Sexisme på agendaen

Hvorvidt debatten om sexisme for alvor fik luft under vingerne, da #MeToo blev verdensomspændende, kan der herske tvivl om. Ikke desto mindre er den blusset heftigt op herhjemme efter Sofie Lindes tale under Zulu Comedy Galla, hvor det kom frem, at hun som 18-årig, under en julefrokost hos DR blev truet af en mandlig kollega i en overlegen position. Han ville spolere hendes karriere, hvis hun nægtede at udføre seksuelle ydelser på ham.

Sofie Lindes tale har bevirket en kædereaktion af udmeldinger fra kvinder i en lang række erhverv og brancher, som beretter om uacceptabel, grænseoverskridende adfærd og udmeldinger fra mandlige kolleger. Dette har affødt en lang række spørgsmål om, hvordan problemer som krænkende adfærd og sexisme på arbejdspladsen håndteres.

Selvom flere politikere har understreget vigtigheden i at skelne mellem ”uskyldig flirt” og sexchikane, synes det brede flertal at melde ud, at tiden er moden til kulturændringer. Det er primært læger, politikere og i mediebranchen, vi har hørt eksempler på, at sexisme og krænkende adfærd tilsyneladende har fået lov til at gå ubemærket hen. Sågar på diverse uddannelsesinstitutioner er der nu rejst tiltag, som skal kortlægge omfanget af problemet. Og set i lyset af de sidste ugers mange udmeldinger om tingenes tilstand, virker det kun logisk at sætte ind i samtlige samfundsinstanser, tidligst muligt. Der er brug for oplysningskampagner og undersøgelser, som kan være med til at klarlægge omfanget af problemet, og samtidig gøre det at anmelde sex-chikane mindre tabuiseret.

Et skridt mod forandring

Man kan undre sig over, at udviklingen på lighedsfronten i et land som Danmark ikke er kommet længere, end det billede der har tegnet sig i den seneste tid. Måske skal en del af forklaringen findes i det faktum, at seksuel chikane først for relativt nyligt blev skrevet ind i loven som en strafbar handling. Desuden er det ikke alle arbejdspladser der ligger inde med en konkret handlingsplan overfor sexchikane, selvom arbejdsgivere er forpligtede til at forebygge dette.

At 1.615 kvinder i mediebranchen har skrevet under på en støtteerklæring til Sofie Linde har kun understreget debattens alvor og relevans, og er et lovende skridt på vejen til at skabe blivende strukturelle forandringer. Der er brug for klare rammer på arbejdspladserne, åbenhed og tydelig italesættelse af, hvor grænserne går, så det bliver trygt at sige fra overfor sexisme, uden man skal frygte at miste sin karriere. 

Forslag til undervisningen

Flirt og relationer – Dette forløb handler om flirt, fest, sex og relationer, og de normer der kan være på spil i den forbindelse. 8. – 9. klasse.

Flirt og grænser – Dette forløb handler om flirt, sex, grænser og normer med et særligt blik på grænseoverskridelser, flirt og alkohol. 10. klasse.

Grænser – Dette forløb handler om personlige grænser og grænser i relationer. 4.,5., 6. klasse.

Grænser – Dette forløb handler om personlige grænser og grænser i relationer. 7., 8., og 9. klasse.

Grænser – Dette forløb handler om personlige grænser og grænser i relationer. 0., 1., 2., og 3. klasse.

Køn, krop og grænser – Dette undervisningsmateriale er udviklet til børn og unge med særlige behov. 4., 5., 6., 7., 8., og 9., klasse, samt elever med særlige behov.

Seksuelle rettigheder –  Dette forløb handler om de seksuelle rettigheder og giver eleverne indblik i handlemuligheder i situationer, der vedrører egne og andres rettigheder. 7., 8., og 9. klasse.

Normer og køn – Dette forløb handler om normer og idealer i relation til køn og har fokus på at udvikle elevernes viden om mangfoldighed i forhold til køn.

SEX – Forløbet handler om samfundets og unges forhold til køn, seksualitet og seksuelle praksisser i et fortids-, nutids- og fremtidsperspektiv. 8. – 10. klasse.