryk for sin helt egen virkelighed – langt fra den gængse opfattelse af virkeligheden. Trumps ord og hans virkelighedsopfattelse var med til at forme den virkelighed, hvor kongressen kunne blive stormet.

Danske politikeres diskurs

Det foregår ikke kun i USA, også i Danmark benytter politikere sig af hård retorik. Det gælder især i forhold til indvandrere. Tænk blot på Inger Støjbergs, Pernille Vermunds og Pia Kjærgaards sprogbrug, når det kommer til indvandrere. Nedenunder fremføres eksempler på udtalelser fra dem alle tre:

Den islamiske vækkelse spreder død og ødelæggelse, hvor man tillader den at slå rod. Derfor handler det simpelthen om at luge ukrudtet ud, hvor det findes og sikre, at det ikke kan få fat igen (Pernille Vermund). 

Nutidens indvandrere er for det meste mennesker fra den tredje verden og hovedsagelig muslimer, som ikke har nogen som helst vilje til at blive en del af danskheden. (…) De kommer med bagagen fuld af mandschauvinisme, af rituelle slagtninger, af omskæring af pigebørn og af kvindeundertrykkende tøj og traditioner, som hører hjemme i den mørkeste middelalder. Og frem for alt ankommer mange med bagagen fuld af religionsfanatisme, bedreviden og arrogance, (Pia Kjærsgaard).

Det her er holdninger, der kun hører hjemme i tabersamfund. Så min opfordring til dem er, at de skal fise hjem til de taberlande, hvor deres holdninger deles, (Inger Støjberg). 

Alle disse udtalelser bærer tydeligt bræg af en klar simplificering af virkeligheden, hvor få tilfælde bliver gjort til en etableret virkelighed.

Ord skaber håb

Lige så vidt som at ord kan være med til at skabe en polariserende virkelighed, kan ord også være med til at skabe en samlende, forsonende virkelighed. Ved præsidentindsættelsen i USA den 20.januar stiftede verden for alvor bekendtskab med den unge poet Amanda Gorman. Siden har digtet floreret på de sociale medier. Man kan ikke andet end at lade sig inspirere af hendes forsonende og bevægende retorik:

And so we lift our gazes not to what stands between us but what stands before us. We close the divide because we know, to put our future first, we must first put our differences aside. We lay down our arms so we can reach out our arms to one another.

Personligt sad jeg blæst fuldkommen bagover ovenpå at have hørt den karismatiske Gorman. Hendes ord var med til at give fornyet håb om forsoning, på tværs af politiske holdninger, race, køn og klasse efter de uroligheder og den polarisering, der har præget USA den seneste tid. Hvis du ønsker at læse det inspirerende digt i sin fulde længde, kan du finde det her.

Fokus på børnene

Verdensmål 4.7 handler om, at alle i en læringsproces skal have mulighed for at tilegne sig viden og færdigheder, som er nødvendige for at fremme en fredelig og ikkevoldelig kultur, globalt borgerskab og anerkendelse af kulturel mangfoldighed. Det er vigtigt at fokusere på børnene, når vi skal sikre en fremtid, hvor positiv diskurs former virkeligheden. Hvis børnene skal lære at være kulturelt mangfoldige er det vigtigt, at vi – de voksne – går forrest. For som Nelson Mandela sagde, så er der ingen børn, der bliver født med had til et andet menneske. Som voksne er det vores opgave at sikre at dette had ikke får lov til at vokse! En inkluderende og empatisk diskurs kan gøre en afgørende forskel i denne proces.

Blogindlægget er skrevet af MUNDUs praktikant Camilla Løvendahl i forbindelse med hendes virksomhedspraktik hos os.