Tag arkiver: konference

webinaret for Vifin

Webinar

MUNDU har produceret et lille webinar i samarbejde med VIFIN om global undervisning. Det kan du se her.

Hvad er DEAR/Development Education Awareness Raising? Passer det, at flere og flere dør i naturkatastrofer? Hvad er egentlig Global Undervisning for noget?

MUNDUs webinar

Få svar på alle disse spørgsmål og flere, som du slet ikke vidste, at du havde på MUNDUs nye webinar. Det er produceret i samarbejde med VIFIN og Ladder-projektet.

Du kan se webinaret her.

Svar

  1. Dear/Development Education Awareness Raising hed tidligere u-landsoplysning, og nu kalder vi det mest global undervisning, fordi det indeholder så meget mere end oplysning om udviklingslande.
  2. Det passer ikke, at flere og flere dør i naturkatastrofer. Check selv hvad Hans Rosling siger her.
  3. Global Undervisning er når folk arbejder med fred, konflikt, menneskerettigheder, udvikling, bæredygtighed, interkulturel kompetence og meget mere for at gøre verden et bedre sted.

Tags:, ,

Global undervisning i ministeriet

Timbuktu Fonden fik i slutningen af november foretræde for Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg. Fonden ønskede at understrege vigtigheden af, at den globale dimension bliver prioriteret i undervisningen. Foretrædet skete på baggrund af konferencen om den globale dimension i uddannelser den 7. november 2013. Denne konference blev lavet i samarbejde med MUNDU, IBIS, Globale Skolepartnerskaber og Global Skole blandt andre. På udvalgsmødet fik delegationen fra Timbuktu Fonden generelt positive tilbagemeldinger. Besøget har helt konkret bevirket et spørgsmål til undervisningsminister Christine Antorini fra Børne- og Undervisningsudvalget: Ministerens kommentarer udbedes til henvendelse fra Timbuktu Fonden om den globale dimension i uddannelserne. I spørgsmålet til ministeren henvises der til Timbuktu Fondens positionspapir, som blev fremlagt for udvalget på mødet. Du kan finde positionspapiret på fondens website, hvor også oplæg og præsentationer fra konferencen i november er tilgængelige.

Tags:, ,

På forskningskonference i Bruxelles

MUNDU har tilbragt to dage med kollegaer ud i global undervisning på konferencen “Global Justice through Global Citizenship” i Bruxelles og fået meget ny inspiration med hjem, som vi hermed gerne vil dele med dig!

Graphic harvesting
En kunstner – graphic harvester – skabte en række sammenfatninger i billeder af alle de kloge ord, der blev sagt. Disse samt fotos fra konferencen kan du se her.

Opfølgning
Efter denne konference samt den forudgående konference i Johannesburg vil denne side – Building a global citizens movement – tjene som online mødested for opfølgende diskussioner, samarbejde og netværk for konferencedeltagerne og en bredere gruppe af interesserede aktører. Siden har til formål at bringe mennesker sammen i en ambitiøs global verdensborgerbevægelse for forandring mod en bedre verden.

Arrangører
Konferencen var arrangeret af DEEEP, PULSE Research Platform og HIVA – Research Institute for Work and Society, University of Leuven,CIDIN – Centre for International Development Issues Nijmegen, NCDO – Dutch expertise and Advisory Centre for Citizenship and International Cooperation og EADI – European Association of Development Research and Training Institutes. Konferencen blev afholdt i Egmont Palais, Bruxelles, den 20. og 21.november.

Tags:, ,