Mit praktikophold

Mit praktikophold

MUNDU har haft et dejligt besøg af en erhvervspraktikant fra Kochs Skole. Emmeli Gonge skriver om sine oplevelser her.

Hej, i dag er det min sidste dag på MUNDU som erhvervspraktikant. I den uge jeg har været hos MUNDU, har jeg blandt andet lavet:

En evaluering om FN’s Børnekonvention (den kan du se nedenfor).

Jeg har været med til at skrive et manuskript til en fundraisingsvideo, som kommer op på en crowdfundingplatform. Jeg har været inde og undersøge, hvordan man bygger en film op. Jeg fandt ud af, at de fleste film tilbyder gaver, som relaterer sig til filmen, hvis du donerer et pengebeløb. Der er også mange film som skiller sig ud fra vores, fordi deres film handler om problemstillinger, og vores film er en historie som vi fortæller. Filmen er en historie om 12 mænd, som kommer til Danmark fra Malawi, som så derefter rejser hjem for at bygge en specialarbejderskole. Det var Danmarks første bistandsprojekt.

Jeg har også lavet nogle praktiske ting som at tømme opvaskemaskine, gå ned med flasker og skrald. MUNDU laver et spændende arbejde. De tager nogle svære problemer og prøver at lave det om til undervisningsmateriale for unge og børn. Det er en af grundene til, at jeg ønskede at komme i praktik hos dem.

FN’s nye billeder inden for konvention om barnets rettigheder:

Ved første øjenkast synes jeg at alle billederne er super flotte. Billederne og farverne er meget simple og det kan jeg godt lide. Jeg synes man skal passe på med ikke at lave for mange ting på billederne, fordi jeg synes det er et vigtigt budskab, så det er også vigtigt at billederne ikke misforstås, og det synes jeg ikke de gør.

Jeg synes det er godt at der er kommet billeder, fordi det rammer en bredere målgruppe. Billeder fanger ens opmærksomhed på en anden måde end en tekst. En tekst vil de fleste sikkert gå forbi, men fordi det er et billede, så vil man hurtigt komme til at danne sig en mening om det man ser. Billederne passer ind i vores tid, fordi vi bruger dem meget mere til at udtrykke os med og fortælle hvad det er vi mener. Jeg synes de fleste billeder er nogle gode symboler, det er vigtigt at have et godt symbol, fordi billeder fortæller mere end en tekst.

 

 

Der er lukket for kommentarer.