I en tynd tråd

Tøjproduktion i Indien

I en tynd tråd

“I en tynd tråd” er et nyt undervisningsmateriale til udskolingen og STX. En dansk gymnasieelev køber en t-shirt online med en skjult besked fra en tekstilarbejder i Indien.

“This t-shirt was made under bad conditions. Help me”

Undervisningsmaterialet formidler en problemstilling, der fylder meget for de fleste unge. Nemlig deres tøj. “I en tynd tråd” behandler tøjindustriens produktionsforhold, ved at stille eleverne overfor etiske og politiske valg. Undervisningsmaterialet tager udgangspunkt i en interaktiv video, hvor man møder den danske gymnasieelev Mathias, som modtager en skjult besked i den t-shirt, han har købt online. I løbet af videoen stilles eleverne overfor en række valg som for eksempel hvorvidt og hvordan Mathias skal hjælpe fabriksarbejderen, Ayyan, der har skrevet sedlen.

Ayyan, arbejder på en typisk tekstilfabrik i Indien, hvor arbejdsforholdene er ringe og lønnen er mellem 150-385 kr om måneden. Videoen giver eleverne mulighed, for at reflektere over både deres eget tøjforbrug og tøjets produktionsforhold. Billigt tøj forhandlet i store butikskæder som H&M, ZARA og BESTSELLER fylder store dele af manges garderobe. Desværre bidrager billigt tøj til både overproduktion og overforbrug, og det går i sidste ende ud over planeten. Men efter at have set  “I en tynd tråds” video, kommer man automatisk til at tage stilling til sit eget forbrug. 

 

Fast fashion 

I en tynd tråd arbejdsforhold Det er vigtigt aspekt af verdensmålene at blive bevidst om klimakrisen og de valg vi hver dag træffer. “I en tynd tråd” handler således om, at gøre den unge generation mere handlingskompetent i forhold til tøjindkøb og forbrugsvaner, samtidig med at de blive klogere på verdensmålene. 

Fast fashion handler om masseproduktion af tøj, der bliver fremstillet under ekstremt dårlige arbejdsforhold. Det fastholder forbrugssamfundet og har en enorm negativ effekt på miljøet. Det meste fast fashion tøj bliver produceret under dårlige forhold, og det kan derfor få store konsekvenser for arbejderne. Tilbage i 2013 kom Rana Plaza på alles læber, da en ni-etagers tekstilfabrik i Bangladesh kollapsede og hundredvis af fabriksarbejdere døde. En fast fashion tendens er begrebet greenwashing, som betyder at tøjforhandlere fremstiller sig selv som miljøansvarlige og bæredygtige gennem falsk markedsføring. Senest har tøjgiganten H&M modtaget stor kritik for deres seneste greenwashing kampagne, der fortæller, at tøjindkøb fra H&M gør en forskel for planeten: “Do something today that makes a difference tomorrow #jointherecyclingrevolution”

Kampagner som den snyder forbrugeren til at tro, at de faktisk foretager et miljøbevidst og ansvarligt valg ved at vælge H&M. I virkeligheden har H&M ry for ikke at betale deres ansatte – mennesker som Ayyan – en ordentlig løn. Efter lanceringen af deres seneste kampagne eksploderede kommentarfeltet på Instagram med beskeder som “Pay your workers” og “Another greenwashing campaign from H&M”.  

 

Verdensmål i nye klæder 

Verdensmål 12Verdensmål 12 handler om ansvarligt forbrug og produktion inden 2030. Hvis vi skal nå det, kræver det en radikal vaneændring for mange i forhold til tøjindkøb og brug-og-smid-væk-kulturen. “I en tynd tråd” ønsker at motivere unge til at tage stilling til deres tøjforbrug og verdensmål 12. . Undervisningsmaterialet behandler politiske, kulturelle og samfundsfaglige kerneområder, der allesammen har fokus på handling.

Eksempelvis skal eleverne i en opgave undersøge certificeringer og hvad de fortæller om en given tøjforhandler. Meningen med opgaven er at de skal blive bevidste om hvilke certificeringer, der er bæredygtige og de som forbrugere kan gå efter i fremtiden. En anden øvelse bevidstgør eleverne om deres eget forbrug. De skal tælle hvor mange t-shirts de har og diskutere deres egne forbrugsvaner.  Alle øvelserne indbærer et såkaldt Call to action, der opfordrer dem til at bryde deres vaner i en mere bæredygtig retning. Eleverne kan efterfølgende lade sig inspirere yderligere på hjemmesiden, hvor de har samlet seks konkrete Call to action metoder.

 

MÅLGRUPPE: Udskoling og STX og HHX

FAG: Samfundsfag og projekt-og temaforløb med fokus på Verdensmålene

FORLØB: 4 lektioner a 90 min for udskoling og 120 min for STX OG HHX

PRIS: Gratis

TILGÆNGELIGHED: www.ientyndtråd.dk

“I en tynd tråd” er skabt af Laban Stories http://labanstories.com/

Der er lukket for kommentarer.