Tag arkiver: danmark

Åbent brev til udenrigsministeren

Dette brev sendte vi i november til udenrigsministeren og  udviklingsordførerne bag finansloven og nedskæringerne på udviklingsbistanden …

I en globaliseret verden med finanskrise, klimaforandringer og flygtningestrømme bør vi forme vores børn som aktive verdensborgere. Det arbejder vi for i MUNDU – Center for Global Dannelse ved at undervise folkeskoleelever og inspirere deres lærere til at inddrage globale perspektiver i undervisningen. Vi kan desværre konstatere, at danske elevers viden om verden er mangelfuld og bygger på fordomme.

Vi er derfor bekymrede regeringens varslede nedskæringer på den langsigtede udviklingsbistand. Med mindre støtte fra CISU – Civilsamfund i Udvikling, hvor MUNDU er medlem, har vi færre resurser til global undervisning. Det vil forværre danske børns muligheder for i fremtiden at kunne begå sig i en globaliseret verden.

I stedet for at skabe aktive, vidende verdensborgere vil besparelserne medføre, at vi lukker os om os selv – at vi ikke tager del i verdenssamfundet. Det er synd, mest for os selv og vores børn!

Så opfordringen herfra lyder: Åbn verden for vores børn – Spar ikke på udvikling og oplysning!

Tags:, ,