Verdensspejl

Et åbent interkulturelt arrangement

Verdensspejl er et jævnligt arrangement, der fejrer den kulturelle mangfoldighed i Aarhus og skaber et uformelt og familievenligt rum for global oplysning og socialt samvær på tværs af kulturer.

Vi mødes en fredag eller søndag eftermiddag i U-huset i Aarhus og fortæller historier, ser film, hører musik, danser danse og spiser mad fra forskellige steder i verden, et nyt sted hver gang. Vi har blandt andet været i Latinamerika, Zambia og Kurdistan. Du kan også være med til at bestemme, hvor turen går næste gang. Arrangementerne tilrettelægges nemlig i tæt samarbejde med folk og foreninger, som har lyst til at dele noget af kulturen i det land, hvor de har erfaringer fra eller rødder i.

Hold øje med Verdensspejls Facebookside, hvor programmet for hver enkelt arrangement annonceres løbende.

 

Verdensspejl Festival

MUNDU står også bag et større arrangement i Aarhus Festuge. Siden 2013 har vi leveret et globalt input til Aarhus Festuge i form af Verdensspejl Festival. Festivalen har samme formål og indhold som eftermiddagsarrangementerne – bare mere af det hele! Og der er rig mulighed for at blive engageret! Se festivalens eget website på www.verdensspejl.dk.