Workshop i Slovenien

Udsigtsbillede fra Gorca

Workshop i Slovenien

Deltag i en unik og intens workshop om global undervisning i Slovenien 4.-9.august.

Bridge 47 og Gorca EarthCare inviterer til en transformerende workshop for folk, som allerede arbejder med oplysning og global undervisning. Programmet ledes af professor Vanessa Andreotti, Dr. Rene Suša og andre fra Gorca EarthCare. Vi vil udfodre de roller og de uddannelseskoncepter som folkelige organisationer bruger for at skabe forandring, og ultimativt vil vi se på vores eget bidrag til systemet.

Tre benægtelser

Vi vil undersøge, hvordan vore aktuelle globale problemer ikke er relateret til mangel på viden, men til en indbygget voldelig moderne kolonial væremåde. Denne måde at være på er svær at dekonstruere, fordi den repræsenterer den “normale” måde, hvorpå vi er i og relaterer til verden. Vi vil undersøge de tre største måder at benægte på, som driver denne “normale” væremåde: benægtelse af systemisk vold og medskyld i skader, benægtelse af, at planeten har grænser samt benægtelse af at vi uundgåeligt er sammenblandet med hele den levende metabolisme.

Denne workshop er ikke letfordøjelig og lettilgængelig. Det er mere som broccolifrø, som du planter og passer over tid, så du kan dyrke noget værdifuldt. Vi tilbyder ingen hurtige løsninger, men du får masser med hjem at tænke over og forhåbentlig vokse af.

Praktisk information

Deltagere bor i egne telte og deler ansvaret for at lave mad og gøre rent. Den fælles måde at gøre tingene på er en vigtig del af den intense oplevelse, som gør denne workshop særlig.

Hvis du er klar til at udfordre dig selv og dine antagelser om verden for alvor, så er dette program for dig. Hvis du er interesseret, så ansøg om at deltage inden 16.juni.

Læs mere og ansøg via dette dokument.

Vi opfordrer dig også til at læse mere om Gorca EarthCARE inden du ansøger.

Dette projekt er medfinansieret af Den Europæiske Union.
Bridge 47 – Building Global Citizenship er et projekt som inspirerer mennesker til at gøre mere for  hinanden og planeten. Vi kan lære at gøre tingene bedre, at leve efter værdier, der gør en forskel. Det vil vi gøre ved at bringe mennesker sammen for at dele og lære med og af hinanden. Vi vil skabe løsninger i stedet for problemer, støtte i stedet for at kritisere. Vi tror på værdien  at få forskellige perspektiver fra mange baggrunde og kulturer.  Læs mere om Bridge 47 her.

Der er lukket for kommentarer.