Seminar om Bridge47 nye læringsspil

Realtopia seminar

Seminar om Bridge47 nye læringsspil

Vil du med på seminar om et nyt læringsspil? Bridge 47 har udviklet et nyt online spil til undervisningsformål. Realtopia: message from the future er skabt for at engagere unge til at blive globale verdensborgere.

Siden Covid-19 pandemien har undervisning været hensat til online formatet. Det har givet lærere en udfordring med at fastholde elevernes motivation og engagement. Bridge47 har på baggrund af den udfordring skabt et nyt læringsspil, som skal hjælpe med at fastholde motivationen blandt eleverne. Ved at formidle læringen gennem et online spil, får eleverne mulighed for at bruge et format mange kender og benytter sig af i forvejen. Realtopia er et spil, der handler om en post-apokalyptisk fremtid. Spillet handler om de globale udfordringer, vi står overfor i dag, der ikke er blevet løst i tide. Verden er derfor nu tømt for ressourcer, og der er kun få mennesker tilbage. De sidste mennesker har organiseret sig og skabt Realtopia, et øko-samfund, hvor de forsøger at kompensere for de fejl, der blev lavet i vores nutid. 

Spillet

Du kan gratis downloade spillet til Android telefoner her (the app only works for Android phones. With some Android versions download might only succeed on second or third attempt (just try again, it will work!).

Vi har også udviklet en inspirerende engelsksproget lærervejledning, som du kan hente lige her.

Hvorfor spil?

Under Covid-19 har mange børn og unge anvendt online spil, som en måde at være underholdt og social på samme tid. Online spil giver mulighed for at formidle en dagsorden, der både er lærerig og politisk på en uformel og underholdende måde. Realtopia er derfor også udviklet, så det inddrager forskellige læringselementer på en ny måde. Spil kan formidle tunge globale udfordringer på en måde, der er tilgængelig og virkelighedsnær, så det ikke føltes som undervisning.  Ved at gennemleve konsekvenserne af ikke at handle i tide, får eleverne en større forståelse både for problemstillingerne og for handlingsaspektet. Spillet giver eleverne erfaring med, at deres handlinger i dag har betydning for fremtiden.

Formålet med spillet er derfor at bevidstgøre de unge om deres valg og motivere dem til at tage stilling til de globale udfordringer, vi står overfor. Bridge 47 har udviklet forskellige øvelser, du kan bruge som samtalestarter i din undervisning. Eksempelvis skal eleverne ud fra forskellige udsagn om klima og ulighed, tage stilling deres egne holdninger. En anden øvelse udfordrer eleverne til at reflektere over, hvad det vil sige at være verdensborger. Her skal de diskutere, hvilke forandringer de selv kan være med til at skabe, som er med til at gøre en stor forskel.

Vil du lære mere?

MUNDU og Bridge 47 vil gerne afholde et seminar om Realtopia for undervisere og andre interesserede. På seminaret vil du blive undervist af en fra Bridge47, der forklarer, hvordan du kan bruge og formidle Realtopia i undervisningen. Du vil også få mere viden om hvorfor online spil, kan være nyttige at benytte sig af i undervisningen.

Hvis vi får nok tilmeldte, vil vi afholde et online seminar om Realtopia i maj 2021. Seminaret varer to timer og foregår på engelsk. Har det din interesse, så tilmeld dig vores seminar med det samme og inden den 30.april.

 

 

 


Projektet er støttet af Bridge 47.

The event is arranged by MUNDU and Bridge 47 and co-funded by the European Union.

The Bridge 47 – Building Global Citizenship – project wants to mobilise global civil society to contribute effectively to global justice and eradication of poverty through global citizenship.

The project is funded by the EU and has 14 project partners around Europe and the world.

Der er lukket for kommentarer.