Praktikant indenfor global undervisning, bæredygtighed og fundraising

Praktikant indenfor global undervisning, bæredygtighed og fundraising

Leder du efter en meningsfuld praktik, hvor du kan fordybe dig i global undervisning, bæredygtighed og fundraising? Bliv praktikant i MUNDU i efteråret 2024!

Vil du være med til at klæde børn og unge på til at begå sig i en global verden, der hele tiden er i forandring? Brænder du for bæredygtighed og globale tematikker? MUNDU søger en praktikant, der vil være med til at udvikle innovativ og engagerende undervisning om globale problemstillinger til børn og unge. Hvis du interesserer dig for global dannelse, bæredygtighed og fundraising, kan du være den, vi leder efter.

Om os:

MUNDU er en lille NGO i hjertet af Aarhus, hvis hovedformål er at fremme global undervisning i Danmark. Vi ønsker, at børn og unge skal have viden og redskaber til at begå sig i en foranderlig og globaliseret verden. Vi skaber derfor undervisning, der kan åbne verden for børn og unge og give dem mod til håb og handling. Dette gør vi i samarbejde med skoler, uddannelsesinstitutioner og civilsamfundet både i Danmark og globalt.

Vi er et lille, dedikeret sekretariat, der har eksisteret i mange år, men som i øjeblikket er i gang med et generationsskifte. Du kan derfor være med til at forme og præge den retning, MUNDU skal gå i fremtiden. 

Dine arbejdsopgaver: 

Som praktikant i MUNDU har du i høj grad mulighed for selv at forme din praktikperiode efter dine egne interesser og ønsker. Du kan blandt andet udvikle dine evner og kompetencer indenfor følgende områder:

          Design og udvikling undervisningsmateriale   

          Fundraisingstrategi og fondsansøgning

          Kommunikation og markedsføring

          Organisationsudvikling og strategi

          Bestyrelsesmøder og administrative opgaver

          Organisering og planlægning af arrangementer og events

Vi forestiller os, at du er i gang med en uddannelse inden for globale studier, antropologi, uddannelsesvidenskab, ledelse, administration, strategi, kommunikation, et sprogstudie eller lignende. Men det vigtigste er, at du interesserer dig for global undervisning og bæredygtighed, og at du har lyst til at indgå i et arbejdsfællesskab med andre ildsjæle.

Vi tilbyder:

          En meningsfuld praktik, hvor du kan styrke dine faglige og personlige kompetencer

          Muligheden for at få en fod indenfor i NGO-verdenen

          Fleksible arbejdstider og mulighed for at arbejde hjemmefra efter behov

          En chance for at skabe globalt engagement blandt børn og unge

          Muligheden for at sætte dit præg på en organisation i udvikling

          Et afslappet arbejdsmiljø og tæt samarbejde med andre ildsjæle

Praktik i MUNDU er ulønnet. Praktikperioden ligger i efterårssemestret 2024 fra september til januar. Vi finder sammen frem til den præcise startdato. Stillingen er som udgangspunkt 30 timer om ugen, med stor fleksibilitet ift. arbejdstidspunkter, ferie og tid til studiet.

Ansøgning: 

Lyder det som noget for dig, og kan du se dig selv være en del af MUNDUs univers, så send en ansøgning og dit CV til mundu@mundu.dk.

Ansøgningsfrist: 19, april

Tøv endelig ikke med at kontakte os, hvis du vil vide mere om hvem vi er, og hvad vi kan tilbyde. Du er også meget velkommen til at kigge forbi vores kontor på Klosterport og få en kop kaffe og en uforpligtende snak.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og arbejde sammen om at skabe fremtidens globale undervisning!

 

 

Der er lukket for kommentarer.